Der blev skrevet retshistorie den 20. oktober. Den dag stadfæstede tre landsretsdommere nemlig Byrettens afgørelse om at ophæve navneforbudet i en sag om økonomisk kriminalitet.
Dermed tyder meget på, at det bliver meget sværere at få nedlagt navneforbud fremover.
»Det her er en klar melding fra Landsretten, og jeg tror ikke, at det kun vil gælde for sager om økonomisk kriminalitet. Det kommer til at gælde på alle områder, og det er en sejr for os, der vil have åbenhed i retsplejen,« siger advokat Ulrik Ibfeldt, der tager sig af sager om medier, og blandt andre har Ekstra Bladet som kunde.
Han mener, at retten indtil nu nærmest per automatik har fulgt forsvarernes ønske om for eksempel navneforbud, og at retsplejen dermed har været for lukket.

Svindel for millioner
Når Landsrettens stadfæstelse er så principiel skyldes det, at retsplejeloven blev ændret den 1. oktober. Fra den dag fik journalister ret til at kære en beslutning om lukkede døre, referat- eller navneforbud. En mulighed, der blev udnyttet fra første dag af journalister fra Ekstra Bladet og Jyllands-Posten.
De to ønskede navneforbuddet i den ovennævnte sag om økonomisk kriminalitet ophævet. Et flere år gammelt navneforbud, der gjaldt fra den dag, de tre anklagede blev sigtet.
Byretten gav journalisterne medhold og ophævede navneforbuddet på de tre anklagede, men forsvarerne ankede straks afgørelsen.
Nu har Landsretten altså definitivt afgjort, at de tre ikke længere kan beskyttes af navneforbud.
Landsretten begrundede sin beslutning med forbrydelsens grovhed, samfundsmæssige betydning, og at sagen involverede en stor personkreds. De sigtede er sidegadevekselerer, og tiltalt for at have svindlet for over 40 millioner kroner.
Også pressejurist Knud Aage Frøbert glæder sig over dommen:
»Afgørelsen har vist, at kæreadgangen har reel betydning. Og endelig har vi fået fastslået, at ytringsfrihed også handler om borgernes ret til at få information. Det her er et tegn på øget åbenhed,« udtaler Frøbert.

Mere arbejde
Dag Holmstad fra Jyllands-Posten var en af de to journalister, der kærede navneforbudet i sagen om sidegadevekselererne, og han er glad for afgørelsen, selvom det formodentlig vil give ham mere arbejde.
»Vi skal jo fremover bruge tid på at argumentere mod for eksempel lukkede døre eller navneforbud. Men det er da et stort skridt for læserne og offentligheden, når det nu bliver nemmere at følge med i, hvad der foregår i retten,« siger Dag Holmstad.
Han vil dog ikke udnytte sin ret til at kæmpe for at få ophævet et navneforbud i alle sager.
»Det vil jo ikke være interessant at høre om navnet på en forulempet pige i en sag om incest.«
Journalist Jan Michaelsen fra Ekstra Bladet var den anden journalist, der kærede navneforbudet for sidegadevekselererne. Og han er især glad for, at forretningsfolk ikke længere har samme mulighed for at skjule sig.
»Vi har set eksempler på, at selv bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber vil have nedlagt navneforbud. Men det er jo offentlige selskaber, og så har det mange menneskers interesse. Er det et bestyrelsesmedlem i din bank, der er tiltalt for svindel er det vel ikke uinteressant for dig. Eller hvis det er statsministeren,« siger Jan Michaelsen.

Nederlag andre steder
Efter Byretten gav medhold i sagen om sidegadevekselererne den 1. oktober, har journalister i flere tilfælde udnyttet deres ret til at kære navneforbud, med blandet resultat.
Den første anklagede i selskabstømmersagerne på sælgersiden fik bibeholdt sit navneforbud selvom flere journalister protesterede.
Men i to andre sager om økonomisk kriminalitet har Byretten givet journalisterne medhold og har ophævet navneforbuddet. Og efter Landsrettens klare afgørelse tyder meget på, at det vil blive praksis fremover.