Enhedslisten vil have DR undersøgt for magtmisbrug

Enhedslistens medieordfører, Per Clausen, langer nu ud efter DRs ledelse i forbindelse med lækagesagen. Han vil samtidig have det undersøgt, om der er tale om magtmisbrug eller manipulation, skriver Berlingske.dk.

Enhedslistens medieordfører, Per Clausen, langer nu ud efter DRs ledelse i forbindelse med lækagesagen. Han vil samtidig have det undersøgt, om der er tale om magtmisbrug eller manipulation, skriver Berlingske.dk.

Ifølge Per Clausen er det ikke i orden, at DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, ikke må høre den omstridte lydfil i lækagesagen, når DR-bestyrelsesformanden, Michael Christiansen, har gjort det.

"Hvordan det kan gå til, at Plummer og Christiansen er på banen før Ulrik Haagerup (DRs nyhedsdirektør, red.) er helt ubegribeligt. Det kan aldrig være Michael Christiansen, der skal træffe afgørelser i denne her sag. Det er jo ligegyldigt, hvad han mener. Desuden er det forunderligt at det derudover er Kenneth Plummer, der skal tage stilling til sagen," siger Per Clausen til Berlingske.dk.

Hen mener, at det alene bør være manden med det redaktionelle ansvar, der afgør, om det er et nyhedsindslag, der skal afspilles eller ej.

Som Journalisten.dk kunne fortælle i går, så er medarbejderne i DR ej heller begejstrede for udviklingen. Mistilliden til Plummer breder sig. Flere mener, at Kenneth Plummers beslutning om at hemmeligholde filen strider imod god public service-journalistik.

I dag siger Per Clausen så til Berlingske.dk, at DRs nyheder bør drives ud fra "uafhængige, journalistiske principper", hvorfor han ikke mener, Kenneth Plummer bør træffe indholdsmæssige beslutninger i sagen.

Han vil af samme grund bede Kulturministeren spørge Kenneth Plummer om, hvorfor han har inddraget Michael Christiansen i stedet for at inddrage de medarbejdere i DR, som det ville være naturligt at inddrage i den stillingtagen.

"Jeg kan med god ret gå ind og se, om der er sket magtmisbrug eller manipulation fra DRs ledelse i denne her sag. Det er værd at få undersøgt," udtaler han til Berlingske.

2 Kommentarer

preben nyborg madsen
16. FEBRUAR 2010
Re: Enhedslisten vil have DR undersøgt for magtmisbrug

Jeg er medlem af Enhedslisten og må bestride, at Per Clausen er et tågehorn. Tværtimod er han en af de få, som tør sige sandheden til magthavere som Plummer.

I mine øjne er der ingen tvivl om, at denne sag kan ende med Plummer exit dom generalklodsmajor i DR. Simpelthen fordi han ikke beskyttede sine ansatte og deres kilder - se Paula Larrains blog.

Jeppe Nilsson
16. FEBRUAR 2010
Re: Enhedslisten vil have DR undersøgt for magtmisbrug
Kan I ikke fortælle tågehornet fra Enhedslisten, at Plummer er faktisk er den ansvarlige i henhold til Medieansvarsloven?