search

Endnu en russisk journalist myrdet

Den 26-årige journalist Anastasia Baburova blev sammen med menneskerettighedsadvokaten Stanislav Markelov myrdet i Moskva.

Den 26-årige journalist Anastasia Baburova blev sammen med menneskerettighedsadvokaten Stanislav Markelov myrdet i Moskva.

Et skud i hovedet af en maskeret mand blev journalist Anastasia Baburovs skæbne. Efter en pressekonference den 19. januar 2009 talte hun med konferencens arrangør, menneskerettighedsadvokaten Stanislav Markelov, foran en metrostation i Moskva. Her fandt attentatet sted. Efter Markelov blev ramt af et dræbende skud, forsøgte Anastasia Baburov at forhindre morderen i at flygte, hvilket betød, at hun ligeledes blev skudt. Hun døde senere på hospitalet.

Anastasia Baburov arbejdede på den russiske avis Novaya Gazeta, som især dækker det politiske og det sociale stof i Rusland. Siden år 2000 er fire af avisens journalister blevet dræbt. Foruden Anastasia Baburov drejer det sig om den nu verdenskendte journalist Anna Politkovskaya, som blev myrdet i 2006, samt jounalisterne Yuri Shekochihin (1950-2003) og Igor Domnikov (1959-2000).

Det internationale journalistforbund (IFJ) fordømmer mordet, som det omtaler som meningsløst.

Læs udenlandske artikler om mordet: Anastasia Baburova killed in Russia og Duppelmord i Moskva på advokat och journalist.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen