Pressens hang til forenklinger og politikernes manglende mod til at tage vigtige diskussioner i al offentlighed er to sider af samme sag.

• Medierne ynder at fokusere på ofre og på de værst tænkelige konsekvenser af politikernes beslutninger. Det er en af årsagerne til, at vigtige politiske debatter og beslutninger i stigende grad bliver taget i lukkede forsamlinger, mener journalist, cand.mag. Michael Kristiansen, der har analyseret pressens dækning af efterløn-sagen og krisen i Det Konservative Folkeparti.
Michael Kristiansens overordnede konklusion – fremlagt på konferencen Demokrati & Medier – er, at politikerne selv er skyld i den dårlige omtale. Blandt andet påviser han, at dækningen af efterløn-sagen var meget nuanceret i starten, og først blev et problem for Socialdemokratiet, da SiD og Anker Jørgensen begyndte at lægge afstand til indgrebet.
»Når det endte i konflikt og drama, skyldes det måske netop, at Socialdemokratiet ikke havde taget den svære diskussion, men i stedet udstedt en efterlønsgaranti, som vælgerne kun kunne tolke som en garanti for status quo,« siger han.
Men Michael Kristiansen kan godt forstå, at politikere og ministre kan blive frustreret over mediernes trang til at finde worst case, hver gang politikerne vil ændre på det, der opfattes som nærmest grundlovssikrede rettigheder.

Det værst tænkelige
»Når der kommer forslag om at ændre boligstøtten så pensionister med millionformuer ikke behøver at modtage et ekstra krydderi fra det offentlige, ja så farer tv-nyhederne ud og finder en ældre pensionist i Valby, der nærmest grædende fortæller, at han ikke har råd til at undvære sin boligstøtte. Nej, men der var heller nogen, der stillede forslag om, at den skulle tages fra ham,« siger Michael Kristiansen.
Han ser en stor portion dovenskab og overfladiskhed forbundet med disse automatpilot-indslag. For det er selvfølgelig lidt sværere at finde en rig pensionist, der vil stille sig frem og erkende, at han eller hun overhovedet ikke har brug for den offentlige boligstøtte.

Grædekonerne har let spil
Professor Jørn Henrik Petersen fra journalistuddannelsen på Odense Universitet mener også, at pressens forenkling og politikernes hemmelighedskræmmeri hænger sammen. Men på konferencen påpegede han, at journalisterne kommer på en urimelig svær opgave, når de skal formidle politiske forlig som efterlønsforliget.
»Formålene er abstrakte, luftige og indtræder i fremtiden. Ulemperne er håndgribelige, illustrerbare og virker her og nu. Formålene og fordele skal vi nyde i fællesskab, mens ulemperne her og nu rammer personer og grupper, der let kan identificeres. Helhedsperspektivet har det svært. Grædekonerne har let spil,« siger han.

Det lukkede rum
Og i det spil har idealet om den oplyste offentlighed med tilhørende meningsdannelse trange kår. De politiske forhandlinger flyttes over i lukkede, professionelle rum. Her er spillereglerne private, og tænketankene er befolket af embedsmænd og interesseorganisationer, der som kampagnemagere sætter den politiske dagsorden i et strategisk samspil med medierne.
»Det er reaktionen på enkeltsagsjournalistikken og konsekvenseksperterne. Eller også er de måske en reaktion på lukketheden,« siger Jørn Henrik Petersen.

Letkøbt mediekritik
En af hans pointer er, at det ikke er journalisterne og medierne, der har frembragt ofret. Offerstrategien og det han kalder »enkeltsagsjournalistikken« er tværtimod en afspejling af tidsånden, der går hånd i hånd med enkeltsagspolitikken.
Enkeltsagspolitikken er præget af de hurtige løsninger og det korte perspektiv. Med sidste års indgreb i overenskomsterne, der udløste flere fridage, klarede man et akut problem og lagde et brød i ovnen, der hævede frem til dette forårs offentlige overenskomstindgåelse. Men det langsigtede problem med manglende arbejdskraft og reduceret skatteevne, der sætter velfærdsstaten under pres, er blevet større.
»Så er det let at kritisere medierne for ikke at beskæftige sig med det lange perspektiv; men forudsætningen for at bryde mediernes adfærd er, at den lovgivende magt selv tager sig tid og sætter problemerne i perspektiv,« siger Jørn Henrik Petersen

Læs flere indlæg fra konferencen ‘Demokrati & Medier – roller og ansvar’ på internetadressen www.ytringsfrihed.dk