”Måling: Flertal vil stemme ja ved folkeafstemning,” oplyste dr.dk og TV Avisen 21. august på baggrund af en meningsmåling lavet af Epinion for DR Nyheder.
Ifølge målingen vil 52 procent stemme ja, 21 procent stemme nej, mens 26 procent ikke ved, hvad de vil stemme ved folkeafstemningen om afskaffelsen af retsforbeholdet 3. december 2015.
Undersøgelsen – eller retter måden, svarene blev indhentet på – får nu Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, til at reagere. Han har klaget til DR, fordi han mener, at DR spurgte på en misvisende måde.
»Konsekvensen er, at man sender folk i en bestemt retning og ikke får det rigtige resultat,« siger han.
»Dårlig journalistik«
Ifølge Søren Søndergaard er spørgsmålet til de 1.017 vælgere formuleret, så man kun bliver præsenteret for konsekvenserne ved en afskaffelse af retsforbeholdet. Vælgere bliver ikke præsenteret for mulighederne ved en bevarelse af forbeholdet – blandt andet at Danmark kan få aftaler med EU ligesom Norge og Schweiz.
Søren Søndergaard frygter, at det kan smitte af på afstemningsresultatet.
»Det har DR selv lavet historier om tidligere.«
Søren Søndergaard betegner undersøgelsen som »dårlig journalistik«.
»Som licensbetaler synes jeg, det er spild at bruge penge på den slags,« mener han.
[[nid:34320]]
Et langt knudret spørgsmål
Kresten Roland Johansen er underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og forfatter til bogen 'Ny undersøgelse viser' om journalisters brug af statistik.
Han kan godt kan forstå, at Enhedslisten reagerer på meningsmålingen.
»Man kunne have stillet spørgsmålet på en anden måde og fået et helt andet svar. Formuleringen betyder noget for folks svar. Det er uden for enhver diskussion,« forklarer Kresten Roland Johansen.
Alene spørgsmålets længde er et problem, mener Kresten Roland Johansen.
»Det er langt og knudret og svært at forstå.«
Forudsigelig anklage
Uffe Tang, politisk redaktør i DR, mener ikke, at der er meget hold i kritikken.
»Jeg synes, Søren Søndergaard og Enhedslisten kommer med en relativt forudsigelig og meget politisk anklage mod os,« forklarer han.
Uffe Tang kan ikke genkende argumentet om, at DR's måde at spørge på favoriserer ja-siden.
»TV 2 spurgte i marts helt rent og uden forklaringer, om folk ville stemme ja eller nej, og de fik flere ja-svar end os,« siger han.
Når DR valgte at lave en sammenfatning af, hvad folkeafstemningen handler om, skyldes det, at mange vælgere ikke har sat sig ind i spørgsmålet endnu.
»Vi vidste godt, at der farligt, fordi man kan udsætte sig for kritik ved at tage nogle eksempler. Men det er vores bedste bud på en relativt neutral forklaring.«
Hellere ja/nej
Ifølge Enhedslisten kommer DR's måde at spørge på ikke ind på spørgsmålet om suverænitetsafgivelse og muligheden for parallelle aftaler i tilfælde af et nej.
Uffe Tang forklarer, at det er, fordi det ikke er sikkert, at Danmark kan indgå parallelaftaler, hvis forbeholdet bevares. Derfor er det ikke med.
Ifølge Kresten Roland Johansen viser målingen fra DR et klassisk dilemma, når man spørger befolkningen om komplicerede spørgsmål. Skal man ridse op, hvad folkeafstemningen handler om – eller bare spørge vælgerne, om de har tænkt sig at stemme ja eller nej?
Ikke for tidligt at spørge
Kresten Roland Johansen foretrækker det rene ja/nej-spørgsmål.
»Jeg ville vælge at stille spørgsmålet nøgternt og dermed påvirke svarpersonerne mindst muligt. Det kan godt være, at mange vælgere lige nu har dårlige forudsætninger for at forstå konsekvenserne af et ja og et nej. Men sådan er virkeligheden, og det er de demokratiske spilleregler,« siger han.
Uffe Tang mener ikke, det er for tidligt at spørge vælgerne.
»Meningsmålinger bliver mere interessante, hvis man stiller det samme spørgsmål igen og igen over tid, så man kan følge en udvikling. Det må Kresten Roland Johansen også vide. Vi har i årevis spurgt vælgerne, hvad de ville stemme, hvis EU-forbeholdene kom til afstemning. Da det stod klart, at det er noget andet, vi skal stemme om, ændrede vi spørgsmålet.«
Uffe Tang giver Søren Søndergaard ret i, at det godt kunne have fremgået, at når Danmark har tiltrådt et område, kan Danmark ikke trække sig ud af samarbejdet igen. Det er dog ikke noget, der har afgørende betydning for svarudfaldet.
I februar 2015 skrev Altinget om tre aktuelle meningsmålinger, hvor vælgere blev spurgt på forskellige måder, og svarene var meget forskellige. Ja-siden var ifølge DR dengang på 63 procent, mens Altingets egen meningsmåling kun havde 39 procent ja-sigere.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Tja… DR er et statsejet medie, og selvfølgelig kommer DR med en meningsmåling, der på alle måder tilfredsstiller de politikere som skal beslutte, hvor mange licens-kroner DR må opkræve.
Og journalisterne holder lav profil, DR er jo en kæmpe arbejdsplads, som det ikke vil være klogt at kritisere.