»Det er op til Folketinget at afgøre, om traditionen fra enevælden skal fortsætte, eller om tiden endelig er inde til et brud.«
OFFENTLIGHEDSLOV. Enevældens tradition for lukkethed gælder fortsat på Slotsholmen. Det ændrer offentlighedsloven ikke på – hverken den gældende eller regeringens forslag til ny lov.
Nogle mener, det er afgørende, at offentligheden har ret til indsigt i udveksling af ideer og overvejelser mellem ministerier og styrelser under forberedelsen af sager. Det er ikke afgørende efter min mening. Aktindsigt i forberedelsen kan løfte en flig og give en vis indsigt. Men hvorfor nøjes med en flig af indsigt, når vi gerne skulle have et demokrati, hvor den politiske magt kan holdes ansvarlig.
Det afgørende er, at den demokratiske kontrol kan rettes mod den øverste magt, og den ligger hos regeringen og ministrene i samarbejde med den øverste administrative ledelse. De vigtigste beslutninger træffes på ministermøder, for eksempel i regeringens koordinationsudvalg efter afsluttende forberedelse i en styringsgruppe med departementschefer.
Det er et stort problem i den nuværende offentlighedslov, at den undtager alle dokumenter, der udarbejdes til ministermøder. Undtagelsen betyder simpelthen, at grundlaget for ministrenes beslutninger kan holdes skjult. Til gengæld giver offentlighedsloven ret til indsigt i mails, der under forberedelsen sendes mellem ministerier og styrelser.
Derfor måtte Bertel Haarder forleden samle og sende i hundredvis af mails til journalister i sagen om overbetaling til private sygehuse. Men Bertel Haarder åbnede ikke for dokumenter om ministrenes beslutninger. Hvem traf for eksempel afgørelsen om, at Rigsrevisor ikke skulle have den vigtige rapport, der var lavet i Sundhedsministeriet om overbetalingen? Det politiske ansvar blafrer stadig i vinden.
Hvem har egentlig interesse i denne lukkethed om beslutningsgrundlag? Politikere kan have interesse, men kun hvis de selv sidder i regeringen. Det sker jo, at regeringsmagten skifter, og for medlemmer af Folketinget, der ligesom pressen gerne vil kontrollere statsmagten, er lukketheden en barriere. Departementschefernes interesse er mere stabil.
Ministeriernes lukkethed om beslutningsgrundlag er i klar modstrid med almindelige demokratiske principper, og der er en verden til forskel fra den praksis, der gælder i kommuner og regioner. Her er politikernes beslutningsgrundlag åbne for offentligheden – mange steder på nettet og endda før sagerne behandles i de politiske organer.
Regeringens forslag til ny offentlighedslov indeholder en række forbedringer, blandt andet to nye redskaber for undersøgende journalistik: Ret til temaindsigt uden udpegning af bestemte sager og ret til dataudtræk fra offentlige myndigheders databaser. Men lovforslaget skæmmes alvorligt af, at grundlaget for vigtige politiske beslutninger er undtaget.
Offentlighedskommissionens mindretal, som jeg tilhører, gav en fremstrakt hånd og sagde ok til at undtage forberedende overvejelser på tværs af ministerier og styrelser. Til gengæld vil vi sikre offentlighed om ministrenes beslutninger.
Regeringen har valgt at følge kommissionens snævre flertal, og lovforslaget lukker for begge dele. Det vil oveni lukke for aktindsigt i grundlaget for de politiske aftaler, som ministre indgår med ordførere for Folketingets partier.
Det er nu op til Folketinget at afgøre, om traditionen fra enevælden skal fortsætte, eller om tiden endelig er inde til et brud. Hvis ministre, ligesom kommunalpolitikere, skal stå til ansvar for den magt, de udøver, må lovforslaget ændres under Folketingets behandling.
Oluf Jørgensen er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvad mener Oluf Jørgensen med "Departementschefernes interesse er mere stabil."
Såvidt jeg kan se, kommer Departementschefernes vældigt i klemme, når der kommer en ny regering til - hvor det vil stå krystalklart, hvad den tidligere regeringen har forsøgt at skjule.