Efter at Journalisten i det seneste nummer havde fortalt om det svar til Dan Lynge-kommissionen, som Ekstra Bladets chefredaktør, tidligere justitsminister Hans Engell, hidtil har holdt hemmeligt, lukkede Engell også selv op for sine dokumentgemmer. Ud kom et dokument, der blev præsenteret som Hans Engells svar til kommissionen.

Men det er det ikke! Det ser den journalist, der lægger de to dokumenter ved siden af hinanden.

På Politikens hjemmeside kunne man den 23. november klikke sig hen til »Hans Engells svar til Dan Lynge-kommissionen«, og dagen efter blev dokumentet indgående refereret i Ekstra Bladet.

Sammenligner man denne 'Engell-version' af svaret med det svar, som Dan Lynge-kommissionen har modtaget, og som indgår i kommissionens dokumentsamling – og blev citeret i seneste nummer af Journalisten – opdager man en række forskelle mellem de to versioner. Den vigtigste gælder spørgsmålet om, hvad Engell kendte til eks-rockeren Dan Lynge.

I sit officielle svar til Dan Lynge-kommissionen skriver Engell, at han »ikke før Ekstra Bladet bragte de første artikler om sagen, havde hørt Dan Lynges navn nævnt«.

I den version af svaret, som han selv gav efter Journalistens omtale, går han videre i sin afvisning af ethvert kendskab til eksrockeren: Her skriver Engell, at han ikke »havde hørt Dan Lynges navn – eller eventuelle dækbetegnelser – nævnt«.

Så langt som til at afvise kendskab til Lynge under dækbetegnelser har Hans Engell altså ikke villet gå i forhold til Dan Lynge-kommissionen. Kommissionen kan derfor arbejde med den antagelse, at Hans Engell kendte til Dan Lynge under andre betegnelser end eksrockerens virkelige navn.

Den virkelige status for 'Engell-versionen', som den er kendt fra Politikens hjemmeside og Ekstra Bladet, kender vi ikke. Den kan være en kladde til eller tidligere version af det endelige svarbrev til kommissionen, der enten ved en fejltagelse eller bevidst er taget frem fra gemmerne. Den kan også, hvis man tænker meget grimt, være fabrikeret efter afsendelsen af det formelle svar til kommissionen den 15. marts i år.

Men hvad 'Engell-versionens' status end er, så understreger den et væsentligt element i sagen: Hans Engell er ikke gået så vidt i sit dementi af kendskab til Dan Lynge over for kommissionen, som han har givet indtryk af efter Journalistens afsløring, nemlig at han overhovedet ikke havde hørt om politiets »guldfugl« under en eller anden betegnelse.

Uanset om der er tale om vildledning eller glemsomhed, rokker det ved troværdigheden af Hans Engells forklaringer.

Hvis man læser referaterne fra de offentlige afhøringer i Dan Lynge-kommissionen, kan man konstatere, at Engell med det svar, han faktisk har givet kommissionen, lægger sig omhyggeligt på linje med den forklaring, Justitsministeriets departementschef Michael Lunn gav, da han blev afhørt af kommissionen for lidt over et år siden.

Lunn forklarede da, at Hans Engell havde kendskab til attentatplaner, som Dan Lynge havde fortalt sine politikontakter om. Og så tilføjede han:

»Men ingen af os kendte Dan Lynges navn.«

Havde Hans Engell, da han tre en halv måned senere svarede Dan Lynge-kommissionen, brugt den formulering, han nu har givet Politikens hjemmeside og Ekstra Bladet – nemlig at han heller ikke havde hørt Lynges eventuelle dæknavne – var han gået videre end sin tidligere departementschef. Det ville ikke være klogt: Michael Lunn er en mand, der vejer sine ord på en guldvægt, og en uoverensstemmelse mellem den tidligere ministers og hans nærmeste rådgivers forklaringer ville have skabt problemer.

Men stillet over for anklagen for at have vildledt sine læsere og journalister har Ekstra Bladets chefredaktør nu orienteret om sine svar på en måde, der giver indtryk af, at han i virkeligheden ved mindre end sin tidligere departementschef og samtidig mindre, end han selv har forklaret kommissionen.

Det burde give Dan Lynge-kommissionen noget et tænke over. Og kollegerne noget at se nærmere på.

• Læs også: »Engell tilbageholdt oplysninger i Lynge-sagen«, »Engells to forklaringer til pressen« og  »Artikler skrottet efter Engell-gennemsyn«.