Aktindsigtsanmodninger, der vil tage mere end tre dage at behandle, kan med ny offentlighedslov afvises ved døren, skriver Jyllands-Posten i dag.

Tidsbegrænsingen er et nyt fænomen, der indføres med den nye offentlighedslov, når den vedtages. Det betyder, at der sættes en konkret tidsgrænse for, hvor meget tid ministerier, styrelser og andre myndigheder behøver at bruge på aktindsigtsanmodninger fra borgere, foreninger og interesseorganisationer.

Justitsministeriet oplyser til Jyllands-Posten, at tidsgrænsen »kun sjældent vil gælde i forhold til massemedier og forskere«. Den er derimod rettet direkte mod borgere og andre, der med omfattende ansøgninger kan lamme en forvaltning.

"Der kan opstå sager, der vil være overordentligt ressourcekrævende at håndtere for offentlige myndigheder," skriver justitsminister Morten Bødskov (S) i en mail.

Tidsbegrænsningen møder kritik:

"Ministeriet har sat timetallet til 25, men hvordan kan du sætte timetal på, før du ved, hvad der er i sagen? Hvis sagen er vigtig, kan det berettige mange flere timer," siger adjunkt Rikke Gottrup, ekspert i forvaltning ved Syddansk Universitet til Jyllands-Posten.

Dagbladet Information har tidligere i en gennemgang beskrevet, hvordan sagsbehandlingen af aktindsigtsanmodninger under den nuværende offentlighedslov ofte overskrider den ti-dages frist, der er for besvarelse af anmodningen.

På baggrund af oplysninger fra otte ministerier har Information gennemgået svartiderne i 936 sager om aktindsigt fra 2011 og 2012.

Gennemgangen er den første, der er lavet i Danmark. Den viser, at ministerierne kun har besvaret 40 pct. af sagerne inden for offentlighedslovens frist på 10 dage. 60 pct. af sagerne har taget længere tid end lovfristen. 27 pct. af sagerne har været mere end en måned om at blive besvaret, og 17 pct. har trukket ud i mere end to måneder.