I går fortalte medlem af retsudvalget for Venstre Jan E. Jørgensen til Journalisten, at strafferammen og bødestraffene for overtrædelse af privatlivets fred skal hæves til det tredobbelte. Efter at have læst fire måneder af Se og Hør konkluderede Jan. E. Jørgensen, at ugebladet ikke har lært noget som helst af Se og Hør-sagen.

Ifølge Jan E. Jørgensen opfører de fleste medier sig hæderligt og følger de retningslinjer, der er blevet udstukket – for eksempel de presseetiske regler.

»Men så har du enkelte brodne kar, der går til stregen og over stregen. Der er ofre på den anden side, som betaler en høj pris, fordi nogle få medier ikke kan finde ud af lave journalistik på den rigtige side af reglerne,« forklarede han.

Det handler om respekten for privatlivets fred, »som er i frit fald på grund af enkelte formiddagsaviser og ugeblade«, sagde han.

Ingen store sager siden Se og Hør-sagen

Venstres forslag om skærpede straffe møder ikke opbakning hos Enhedslistens Pernille Skipper, formand for Folketingets medieetiske udvalg, der blev nedsat sidste år.

Hun mener, at Venstre gør problemerne med mediernes etik større, end de er.

»Pressen har generelt en sober og etisk tilgang. Jeg synes ikke, problemet er altoverskyggende. Vi har jo ikke set nogen større sager siden Se og Hør-sagen,« siger hun.

Mulighed for anmeldelser til politiet

Enhedslisten er dog parat til at diskutere indførelse af offentlig påtale i nogle sager om krænkelse af privatlivets fred. Det vil betyde, at personer, der føler deres privatliv krænket, kan anmelde sagen til politiet.
I dag kører sagerne som ofte langvarige og kostbare private sager ved domstolene.

»Det kan være en fordel, hvis anklagemyndigheden kommer ind over. Men samtidig skal personen selv kunne bestemme, om der skal rejses en sag eller ej. Så vi har endnu ikke taget stilling,« siger Pernille Skipper.

Sagerne skal dog ikke omfatte omtale, hvor folk har mulighed for at klage til Pressenævnet.

Sagsomkostningerne er for store

Hun kan også godt se Venstres pointe med at hæve niveauet for godtgørelser i sager om privatlivskrænkelser. Det var også et forslag, der vandt genklang i den medieetiske arbejdsgruppe, siger hun.

»Det er problematisk, at der kan være større udgifter ved advokatsalærer og sagsomkostninger, end man får i godtgørelse. Men niveauet for godtgørelse for krænkelse af privatlivet skal heller ikke være så højt, at det er højere end for eksempelvis voldtægtsofre,« forklarer hun.

I går undrede DJ's næstformand, Lars Werge, sig over Venstres forslag om fængselsstraffe til folk, som gentagne gange bliver dømt for injurier.

»Det er jo som at skyde gråspurve med kanoner,« sagde Lars Werge.