Enhedslisten søger to nye pressefolk, men du skal melde dig ind i partiet for at blive ansat. »Så gør man sit arbejde bedst, og vi føler os mest trygge,« siger Per Clausen (Ø) til Journalisten.dk. Usædvanligt, men ikke et problem, mener Lars Werge fra DJ.
Som man i skrivende stund kan se i jobannoncerne i højre spalte, så søger Enhedslisten en presse- og en kommunikationsmedarbejder. Et af kravene er, at du enten er medlem af partiet, når du søger, eller bliver det, når du får jobbet.
Men er det i orden at kræve, at journalister eller kommunikatører skal melde sig ind i partiet for at arbejde for det? Journalisten.dk har spurgt Enhedslistens gruppeformand Per Clausen.
Hvorfor skal man være medlem af partiet for at blive pressemedarbejder hos Enhedslisten?
»Fordi man kommer til at få en central placering i, hvordan vores politik formuleres og kommunikeres ud. Det indebærer hos os, at man også får lov at sætte sig spor i politikken. Derfor synes vi, det er rigtig fornuftigt, at man skal være en del af Enhedslisten og dele vores synspunkter for at være med. Så gør man sit arbejde bedst, og vi føler os mest trygge,« siger Per Clausen til Journalisten.dk.
Er I nervøse for, at det skræmmer ansøgere væk?
»Nej, det er vi faktisk ikke. Vores erfaring fra lignende stillinger er, at det ikke er et problem.«
Især politiske journalister har det svært med at bekende politisk kulør. Kan det ikke være et problem for jer, at de derfor vil undlade at søge?
»For mig virker det ikke særlig troværdigt, at man den ene dag er i stand til at være kritisk journalist, og den anden dag kan være informationsmedarbejder for statsministeren. Det må være svært at rumme. Men det er der åbenbart nogen, der kan. Hos os er det primært en politisk stilling, hvor du derudover skal have kommunikationsmæssige egenskaber,« siger Per Clausen.
I Dansk Journalistforbund har næstformand Lars Werge tidligere kritiseret jobopslag for at være for upræcise. Men i dette tilfælde har han ikke noget imod, at jobannoncen kræver partimedlemskab.
»Vi har altid oplevet, at arbejdsgiverne stiller forskellige konkrete krav, men det er ikke noget, vi er vant til at se i politik. Da jeg i sin tid var i praktik i Vejle, var det et krav, at man flyttede til området. Det gjorde dengang, at de fik færre ansøgninger. Jo flere betingelser, jo færre ansøgere får du,« siger Lars Werge til Journalisten.dk.
Men du mener ikke, kravet er et problem?
»Nej, jeg tror i hvert fald, det er et større problem for Enhedslisten end for vores medlemmer,« siger Lars Werge.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvorfor skal Enhedslistens layoutere også være medlem af partiet? Jeg kan til nød forstå, at en kommunikationsmedarbejder skal være rettænkende, men en layouter ...
http://www.enhedslisten.dk/artikel/layouter-til-enhedslisten-christiansborg-55201
Helt fint. Jeg var blot ikke klar over, hvordan reglerne helt var. Tak for svaret. Men er det korrekt forstået, at andre ikke må spørge mig om min politiske overbevisning?
Undtagelserne til forbud mod forskelsbehandling findes i § 6 som bevirker at det er ok for et parti at forlange medlemsskab af ansatte
Kapitel 3
Undtagelser
§ 6. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, religion eller tro i §§ 2-5 gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens politiske anskuelse, religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden
Jeg har et rent faktuelt spørgsmål til Lars Werge. Hvordan harmonerer det med dansk lovgivning?
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=122522
Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
§ 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Jeg har ingen juridisk ekspertise på området, men har altid hørt, at man ikke må spørge ansøgere om deres politiske holdning i forbindelse med ansættelse. Er det forkert opfattet?