Hvis et medie betaler bøder, erstatning eller sagsomkostninger på vegne af sine journalister, så skal der svares skat af beløbet.
Sådan lyder det samstemmende fra Skatterådet og skatteminister Benny Engelbrecht. Ministeren afviser over for Journalisten kritik af, at det kan svække den redaktionelle frihed.
Udmeldingen kommer, efter at fire DR-medarbejdere fra 'Kontant' blev idømt dagbøder, godtgørelse og sagsomkostninger for over 500.000 kroner i alt. DR betalte udgifterne, fordi der var tale om journalistisk arbejde. Men efterfølgende fastslog Skatterådet, at når DR betaler, så skal der betales skat oveni.
Kritik fra flere sider
Siden har der lydt kritik af Skatterådets fortolkning fra flere sider.
»Det har alvorlige konsekvenser, for det betyder, at det bliver endnu dyrere at få en dom for at overtræde ytringsfrihedens grænser. Det kan medføre en stor regning for den kritiske undersøgende journalistik, hvor de her grænser trækkes hårfint af domstolene,« sagde mediejurist Oluf Jørgensen.
»Der er et større og større pres på, at man gerne vil straffe den enkelte journalist. Det synes jeg faktisk er en glidebane, og det er problematisk i forhold til ytringsfriheden,« sagde SF’s medieordfører, Özlem Cekic.
”Meget bekymrende, at enkelte journalister skal løbe store økonomiske risici ved at lave deres journalistiske arbejde,” skrev DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård i en mail til Journalisten.
Vil ikke rokke ved vurdering
Men skatteminister Benny Engelbrecht afviser kritikken og støtter Skatterådet i deres vurdering.
»Skatterådet har gjort et godt og grundigt stykke arbejde. Jeg har ikke tænkt mig på nogen som helst måde at rokke ved den vurdering, Skatterådet har lavet,« siger han til Journalisten.
Det samme fastslår ministeren i svar på to spørgsmål fra Özlem Cekic i Folketingets Kulturudvalg.
Benny Engelbrecht understreger, at det står arbejdsgivere som for eksempel DR frit for også at dække skattesmækket for medarbejderne.
»Der er intet til hinder for, at arbejdsgiveren vælger at dække det fulde beløb. Det er et spørgsmål mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som jeg selvfølgelig ikke vil blande mig i,« siger han.
DR har tidligere oplyst til Journalisten, at de også agter at dække skattesmækket for medarbejderne.
Minister: Ikke en sag om ytringsfrihed
En ting er den rent faktuelle vurdering, som Skatterådet har foretaget. Rent politisk, hvad mener du så om, at medier skal betale skat, når de dækker den slags erstatninger for deres journalister?
»Helt grundlæggende er det et spørgsmål mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det virker på mig som en rimelig underlig diskussion at gå ind i. Spørgsmålet er alene, hvad der er gældende regler, og det har Skatterådet afgjort. Mit udgangspunkt er, at der bør være lighed for loven – og da især skattelovgivning.« siger Benny Engelbrecht.
Kritikerne taler om et pres på den redaktionelle frihed, som især vil ramme undersøgende journalistik. Det lyder, som om du mener, at kritikerne overreagerer lidt. Gør du det?
»Her er tale om en skattesag, ikke en sag om ytringsfrihed. Jeg skal på ingen måde konkludere, hvad folk måtte tolke på det her område, jeg kan bare konstatere, at der er lighed for loven,« siger Benny Engelbrecht og fortsætter:
»Skatterådet er sat til at vurdere, om man skal svare skat eller ej, og når man opfatter den godtgørelse som en indtægt, så skal der svares skat. I alle tilfælde må man antage, at man på en redaktion eller en avis velsagtens har muligheden for at dække den slags. Uanset om det er Ekstra Bladet, Politiken eller Berlingske, så antager jeg, at man gør sig sine overvejelser om, hvordan sådanne omkostninger kan dækkes, også spørgsmålet om skat.«
Ministeren bakkes op af advokat Michael Christiani Havemann fra Brix, Jensen og Havemann. Han repræsenterede Boligadministratorerne A/S, som fik de fire DR-journalister dømt i maj.
”Det er vigtigt for retsbevidstheden, at borgerne i Danmark får sikkerhed for, at DR’s journalister får samme straf for skattesvig som alle andre borgere, der begår den samme forbrydelse,” har han skrevet i en mail til Journalisten.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Du får en bøde på 10.000 kr. Din arbejdsgiver betaler regningen.
Du har dermed fået en gave på 10.000 kr., som du skal betale skat af. Ved 50% svarer det til 5.000 kr. i "skattesmæk"
Hvis du skal stilles som om du ikke havde fået bøden, skal din arbejdsgiver betale dig 20.000 kr. Dette beløb betaler du skat af (10.000 kr.) og kan så betale bøden med resten af beløbet.
Det sjove er, at virksomheden jo kan trække den øgede lønudgift fra i selskabsskatten... Havde de fået bøden direkte, havde den ikke været fradragsberettiget. Det havde dog stadig været billigere end at kompensere den ansatte.
Personligt finder jeg det helt ok, at man skal betale skat af gaven. Det er jo et personligt valg, om man vil bryde loven (uanset om det sker i regi af ens arbejde). Derfor er bøden jo også personlig.
Vælger arbejdsgiver så at kompensere, må det selvfølgelig betragtes som en ekstra lønudbetaling (og i øvrigt som en implicit anerkendelse af ansvaret for lovovertrædelsen...)
Men had så med de 20.000 kr. Skal de så ikke beskattes?
Thorborg:
Hvis skattesmækket er på 10.000 så skal DR betale 20.000 således at medarbejderen ikke lider et tab.
Så jo, der skal betales skat af godtgørelsen.
Til Benny Engelbrecht eller Skat
Hvis nu DR betaler skatten for medarbejderne.
Skal de så ikke betale skat af den godtgørelse?
De bedste hilsner
Martin