Kære Uffe Gardel

 Hvor ville det bare være fantastisk, hvis man her på sitet kunne få en debat, der forholdt sig til det Enhedslisten siger: Skal der gives offentlig mediestøtte til private aktieselskaber, der så kan trække pengene ud af landet?

Om Montgommery kan finde ud af at drive forretning, og hvordan hans kreditorer i England prøver at sikre bare en del af deres 'dårlige' lån er vist en lidt anden historie, ikke? Jeg mener, det er vel strengt taget ikke danske skatteyderes ansvar og forpligtelse, vel?

Kære Lasse Galvind, lad os endelig tage debatten, men find hellere lige først ud af hvad du egentlig mener.

Du taler om "private aktieselskaber, der så kan trække pengene ud af landet". Er det kun udenlandsk ejede aktieselskaber, der ikke må få mediestøtte, eller gælder det også dansk ejede aktieselskaber?

Skal der stilles yderligere krav til hvem ejerne må være; skal det fx absolut være en fond som ejer aktierne, eller er det OK at det er privatpersoner, som er ejere? Vi er fx en del privatpersoner som ejer aktier i Information, og som gerne ser at avisen kan fortsætte med at få mediestøtte.

Eller har dine indvendinger i virkeligheden slet ikke noget med ejerforholdene at gøre, men med adgangen til at hæve udbytte? Hvortil jeg så vil indvende at Mecom fx næppe havde skudt penge ind i Berlingske, hvis ikke også koncernen måtte have lov at hæve udbytte senere. Og så var Berlingske blevet lukket i 2009.

Men måske ville alle dine og Enhedslistens indvendinger være lidt ligemeget, hvis støtten blev fordelt efter antal journalister eller efter lønsum?

Nå, tænk over det, og giv dig gerne god tid; det er jo kompliceret stof og et vigtigt emne, som ikke fortjener at blive gjort til genstand for politisk plat.

Bedste hilsner, Uffe Gardel, Berlingske

Hvis fordelingen sker efter mediets lønudgifter, så står journalsterne i hvert fald med gode kort på hånden, når der skal forhandles løn. Er det dén bagvedliggende logik, du er glad for, Uffe? Eller er det andre ting, der burde styre retningen på mediestøtten?

Hvis det er antallet af journalister, der skal styre det, så kan Se&Hør også få del i mediestøtten. Og hvis der er journalister ansat i tv-produktionsselskaber til at lave f.eks. Paradise Hotel eller Dagens Mand eller lign., så kan de også få. Er det det, du ønsker, Uffe?

Hvorfor ikke stille krav om at støtten skal styrke demokratiet og dermed være orienteret efter mediernes publicistiske målsætning og virke. Herunder at man tjener penge for at kunne udkomme, ikke for at tjene til aktionærer eller andre interessenter. 

Der er en pudsig uoverensstemmelse mellem de store markedsorrienterede kommercielle mediers mere ideelle holdning og sp den position, de indtager konkret, når de argumenterer for, hvorfor de også skal have alt, hvad de kan opnå fra det offentlige af markedsforvrængende former for bistandstandshjælp.

De store kommercielle medier er ideologisk engageret i at fremme det fri markeds mekanismer. Berlingske Tidende er ideologisk fast forankret i et sådant borgerligt liberalt verdensbillede, hvor markedet beskrives som den mekanisme, der ikke kun rent faktisk afgør, hvem der har succes eller ej, men som altså også af ideologiske grunde beskrives som den mekanisme, der "bør" sætte forskellen mellem legitim og illegitim succes og fiasko.

Men når det så kommer til organisationen selv, dens muligheder for at modtage støtte, ja så mener den da slet ikke, at markedet alene skal råde!

Så falder organisationen, Berlingske Tidende, lige pludseligt uden for den kategori, der bør tematiseres ud fra egen ideologi!

Hvorfor denne forskel?

Er man kun ideologisk når det kan betale sig, også selv om ens ideologi handler om at kun markedet bør råde!

Har man ikke tillid nok til de markedsmekanismer, som man ellers stoler på og lefler for i et og alt?

Er det lige som med Finanssektoren, der med sine fire bankpakker repræsenterer det frie marked i en grad, så man slet ikke kan tillade sig at lade det gå ned, fordi det frie marked pr. definition er løsningen på alle problemer! (også selv om finanskrisen en gang for alle har vist, at sektoren ikke en gang kan holde sig selv oppe!)

Kan man over hovedet se sig selv! Eller er man en lang undtagelsestilstand i forhold til sig selv, hævet over den verden, som man ellers lever af at fokusere på, med sine slet skjulte intentioner af kommerciel art og af ideologiseret kommerciel art!

 Hvor mange bag Dyremoses anbefalinger kan overhovedet se hyklerriet her, hvor de på den ene side:

- lever af at lefle for markedskræfterne, finansieret af det mest købestærke betalende brugersegment og af erhverslivets omsætningsfremmende investeringer (reklamer), dvs. i en situation hvor de dårligt kan tillade sig andet end at bekræfte de kommercielt højtflyvende i at deres kommercielle succes ikke bare er en kommerciel succes, men at den sammen med markedet er selve det, der "bør" afgøre, hvad der er udtryk for legitim succes og mindre legitim succes,

samtidigt med at de på den anden side:

aldrig kunne drømme om at sige nej til de offentlige midler, selv om det i den grad er fuldstændigt uforeneligt med den ideologi, som de plæderer for og som de lever af at sælge til de købedygtige i en uendelighed!

Deres totale mangel på integritet, deres kaskader af performative selvmodsigelser, paradokserne, der kommer til syne ved sammenligningen mellem deres krav om offentlig hjælp og deres proklarmerede liberale holdninger, det er med til at forklare, hvorfor så mange efter hånden har fået nok af den stort anlagte kommercialiserede og politiserede italesættelse af alt og det modsatte, spin, poliitiseren og uvederhæftighed.

En gang var det moderne at tale om propaganda. Det gør man ikke længere. En gang var det også moderne at tale om det eftermoderne, det postmoderne, det gør man heller ikke mere. Alle taler om spin. Og snakken om spin, kan ikke hæve sig over mistanken om ikke at være andet end spin, og "kun politiske udtalelser".

http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-172.pdf

http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-93.pdf

"Har man ikke tillid nok til de markedsmekanismer, som man ellers stoler på og lefler for i et og alt?", spørger Ole Steen Rasmussen - og det er vist essensen i hans lange indlæg.

Jeg ved ikke af at jeg i min journalistik lefler for nogen eller noget, men mon ikke vi kan blive enige om at der ville blive produceret mindre dansksproget kvalitetsjournalistik, hvis der ikke var mediestøtte. Ligesom der ville blive sat færre operaer op uden støtten til Det Kgl. Teater.

Hvis man afskaffede mediestøtten, ville både Mecom, Mecoms aktionærer og Berlingske Media overleve det. De ville bare finde noget andet at leve af end kvalitetsjournalistik.

 v.h. Uffe Gardel, Berlingske

Mediestøtte er i princippet en uskik ligesom så meget andet erhvervsstøtte.

Men konkurrencevilkårene er i ulige. Hvert år kører en lastbil op foran Danmarks Radio med tre milliarder skattekroner til en mediemastodont, der i praksis fungerer som en kommerciel virksomhed. Bl.a. med et kæmpestort, gratis website, der gør det plat umuligt for private medier at tjene penge på nettet.

Den problematik kunne Per Clausen jo også kaste sig over.

Lars Wang, Berlingske. 

Jeg synes da, at det absolut er væsentlig at have med i diskussionen, om et bladhus, der har kæmpe overskud - JP/Politikens Hus - bør betale (en del af) mediestøtten tilbage. 175 mio. i overskud sidste år, samtdig med at JP fik 19 mio, Politiken 19 mio., EB 11 mio., 24timer 19 mio, metroXpress 19 mio. Og om Berlingske bør have mediestøtte (samlet cirka 66 mio. sidste år), hvis formålet med at udgive koncernens aviser er at tjene penge til private aktionærer - ikke at tjene penge for først og fremmest at have råd til at udgive aviser.

Frede Jakobsen

Selvfølgelig skal et Aktieselskab da ikke have Offentlige ydelser.

Uffe Gardel, du kan ikke læse indenad. Ikke alt er enten eller - og nogle forhold er blot konstateringer. Jeg er liberal økonom med ønske om at demokrati og frihed - inklusive friheden til at tjene penge eller lade være - har de bedst mulige forhold. Intet af det jeg skrev modsiger dette.

Med venlig hilsen, Christian Thordal

Okay, Jan, jeg kan ikke have siddende på mig at jeg ikke vil svare på et sagligt indlæg.

Jeg har nu svaret delvist: Forslagene om at støtte journalister eller journalistlønninger er ikke mine; de har længe cirkuleret i debatten om mediestøtteudvalgets rapport.

Der er godt og skidt at sige om begge forslag. De er begge "platformsuafhængige"; de vil nemlig også blive givet til netmedier, som sjældent kan skaffe abonnementsindtægter.

Støtten med et fast beløb pr. journalist risikerer at blive misbrugt til at ansætte lavtbetalte amatører, mens støtte i forhold til lønsummen risikerer at blive delvist ædt af højere journalistlønninger, som du selv er inde på. Dog vil støtte med fast beløb også presse lønningerne i vejret, hvis der bliver tale om ansættelse af almindelige journalister, fordi stigende efterspørgsel til sidst vil presse prisen - altså lønningerne - op.

Ingen af forslagene behøver at betyde støtte til Se og Hør; man kan sagtens opretholde en form for kvalitets- og indholdskrav til støttede medier, herunder at der skal være tale om medier med en publicistisk målsætning.

En publicistisk målsætning kan udmærket forenes med at tjene penge. Det beviser JP/Politikens Hus, Berlingske Media og Børsen.

Berlingske Media har i øvrigt ikke i mange år betalt en krone i udbytte til sin ejere. Det har til gengæld JP/Politikens Hus A/S, som både i 2009 og 2010 afleverede otte mio. kr. i udbytte til sine to ejere, A/S Politiken Holding og Jyllands-Posten Holding A/S ;-)

 Men selvfølgelig kan det lade sig gøre at indføre et forbud mod udbyttebetaling, sådan at pengene bliver i udgivervirksomheden. Så skal man nok bare heller ikke regne med at aktionærerne kommer med friske penge, hvis der en dag skulle blive brug for det. 

V.h. Uffe Gardel 

Lad os lige slå fast, at mediestøtten vel skal sikre, at danskerne skal have gode medier i demokratiets og oplysningens navn (oplysning er en forudsætning for et velfungerende demokrati).

Det har vi ikke pt i Danmark. Vores presse er centrum-højre. Store dele af befolkningen har ikke medier, der repræsenterer deres grundholdninger. Det er nødvendigt, fordi  den anstændige omnibusavis er en saga blot.

Jeg er ikke i tvivl om, at mediestøtten skal omfordeles. Det ville også være en demokratisk god ting, hvis kvalitetsaviser kan købes for en 10-12 kr som i Norge og Sverige.

I stedet for at forholde sig til de paradokser, som framarkedstilhængerne er de levende udtryk for (med deres hang til at få snablen ned i de markedsfordrejende offentlige kasser samtidigt med at de bruger midlerne til at argumenterer for det frie marked) og som man så fremhæver her i tråden, så gemmer man sig bag påstanden om at tonen sandelig ikke er pæn, og man taler om at den herskende orden slet ikke har nogen relevans, med mindre opponenterne opruller hele listen af alternativer, som man så heller ikke gider forholde sig til!

Hvad er det lige der er grimmest her? Er det den pæne måde at repræsenter mangelen på intellektuel integritet på, samtidigt med at de herre fra tante berlingeren i den grad kører med klatten på sine gene kanaler, på en måde, der slet ikke levner plads til de modsigelser, som man møder her i tråden, hvor deres form for censur netop er sat ud af kraft!

Prøv lige at se jer selv!

Søg videre på "den herskende orden", "kommercielle medier", "italesat dagsorden", "den kun politiske udtalelse", "kommunikation spin og det sociale" via Google eller læs min mediekritiske bog: "Realitetens konflikt eller konfliktens realitet"

Med kærlig hilsen Steen Ole Rasmussen

Nej nu må i altså holde op.

 Det er er da indlysende at et Aktieselskab hvis eneste og  fornemste opgave er at skabe profit for en lille håndfuld super-priviligerede ikke skal have del i Offentlige ydelser, det er iøvrigt også Konkurrenceforvridende

At nogen overhovedet kan bringe begreber som ytringfrihed og støtte til folkeoplysning og brud på demokratiske rettigheder ind i billedet, er fuldstændigt absurd.

Det er et AKTIESELSKAB, den mest kolde og kyniske virksomhedsform der findes, og i den forbindelse er Avisen Berlingeren overhovedet ikke interessant, MECOM er bedøvende ligeglade med hvad Berl. skriver, siger og gør, bare den skæpper på bundlinjen, og gør den ikke det, så er MECOM de første til at lukke Bladet, uanset om Tante Berlinger er på Overførsel eller ej.

Mon Aktionærenes Bestyrelser i MECOM bruger så meget som et sekund på at spekulere over Pressefrihed, når de skriver under på selskabslukninger der skal gavne bundlinjen?

Så fri mig for udtryk som Pressefrihed, Folkeoplysning og Demokrati i forbindelse med Offentlig støtte til Berlingeren og dermed MECOM A/S, de ting har intet med hinanden at gøre.

Som man kan se her: http://www.business.dk/media/mecom-klar-med-ny-strategi

Pressens frihed er en anakronisme.

Jeg bragte for et stykke tid siden et indlæg som blev slettet grundet Informations.dk besynderlige forhold til det Frie ord , eller rettere, jeg fik aldrig en forklaring, i stedet fik jeg en "flad" og et "hold kæft".  

Jeg bringer det her, fordi at jeg der er inde på problematikken omkring Journalisters frihed kontra at deres blad er ejet at et Aktieselskab med store økonomiske(og dermed også Politiske) interesser der også rækker ude over, det skrevne ord.

siger: (på Informations Netdebat)

Efter Carl Bernstein og Bob Woodward´s afsløring af Watergate-skandalen, er undersøgende Journalistik i Vesten blevet en bovlam ko. Man har siden, systematisk sikret at stort set alle medier er ejet af de "rigtige" som via lønchecken holder eftertidens Carl og Bob´er i så stramme tøjler at magten aldrig mere for alvor, kan trues af et par Skriverkarle.

Man opdagede med Watergate, hvor farlig for magteliten et par dedikerede Journalister kan være.
Men selvfølgelig skal der fra tid til anden kastes et par lunser "kød" til den frådende Presse, således at det ikke er helt løgn, når man siger at vi har Ytrings og Pressefrihed.

Men jeg havde nu aldrig troet at Censur var noget som den Frie Presse selv ville udøve, for at pleje egne økonomiske interesser, som det er tilfældet dag. (slut på indlæg)

Det var så det Indlæg der blev slettet af Information (Fri og uafhængig af Politiske og Økonomiske interesser)

Da jeg udbad mig en forklaring, blev jeg helt slettet som Bruger på sitet sammen med en anden, der også udbad sig en forklaring på hvorfor mit indlæg blev slettet. I denne uge kunne man så(også på Information) opleve at kritik af Minister Pia Olsen Dyrh(SF), så sandelig heller ikke er velkommen på Informations Website, i artiklen "ACTA er en sejr for Danmark".

Der var Moderatorerne virkelig ude med den helt store grønthøster, mindst 20- 30 (ganske lødige men kritiske) indlæg af forskellige brugere blev brutalt fjernet således at hele trådens sammenhæng brød sammen og tilbageværende indlæg fremstod som helt absurde, fordi de er svar eller henvisninger til ikke længere eksisterende indlæg. Jeg har ALDRIG set noget lignende i Dansk Presse.

Når Information er så brutale i deres censur i en Debat om en Artikel skrevet af en SF-Minister, så er det vist så som så med "Uafhængig af Politiske interesser". Mht. Økonomien har jeg ingen gisninger.   

Min pointe:

Når Politikkere, og Finansfolk (Aktieselskaber, Finansfonde etc.) får ejerskab af eller økonomisk støtter Pressen og betaler Journalisternes løn,  så er det slut med det frie og uafhængige ord. Og vi får aldrig igen Journalister som Carl Bernstein og Bob Woodward.

Med hensyn til Berlingeren er afhængigheden så ganske indlysende at jeg ikke engang gider at spekulere over den, men jeg må sige at Dagbladet Information skuffer mig temmelig meget.

God Søndag og skål på en Presse der er helt fri for Politiske og økonomiske interesser.

Bjarke Blicher Hansen

Der var engang hvor Pressen overfor Offentligheden profilerede sig på den gode, dybdeborende og afslørende Historie.

I dag profilerer Pressen sig, overfor Investoren, på hvor stor Profit Historien kan generere til ejerne af Mediekonsernen.  

Kære Lasse Galvind

Tak for et fornuftigt indlæg. Min kommentar om kværulantforrykthed var mest møntet på Steen Ole Rasmussens indlæg. Men lad nu det ligge.

Vindmølleindustrien og andre grønne energiformer er støttet gennem den såkaldte PSO-afgift, der opkræves over el-forbrugernes elregning. I 2012 er den fastsat til 11,3 øre/kWh.

Jeg har endnu ikke set tal fra 2011, men i 2009 løb det op i 3,5 milliarder kroner og i 2010 var det 2,5 milliarder kroner. Der var et loft, så støtten ikke må overstige 4,5 milliarder, men tidligere miljøminister Lykke Friis (V) ville hæve loftet med yderligere 1,4 milliarder. Jeg kan ikke huske, om det blev gennemført.

Vestas får ikke direkte støtte - i hvert fald ikke af den type - men faktum er lige nu, at vindenergi er så dyrt, at det ikke kan betale sig uden en ekstra afgift. Så uden støtten - ingen efterspørgsel på vindmøller. Tilsvarende støtteordninger findes i øvrigt i stort alle de lande, hvor der opsættes vindmøller.

Dermed ikke sagt, at det er forkert at give støtten. Der kan, som du også er inde på, være mange afledte effekter og gode grunde til at give støtten. Det samme kan siges om mediestøtte.

Jeg er enig med dig i, at støtten skal indrettes således, at den giver mest mulig værdi for samfundet. Når den værdi, man går efter, når man uddeler mediestøtten, er demokratiets samtale, skal Enhedslistens forslag så forstås sådan, at kun fondsejede eller privatejede medier kan skabe værdi for samfundet?

Men mit argument mod Enhedslistens forslag, og grunden til at jeg mener, at det lyder som et hurtigt skud fra Clausens hofte, er, at de ikke argumenterer mod støtte til medier med overskud, men kun mod aktieselskaber med overskud.

Jeg anerkender fuldt ud politikeres og mediers trang til at fyre en skarp salut af. Det viser principfasthed og positionerer afsenderen i forhold til vælgere og modstandere, og det giver en letsælgelig rubrik og mange klik på nettet.

Men jeg ville meget gerne høre Per Clausen uddybe sin holdning. Hvad tænker han f.eks. om at give mediestøtte til en publikation, der også tjener en del penge på prostitutionsannoncer? Jeg har ikke spurgt, men det forekommer mig at stritte tilsvarende mod Enhedslistens moral.

Jeg mener faktisk, at det er i den danske offentligheds tarv, at Berlingske Media også får støtte fremover. Vi består af 13 landsdækkende medier, 39 regional- og lokalmedier og 28 øvrige webmedier (så vidt jeg kan se på vores website). Lige meget hvordan man vender og drejer det, er det en hel del demokratisk samtale.


Jeg er sikker på, at Enhedslistens vælgere ikke ville savne Berlingske, hvis den lukkede. Jeg tror heller ikke, Dansk Folkepartis medlemmer vil vente ved postkassen efter Politiken, hvis den ikke længere fandtes.
Men jeg håber alle kan blive enige om, at netop det brede udbud af holdninger er til gavn for demokratiet.


Kridsen kradser (for nu at bruge erhvervsjournalistikkens mest slidte kliche), og vi har lange røde neglemærker på armene på Berlingske for tiden. Sparerunderne på Berlingske er bestemt ikke sjove, men alternativet var værre. Så ja, selvfølgelig kan vi på Berlingske ikke lade som om, vi ikke også taler vores eget jobs sag.

Og spørger du mig, om jeg helst vil have en Berlingske-ejer, der giver overskuddet videre eller en, der bruger hver en tjent klink på at lave en endnu bedre avis, er jeg da klart til det sidste. Jeg tvivler på, at du kan finde en eneste journalist, der ville vælge det modsatte.

For kort at opsummere denne lange smøre: jeg kan sagtens se logikken i, at man ikke skal støtte medier, der giver overskud. Men i så fald synes jeg, at man også burde fjerne støtten fra andre ejerformer. Der er ingen grund til at støtte medier med overskud. Hvis de kan klare sig uden, kan den bruges bedre andre steder.

Og dermed sidste indlæg fra min side i denne omgang.

Mvh,
Mads Kolby
 

Tak for din fokusering på min person, kære Mads Kolby. Personangreb er altid kærkomne i min verden, min realitet, om man vil. De kommer nemlig af noget.

Spørgsmålet om den personlige identitet, jeget, ikke mindst mit eget jég, dets forhold til sig selv, forfængeligheden og spørgsmålene om hvad det lille ”jeg” i det hele taget er for noget, det forekommer mig vildt interessant. Se følgende tekster:

Forsiden af min bog, som du omtaler, er en udløber af denne interesse.

Egentlig havde jeg bedt Lars Von Trier om at optræde på forsiden sammen med Hr. Hitler, fordi han, lige som mig, prøver på at forstå Hitler. Det ville Lars desværre ikke, til min store ærgrelse. Så måtte jeg stille op selv, i selskab med Hr. Hitler. Det var nu også godt nok. Som du ser, og husker ikke at gøre opmærksom på, kan man se, at jeg ser meget glad og afslappet ud. Andre end dem, der ikke kan lide mig, vil lige frem sige ironisk og selvtilfreds!

I manges verdensbillede er jeg nok en slags økofascist. Det kan sammenlignes med, at socialdemokrater og muslimer er nogen man må skyde i den konstruktion af en realitet, der er opstået i hovedet på fx Anders Breivik, helt rationelt ifølge præsten Sørine Godtfredsen, og vil jeg næsten sige, som naturlig konsekvens af den måde, som man har italesat muslimer og socialdemokrater på i pressen over de sidste ti år.

Jeg bruger provokationen, min ironiske selvbeskrivelse, som udgangspunkt for refleksion.

Dem der ikke kan lide mig, dem der bliver hængende i antagonismens, konfliktens fordummende dæmonisering, de ser kun det onde i mig, når jeg beskriver mig som fascist. De få, der måske kommer til at læse bogen, vil nok opdage at min ”økofascisme” er mere kompliceret end som så.

I øvrigt har du været hurtigt ude, med at få fat i min bog. Den er nemlig dårligt nok nået ud i bibliotekerne endnu. Så der var du vel nok heldig Mads!

I øvrigt har du fået travlt med at påstå, at du slet ikke er markedsfundamentalist. Det synes jeg du skal skrive noget mere op på Berlingeren. Det er i hvert fald ikke noget man skilter for meget med her. Og det gør det også meget lettere at leve med, at man her lever af at være på bissen.

Med kærlig hilsen Steen