Regeringens støtteparti Enhedslisten vil fratage al mediestøtte fra Berlingske i ny medieaftale. Medier skal nemlig ikke modtage statsstøtte, hvis de sender overskuddet videre til aktionærerne.
Berlingske skal indstille sig på at vinke farvel til de 66 millioner kroner, avisen modtager om året. Det siger Per Clausen, medieordfører for Enhedslisten, til jp.dk forud for de kommende forhandlinger om mediestøtten i Danmark.
Henning Dyremoses mediestøtteudvalg har tidligere anbefalet, at mediestøtten ikke skal gå til medier ejet af partier eller organisationer – blandt andet Dagbladet Arbejderen. Nu stiller Enhedslisten endnu et krav til ansøgere af mediestøtte:
De må nemlig ikke være »ejet af koncerner, hvis formål det er at tjene penge til aktionærerne«.
Og det kommer til at ramme Berlingske, som er ejet af Mecom.
»Der er ingen sikkerhed for, at støtten til de virksomheder kommer til at gå til at udvide demokratiet og den demokratiske samtale, men i stedet ender de måske i aktionærens lommer,« siger Per Clausen, medieordfører for Enhedslisten, til jp.dk.
Han er ikke i tvivl om, at forslaget vil ramme Berlingske.
Han forklarer, at Enhedslisten er klar til en overgangsordning for Berlingske, hvis forslaget skulle kunne finde et flertal. Og Per Clausen er også klar med et alternativt forslag:
»Det vigtigste er at sikre, at de store mediehuse ikke får mere ud af en omlægning af mediestøtten, men tværtimod får mindre. De skal have en mindre andel, så der er flere penge til de nye og uafhængige medier,« siger Per Clausen.
Hvis forslaget vinder flertal, vil det også gå ud over andre nuværende modtagere af mediestøtte – for eksempel MetroXpress, Børsen og de øvrige medier under Berlingske Media – for eksempel B.T. og Weekendavisen.
Kulturminister Uffe Elbæk vil inden for to uger præsentere regeringens nye bud på en aftale om mediestøtten.
38 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Tak for din fokusering på min person, kære Mads Kolby. Personangreb er altid kærkomne i min verden, min realitet, om man vil. De kommer nemlig af noget.
Spørgsmålet om den personlige identitet, jeget, ikke mindst mit eget jég, dets forhold til sig selv, forfængeligheden og spørgsmålene om hvad det lille ”jeg” i det hele taget er for noget, det forekommer mig vildt interessant. Se følgende tekster:
www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-82.pdfwww.arbejdsforskning.dk/pdf/art-80.pdfForsiden af min bog, som du omtaler, er en udløber af denne interesse.
Egentlig havde jeg bedt Lars Von Trier om at optræde på forsiden sammen med Hr. Hitler, fordi han, lige som mig, prøver på at forstå Hitler. Det ville Lars desværre ikke, til min store ærgrelse. Så måtte jeg stille op selv, i selskab med Hr. Hitler. Det var nu også godt nok. Som du ser, og husker ikke at gøre opmærksom på, kan man se, at jeg ser meget glad og afslappet ud. Andre end dem, der ikke kan lide mig, vil lige frem sige ironisk og selvtilfreds!
I manges verdensbillede er jeg nok en slags økofascist. Det kan sammenlignes med, at socialdemokrater og muslimer er nogen man må skyde i den konstruktion af en realitet, der er opstået i hovedet på fx Anders Breivik, helt rationelt ifølge præsten Sørine Godtfredsen, og vil jeg næsten sige, som naturlig konsekvens af den måde, som man har italesat muslimer og socialdemokrater på i pressen over de sidste ti år.
Jeg bruger provokationen, min ironiske selvbeskrivelse, som udgangspunkt for refleksion.
Dem der ikke kan lide mig, dem der bliver hængende i antagonismens, konfliktens fordummende dæmonisering, de ser kun det onde i mig, når jeg beskriver mig som fascist. De få, der måske kommer til at læse bogen, vil nok opdage at min ”økofascisme” er mere kompliceret end som så.
I øvrigt har du været hurtigt ude, med at få fat i min bog. Den er nemlig dårligt nok nået ud i bibliotekerne endnu. Så der var du vel nok heldig Mads!
I øvrigt har du fået travlt med at påstå, at du slet ikke er markedsfundamentalist. Det synes jeg du skal skrive noget mere op på Berlingeren. Det er i hvert fald ikke noget man skilter for meget med her. Og det gør det også meget lettere at leve med, at man her lever af at være på bissen.
Med kærlig hilsen Steen
Jeg kan naturligvis fuldstændig tilslutte mig kollega Kolbys indlæg, men vil gerne tilføje to overvejelser:
Som jeg læser indlæggene her, og Enheldslistens forslag, så vil man også ramme JP/Politikens Hus, som giver overskud og endda betaler udbytte til sine ejere. Ejerne er i sidste ende fonde og må formodes at bruge pengene på medierne, men der er ingen sikkerhed for det.
Og så en aller-allersidste pointe, til Lasse Glavind. Du spørger "Tror I virkelig i ramme alvor, at de kreditorer fra London og Frankfurt, der holder røven oppe på Mecom (for ikke at tabe endnu flere penge) bekymrer sig en døjt om kvaliteten på det danske avismarked?"
Nej, det tror jeg bestemt ikke. Mecom og dets aktionærer er her kun for pengenes skyld og er bedøvende ligeglade med hvad der står i aviserne.
Men det er faktisk ikke det ringeste man kan sige om en medieejer! Det er i hvert fald en garanti for redaktionel uafhængighed. Måske er det i sidste ende en fordel for medierne at have grådige, men politisk farveblinde aktionærer som ejere frem for idealistiske fonde eller organisationer med klare politiske motiver.
Bedste hilsner, Uffe Gardel
Kære Lasse Galvind
Tak for et fornuftigt indlæg. Min kommentar om kværulantforrykthed var mest møntet på Steen Ole Rasmussens indlæg. Men lad nu det ligge.
Vindmølleindustrien og andre grønne energiformer er støttet gennem den såkaldte PSO-afgift, der opkræves over el-forbrugernes elregning. I 2012 er den fastsat til 11,3 øre/kWh.
Jeg har endnu ikke set tal fra 2011, men i 2009 løb det op i 3,5 milliarder kroner og i 2010 var det 2,5 milliarder kroner. Der var et loft, så støtten ikke må overstige 4,5 milliarder, men tidligere miljøminister Lykke Friis (V) ville hæve loftet med yderligere 1,4 milliarder. Jeg kan ikke huske, om det blev gennemført.
Vestas får ikke direkte støtte - i hvert fald ikke af den type - men faktum er lige nu, at vindenergi er så dyrt, at det ikke kan betale sig uden en ekstra afgift. Så uden støtten - ingen efterspørgsel på vindmøller. Tilsvarende støtteordninger findes i øvrigt i stort alle de lande, hvor der opsættes vindmøller.
Dermed ikke sagt, at det er forkert at give støtten. Der kan, som du også er inde på, være mange afledte effekter og gode grunde til at give støtten. Det samme kan siges om mediestøtte.
Jeg er enig med dig i, at støtten skal indrettes således, at den giver mest mulig værdi for samfundet. Når den værdi, man går efter, når man uddeler mediestøtten, er demokratiets samtale, skal Enhedslistens forslag så forstås sådan, at kun fondsejede eller privatejede medier kan skabe værdi for samfundet?
Men mit argument mod Enhedslistens forslag, og grunden til at jeg mener, at det lyder som et hurtigt skud fra Clausens hofte, er, at de ikke argumenterer mod støtte til medier med overskud, men kun mod aktieselskaber med overskud.
Jeg anerkender fuldt ud politikeres og mediers trang til at fyre en skarp salut af. Det viser principfasthed og positionerer afsenderen i forhold til vælgere og modstandere, og det giver en letsælgelig rubrik og mange klik på nettet.
Men jeg ville meget gerne høre Per Clausen uddybe sin holdning. Hvad tænker han f.eks. om at give mediestøtte til en publikation, der også tjener en del penge på prostitutionsannoncer? Jeg har ikke spurgt, men det forekommer mig at stritte tilsvarende mod Enhedslistens moral.
Jeg mener faktisk, at det er i den danske offentligheds tarv, at Berlingske Media også får støtte fremover. Vi består af 13 landsdækkende medier, 39 regional- og lokalmedier og 28 øvrige webmedier (så vidt jeg kan se på vores website). Lige meget hvordan man vender og drejer det, er det en hel del demokratisk samtale.
Jeg er sikker på, at Enhedslistens vælgere ikke ville savne Berlingske, hvis den lukkede. Jeg tror heller ikke, Dansk Folkepartis medlemmer vil vente ved postkassen efter Politiken, hvis den ikke længere fandtes.
Men jeg håber alle kan blive enige om, at netop det brede udbud af holdninger er til gavn for demokratiet.
Kridsen kradser (for nu at bruge erhvervsjournalistikkens mest slidte kliche), og vi har lange røde neglemærker på armene på Berlingske for tiden. Sparerunderne på Berlingske er bestemt ikke sjove, men alternativet var værre. Så ja, selvfølgelig kan vi på Berlingske ikke lade som om, vi ikke også taler vores eget jobs sag.
Og spørger du mig, om jeg helst vil have en Berlingske-ejer, der giver overskuddet videre eller en, der bruger hver en tjent klink på at lave en endnu bedre avis, er jeg da klart til det sidste. Jeg tvivler på, at du kan finde en eneste journalist, der ville vælge det modsatte.
For kort at opsummere denne lange smøre: jeg kan sagtens se logikken i, at man ikke skal støtte medier, der giver overskud. Men i så fald synes jeg, at man også burde fjerne støtten fra andre ejerformer. Der er ingen grund til at støtte medier med overskud. Hvis de kan klare sig uden, kan den bruges bedre andre steder.
Og dermed sidste indlæg fra min side i denne omgang.
Mvh, Mads Kolby
Kære Steen Ole Rasmussen
Tak for endnu et indlæg i debatten. Du tror, det er løgn, men jeg lånte din bog på biblioteket i fredags. Så har du prøvet det. Ifølge bibliotekaren var det første gang nogen har lånt den. Måske er det fordi du beskriver dig som "nedbryder" og "økofacist" på forsiden. Eller måske er det billederne af Hitler. Hvem ved?
Jeg deler ikke din fascination af Luhman eller af systemteori. Jeg synes, det er et forsøg på at opdele en kompliceret størrelse i stadig mindre stykker, for at få det til at passe ind i det kommunikativt konstruerede verdensbillede. Men lad det nu ligge.
Din bog gav til gengæld et fint billede af baggrunden for dine indlæg her på siden. Som du selv skriver det, så er det for mig at se en flugt ind i en ideologisk konflikt. Det er måske bare ikke så konstruktivt i denne konkrete debat.
Men understreger nok, hvorfor du tilsyneladende nægter at forholde dig til argumenter, men i stedet kommer med den samme smøre om snabler og offentlige midler igen og igen.
Du antager, at jeg er frimarkedselsker, fordi jeg arbejder på Berlingske. Det mener jeg ikke, der er grundlag for at antage. Jeg vil også gerne stille spørgsmåletegn ved, hvem af os to, der "forpester" den offentlige debat, når du siger, at vi ikke "hænger sammen oven i hovedet".
Mvh,
Mads Kolby
Der var engang hvor Pressen overfor Offentligheden profilerede sig på den gode, dybdeborende og afslørende Historie.
I dag profilerer Pressen sig, overfor Investoren, på hvor stor Profit Historien kan generere til ejerne af Mediekonsernen.
Flere