Sportsjournalist Gisle Thorsen stopper på Ekstra Bladet efter 18 år på avisen. Det skriver han selv på Twitter, hvor han også annoncerer sit nye job hos fodboldmediet Mediano.
.@EkstraBladet gav mig et tilbud, jeg godt kunne sige nej til. Derfor stopper jeg til nytår efter 18 fine år på bladet???????? Og hvad så nu? @MedianoFodbold har givet mig en mulighed, jeg ønsker at forfølge. Jeg glæder mig til at blive en del af holdet???????? #lydenaffodbold https://t.co/HaicjQs4ji
— Gisle Thorsen (@GisleThorsen) December 1, 2021
Som Journalisten kunne fortælle fredag, fratræder tre garvede journalister fra sportsredaktionen avisen fra nytår, efter at de har takket nej til at blive flyttet til andre redaktioner. Gisle Thorsen er en af dem.
Derudover er en fjerde journalist med mange års erfaring fra sportsredaktionen blevet flyttet fra sporten til betalingsuniverset.
”Det er jo en enorm vidensbank, kildenetværk og faglighed, der forsvinder i ét hug,” sagde Ekstra Bladets tillidsrepræsentant, Jimmi Willemoes, fredag.
Det er kun et par måneder siden, Ekstra Bladets sportsredaktion mistede sportsredaktør Allan Olsen og souschef Jonas Sørvin Kristiansen. De blev begge afskediget, da avisen ønsker at organisere redaktionen anderledes.
Rettet kl. 10.10: I noten omtalte vi tidligere Gisle Thorsen som ”endnu en journalist, der forlader sportsredaktionen”. Det er rettet, da han er en af de allerede omtalte tre, der fratræder fra årsskiftet.