Både læserne og Ekstra Bladets journalister er i to et halvt år blevet ført bag lyset i Dan Lynge-sagen, som bladets øverste chefredaktør, Hans Engell, gang på gang har nægtet kendskab til. Men et af sagskompleksets vigtigste elementer passerede hans justitsminister-bord i september 1992 og udløste en betydningsfuld beslutning om udvidelse af PETs arbejdsområde.

DOBBELTROLLE. Af et hidtil hemmeligholdt svar – som Journalisten har fået adgang til – fra Ekstra Bladets chefredaktør, Hans Engell, til Dan Lynge-kommissionen fremgår det, at han i hele den periode, hans egen avis dækkede afsløringerne om den tidligere rockeragents samarbejde med topfolk i justitsvæsenet, lå inde med vigtig viden om sagen, som han ikke videregav.

Den tidligere justitsminister har gennem to et halvt år afvist at have noget som helst kendskab
til sagskomplekset omkring eks-rockeren fra sin tid som øverste ansvarlig i Justitsministeriet. Han har en lang række gange været citeret for dette i både sin egen avis og andre danske nyhedsmedier.

I lyset af svaret til kommissionen – dateret 16. marts 2005 – kan det fastslås, at Ekstra Bladet mindst et halvt dusin gange siden maj 2003 fejlagtigt har fortalt, at bladets chefredaktør intet kendte til sagen – uden at det er blevet korrigeret.

Siden Engell afleverede sit fortrolige svar til kommissionen den 16. marts i år, har den tidligere konservative justitsminister afvist at udlevere svarets ordlyd til offentligheden.

I den hemmeligholdte skriftlige besvarelse, som også kommissionen indtil videre har afvist at udlevere, skriver Hans Engell direkte, at han som justitsminister kendte til en vigtig del af sagskomplekset om Dan Lynge:

»Jeg blev samtidig af departementschef Michael Lunn orienteret om de forlydender, der havde været om attentatplaner mod tidligere landsdommer Bent Otken og tidligere statsadvokat H.C. Abildtrup. På denne baggrund blev det besluttet, at Politiets Efterretningstjeneste skulle have tilladelse til at udvide sit arbejdsfelt (…)«

Netop Bent Otken og H.C. Abildtrup blev allerede i 2002 – i Ekstra Bladet – forbundet direkte til Dan Lynge og hele sagen om eks-rockerens samarbejde med politiet. En sag, der blandt andet involverede oplysninger om forestående angreb med panserværns-raketter på Hells Angels-huse.

Vidste man noget om attentatplanerne, havde man derfor også kendskab til et nøglepunkt i Dan Lynge-sagen.

Dan Lynge-sagen begynder, da fire journalister fra Ekstra Bladet og TV 2 i 2002 får kontakt til det tidligere Hells Angels-medlem. I slutningen af maj er de første sensationelle oplysninger forsidestof i Ekstra Bladet flere dage i træk. Bladet har på det tidspunkt haft Hans Engell som chefredaktør i præcis to år.

Den 23. maj rydder bladet forsiden for historien om, at rockerne havde planlagt attentater på både daværende landsdommer Bent Otken og statsadvokat H.C. Abildtrup: »Rocker-agenten Dan Lynge orienterede politiet om attentat-planer: Dommer skulle sprænges i luften«. På forsiden er der fotos af både Lynge og Otken.

Sagen er endnu i sin spæde begyndelse, og da journalisterne Anders-Peter Mathiasen og Jeppe Facius skal stedfæste disse oplysningers vej videre i systemet, skriver de:

»Ekstra Bladet erfarer, at sagen var en af de direkte årsager til, at Politiets Efterretningstjeneste i 1993 fik overgivet opgaven med at overvåge det danske rocker-miljø.«

Årstallet skal mere end to år senere vise sig at være en fejl – og i lyset af det hidtil hemmeligholdte svar fra chefredaktør Hans Engell kan det meget vel have været en lettelse for redaktøren dengang i 2002: I 1993 var han nemlig allerede gået af som justitsminister i januar og kan derfor ikke – på grundlag af den fejlagtige årstalsangivelse – knyttes til sagen. Det forkerte årstal gentages adskillige gange de følgende måneder.

Det korrekte årstal, som viser sig at være 1992, er netop dét, som Engell nævner i sit hemmeligholdte svar til kommissionen. Over for offentligheden korrigeres årstallet imidlertid ikke, og bladets læsere bibringes i en årrække den opfattelse, at Ekstra Bladets chefredaktør ingen som helst viden har om Dan Lynge-sagen.

I foråret 2003 beslutter regeringen at nedsætte Kommissionen til undersøgelse af Dan Lynge-sagen. På samme tid skriver Ekstra Bladet blandt andet historien om, at oplysninger om politiets samarbejde med Dan Lynge blev 'givet til Justitsministeriet via rigspolitichef Ivar Boye i november 1991'.

Samme dag – det er den 8. maj 2003 – meddeler bladet for første gang det, der skal blive gentaget igen og igen:

»Ekstra Bladet har forelagt de nye oplysninger for daværende justitsminister Hans Engell, der har følgende kommentar: – Jeg er aldrig blevet orienteret om Dan Lynge. Og jeg har intet hørt om Dan Lynge i min tid som justitsminister.«

Chefredaktøren har på dette tidspunkt i et år vidst, at Otken/Abildtrup-attentatet – som han var fuldt informeret om ifølge sit kommissionssvar – havde direkte tilknytning til Dan Lynges navn.

Tager man udsagnet »Jeg er aldrig blevet orienteret om Dan Lynge. Og jeg har intet hørt om Dan Lynge i min tid som justitsminister« ord for ord, afviser den tidligere justitsminister blot at have hørt navnet Dan Lynge.

Nøjagtig fire måneder senere beslutter Ekstra Bladets chefredaktør, Hans Engell, at adskille makkerparret Anders-Peter Mathiasen og Jeppe Facius, som dækker sagen, og overføre sidstnævnte til arbejde på bladets kriminalredaktion.

Facius skriver i en intern mail-udveksling:

»Sammen med Poul Madsen har AP og jeg allerede aftalt udarbejdelsen af et særtillæg, når kommissionen begynder sit arbejde.«

Hertil svarer Hans Engell, der fortsat hemmeligholder sin egen rolle i sagen:

»P.t. er der ikke noget at dække.«

Og han fastslår:

»Der er ikke truffet nogen aftaler om et særtillæg.«

Senere lykkes det med blandt andre chefredaktør Poul Madsens mellemkomst at bevare Facius' navn på dækningen.

Kort før Lynge-kommissionen i maj 2004 starter sit arbejde, nævner Ekstra Bladet atter rocker-attentatplanerne mod Otken/Abildtrup, som tidligere PET-chef Hanne Bech Hansen ifølge avisens oplysninger skulle have viderebragt til Justitsministeriet. Bladet tidsfæster det igen til det forkerte årstal:

»Dette skete i 1993.«

Fejlen får fortsat lov til at passere uhindret gennem redaktionen, kommer på tryk i avisen og bringes ud til bladets læsere, selv om chefredaktøren vidste, det var forkert.

Den 31. august 2004 falder en af sagens store afsløringer, da forhenværende rigspolitichef Ivar Boye afhøres i kommissionen: Han har givet oplysninger til Justitsministeriet om Dan Lynge – blandt andet om hans 'planer om at likvidere tidligere landsdommer Bent Otken og nu afdøde statsadvokat H.C. Abildtrup', som Ekstra Bladet skriver.

Både Politiken og Jyllands-Posten slår historien stort op under overskrifterne »Tidligere rigspolitichef: Justitsministeriet kendte til Dan Lynge« og »Rigspolitichef: Justitsministeriet kendte Lynge-sag«. I Ekstra Bladet trykkes artiklen på side 22, mens forsiden omtaler en anden kriminalhistorie: »Disco-dræber vildt jaloux«.

I alle tre aviser angives den mulige forbindelse mellem Lynge-sagen og Justitsministeriet nu til året 1991 – og det er mere end et år, før Hans Engell blev afløst på justitsminister-posten, som Ekstra Bladet også noterer:

»I 1991 var Ekstra Bladets chefredaktør Hans Engell justitsminister, men han har afvist ethvert kendskab til Dan Lynge-sagen.«

I denne version af Engells benægtelse omfatter avisens formulering nu hele 'sagen'. Det er ikke en formulering, der dementeres af chefredaktøren.

Den 7. september skriver Ekstra Bladet – på side 20 – under overskriften »Agent-sag sparkes ind i ministerium«:

»I 1991-92 var Ekstra Bladets chefredaktør, Hans Engell, konservativ justitsminister. Han har afvist ethvert kendskab til Lynge-affæren.«

Igen er sammenkædningen af Lynge-sagen og Engell ikke alene forbundet til Dan Lynges navn, men til hele 'affæren', uden at det afføder en reaktion fra Engell.

Tirsdag den 14. september 2004 bringer Jyllands-Posten efter kommissionens afhøring af Hanne Bech Hansen en stort opsat historie:

»Justitsministeriet kendte allerede i 1992 til eksistensen af en guldfugl i rockermiljøet, meddeleren Dan Lynge, som forsynede politiet med oplysninger om rockernes attentatplaner mod en dommer og en statsadvokat. Det fortalte Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen i går Dan Lynge-kommissionen.«

Årstallet afsløres nu som 1992. Den dag er Ekstra Bladets forside domineret af et billede af sangeren Johnny Madsen og kæmperubrikken »Spritbilist«. Lynge-afsløringen står på side 6, og artiklen slutter: »Fra 1989 til 1993 var Ekstra Bladets chefredaktør, Hans Engell, konservativ justitsminister. Han har afvist ethvert kendskab til Lynge-affæren.«

I en opsamlende analyse af sagen konstaterer dagbladet Information to uger senere, at der ikke i Ekstra Bladet har været 'en eneste spiseseddel eller forside at finde om sagen, siden kommissionen startede sine afhøringer i april', ligesom 32 af 38 artikler har været trykt langt inde i avisen, på siderne 13-37.

Det udløser et svar fra Hans Engells næstkommanderende, chefredaktør Poul Madsen, der siger, at 'sagen bliver kørt af mig' – ikke af Engell:

»Artikler, der bare er gentagelser af, hvad vi tidligere har skrevet, har hverken høj nyhedsværdi eller er spektakulære,« siger han og tilføjer:

»Hvis Hans Engell skulle vise sig at være involveret, så kan du læse det i Ekstra Bladet. Det er Hans Engells udtalelser til bladet et eksempel på. Hans Engell har jo netop i Ekstra Bladet sagt, at han ikke kendte noget til sagen.«

Af udtalelsen fremgår det, at også Engells egen topredaktør på det tidspunkt opfatter, at Engell ikke kun har afvist kendskab til Dan Lynges navn, men til hele sagen.

Ekstra Bladet skriver 21. november 2004 i en ledende artikel under overskriften »Sandheden marcherer«, at der er tre topfolk fra justitsvæsenet, der nu må indkaldes – højesteretsdommer Asbjørn Jensen, rigsadvokat Henning Fode og statsadvokat Karsten Hjorth – fordi offentligheden har 'krav på, at hver en sten bliver vendt'.

Hans Engell nævnes ikke.

Få dage senere afhøres departementschef Michael Lunn, der efter sin vidneforklaring i kommissionen svarer på spørgsmål fra pressefolk – blandt andet om Hans Engell:

»Han kendte til attentatplanerne. Men ingen af os kendte Lynges navn,« siger han ifølge Information.

Jyllands-Posten har i anledning af Lunns udtalelser til journalisterne 'forsøgt at få en kommentar til sagen fra Hans Engell, men det har ikke været muligt'.

Ekstra Bladet skriver samme dag:

»Hans Engell har afvist ethvert kendskab til Dan Lynge-sagen, siden TV 2 sammen med hans egen avis, Ekstra Bladet, afslørede den i maj 2002.«

Igen henviser Ekstra Bladet til hele sagen, uden at chefredaktøren griber ind.

Ved årsskiftet 2004-05 opsummerer Weekendavisens kommentator Egon Balsby Dan Lynge-sagen med den konstatering, at »på nuværende tidspunkt mangler man egentlig kun at få skabt den direkte forbindelse til den dengang ansvarlige politiker. Der jo altså var Hans Engell.«

I en nytårshilsen til læserne skriver chefredaktør Hans Engell:

»Er der kød på en sag, så er vejen meget enkel: Velkommen på forsiden« – dog uden at nævne Lynge-sagen.

Få dage senere får de to Ekstra Blads-journalis-ter Cavling-prisen sammen med deres makkere fra Bastard Film og TV 2-dækningen, Miki Mistrati og Thomas Stokholm. Hyldesten fejres også på Ekstra Bladet, hvor Hans Engell holder tale.

Den 9. marts 2005 skriver de to Cavling-vindere i en artikel i Ekstra Bladet, at der er 'taget med fløjlshandsker' på 'den øverste elite i retsvæsenet' – blandt andet 'nuværende chefredaktør på Ekstra Bladet Hans Engell'.

Nogle dage senere – den 14. og 15. marts – skriver journalisterne to artikler om blandt andet begivenhederne i Hans Engells ministertid. Artiklerne bliver ikke offentliggjort i avisen. Vagthavende chefredaktør er begge dage Hans Engell. Det er efter, at chefredaktør Poul Madsen har konstateret over for Information, at 'sagen bliver kørt af mig'.

Dagen efter – den 16. marts – sender Hans Engell uden at orientere omverdenen sit svar til Dan Lynge-kommissionen. I maj vælger de to journalister, Anders-Peter Mathiasen og Jeppe Facius, at forlade Ekstra Bladet. Til Information siger Bent Falbert, at de to reportere stort set har fået frie hænder:

»Vi har trykt næsten alle deres artikler, og vi har været glade og har hyldet dem, da de blev tildelt Cavling-prisen.«

Internt på Ekstra Bladet rundsender Bent Falbert to dage senere en skrivelse, der fastslår:

»Beskyldningen imod Hans Engell for at have lagt låg på afsløringer for at beskytte sig imod kritik af sit virke som minister er efter mit skøn ubegrundet.«

Redaktøren bruger i det skriftlige citat vendingen 'efter mit skøn'.

Falbert tilføjer på linje med sin medredaktør Poul Madsen, at Hans Engell 'bevidst i hele forløbet' har 'holdt sig fra at deltage i redaktionelle prioriteringer af sagen' og henholder sig til, at Engell 'tidligt har forklaret både chefredaktion, Jeppe og AP, hvad der passerede, mens han var minister'.

Udsagnet peger direkte tilbage til det citat, der har været Engells eneste kommentar til sagen siden maj 2003, og som lød:

»Jeg er aldrig blevet orienteret om Dan Lynge. Og jeg har intet hørt om Dan Lynge i min tid som justitsminister.«

Endelig fastslår Bent Falbert i sin interne skrivelse, der afslutter de to journalisters arbejde på Ekstra Bladet, at Engells svar til Dan Lynge-kommissionen er 'kommissionens ejendom, men jeg kender det'. Af ordlyden fremgår det ikke, om han rent faktisk har læst sin chefs redegørelse.

Kommentatoren Egon Balsby skriver i Berlingske Tidende 28. maj 2005:

»Offentligheden kender ikke chefredaktørens redegørelse, men har via Ekstra Bladet modtaget den viden, at Engell aldrig har hørt navnet Dan Lynge nævnt, mens han var justitsminister.«

Balsby tilføjer, at sagen efterlader »fornemmelsen af en ubehagelig begrænsning i den journalistiske frihed på Ekstra Bladet. Og det er nogenlunde det værste, der kan ske for et blad, hvis selvforståelse baserer sig på, at kan være ultimativt kritisk over for magthavere i enhver position.«

I løbet af sommeren 2005 forsøger Information flere gange at få Engell til at offentliggøre sit kommissionssvar. Officiel status er fortsat – tre år efter sagens start i Ekstra Bladet og TV 2 – at Ekstra Bladets chefredaktør er uden kendskab til sagen. Ifølge jurister må svaret gerne offentliggøres, men den 10. august 2005 giver Engell endeligt afslag på udlevering af sit kommissionssvaret til Information per e-mail med den begrundelse, at der kan være tale om overskridelse af hans tavshedspligt.

I dag, to måneder senere, kan Journalisten afsløre ordlyden. Hans Engell har besvaret i alt fire spørgsmål over tre ark, 95 linjer i alt. Det fjerde spørgsmål lyder:

»De anmodes endelig om at oplyse, om De erindrer i Deres tid som justitsminister at have hørt om, at der i rockerkredse var/havde været planer om attentater mod tidligere landsdommer Bent Otken og tidligere statsadvokat H.C. Abildtrup?«

Og Engell skriver:

»Svaret er ja.«

Ekstra Blads-redaktøren forklarer uddybende, at han fik oplysningen fra Michael Lunn og på den baggrund besluttede, at PET skulle udvide sit arbejdsfelt:

»Denne beslutning måtte træffes på minister-niveau, da der var tale om en udvidelse af PET's normale virkefelt og dermed en principiel beslutning af en vis betydning.«

Derefter understreger han, at man 'som hovedregel' ikke spurgte til detaljer eller kilder i efterretningstjenestens virksomhed og slutter:

»Da undersøgelsen relaterer sig til Dan Lynges rolle og myndighedsrelationer, vil jeg for en ordens skyld gøre opmærksom på, at jeg ikke, før Ekstra Bladet bragte de første artikler om sagen, havde hørt Dan Lynges navn nævnt.«

Chefredaktør Hans Engell ønsker ikke over for Journalisten at kommentere svarets indhold.

– Det, der undrer, er, at din avis har skrevet om Otken/Abildtrup i flere år, mens du stadig har sagt, du slet ikke kendte til sagen?

»Du laver nu nogle sammenkoblinger, der er fuldstændig forkerte. Det er at koble nogle ting sammen, der ikke har noget med hinanden at gøre. Og derudover har jeg ikke nogen kommentar.«

– Du véd jo, at Lynge er indblandet i Otken/Abildtrup …?

»Ved du hvad – jeg har ikke mere at sige. Læs du de svar og bliv klog af dem.«

– Du vil ikke kommentere yderligere?

»Nej, det vil jeg ikke.«

Erik Valeur er journalist på forbrugerbladet Tænk og fast mediekommentator for Jyllands-Posten og Politiken.

• Dan Lynge-sagen
  
  Eks-rocker Dan Lynge blev i perioden 1991-96 brugt som meddeler for politiet.

  Han kunne fortælle om spektakulære ting som våbenhandler, ulovligheder inden for politiet og aktioner med blandt andet panserværns-raketter, som endte med at koste menneskeliv. Aktioner, der ikke blev forhindret, på trods af at Dan Lynge havde fortalt politiet, de ville finde sted.

  Dan Lynge blev i 1991-92 givet straffrihed for livsvarigt fængsel. Sagen har nu sat fokus på politiets brug af agenter.

• Læs også: »Engell tilbageholdt oplysninger i Lynge-sagen«, »Engells to forklaringer til pressen«, »Engells alternative svar« og  »Artikler skrottet efter Engell-gennemsyn«.