Medieforhandlingerne ligger stille i denne uge og bliver genoptaget i næste. I mellemtiden kunne regeringspartiet Venstre passende udsætte regeringens eget udspil for den såkaldte markedstest, som partiet elsker så højt.

Markedstesten kendes fra BBC i Storbritannien og bruges til at sortere de initiativer fra, som markedet leverer i forvejen. Det mener Venstre også, at DR skal indføre. For hvorfor kaste gode licensmidler efter noget, som findes i forvejen?
Regeringen vil give radioens P2 til en privat aktør sammen med 125 millioner kroner, der så skal udgøre et alternativ til P1.
En markedstest af regeringens forslag ville vise, at medierne snart ikke bestiller andet end at servicere de 500.000 bedst stillede danskere, som bruger P1:
– TV 2 har på markedsvilkår etableret TV 2 News, der er målrettet mod netop dem.
– DR har til netop den målgruppe allerede for længst etableret DR2 samt nu også DR K.
– TV Avisen skal igen være klogere og dermed i endnu højere grad betjene netop denne målgruppe.
– Store morgenaviser som Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten har også skudt sig ind på netop de 10 procent mest privilegerede. Alene af den grund af, at der ikke er andre, der kan eller vil betale.

Kulturminister Per Stig Møller (K) har tilsyneladende vendt markedstesten på hovedet og har nærmere fulgt et princip om, at dén, som har meget, skal mere gives…

Vi kan også prøve med nogle andre tests. En demokratitest for eksempel. Omtrent 500.000 danskere har svært ved at læse en almindelig avisartikel, og de tjener for lidt til at være rigtig interessante som annoncemålgruppe. Derfor ville både en demokratitest og en markedstest vise, at der kunne være brug for medier for netop dem. Ikke endnu et medie til de mennesker som det offentlige i forvejen betjener med gratis uddannelse og kulturstøtte.

En innovationstest vil også vise, at det er en håbløs idé at lave et alternativ til P1. Hvis det for eksempel er et dagsbladshus, som skal drive den nye kanal, så vil det være svært at udvikle mediet. Af hensyn til EU-reglerne må de nemlig ikke samarbejde med de øvrige platforme i mediehuset. Det bliver en isoleret kanal uden det samspil med nettet, som er helt nødvendigt for at udvikle den moderne journalistik.

Til gengæld er der ikke sluppet noget ud fra medieforhandlingerne, som tyder på, at politikerne vil fremtidssikre den del af journalistikken, som markedet har svært ved at levere i 2010. Den rigtige undersøgende journalistik – Nej, det er ikke det samme som lektorer og politikere, der snakker længe – eller webjournalistikken.

Det kunne faktisk virke som om kulturministerens ideer tager udgangspunk i mediebilledet dengang han selv var en del af DR i 1970erne. Man vil gerne have en platform til, hvor politikerne får laaaaaaaang taletid som i de gode gamle dage.

Sidste år udkom der en stor moppedreng af en officiel rapport om den fremtidige mediestøtte. Her slog professor Anker Brink Lund fast, at den nuværende mediestøtte hæmmer udviklingen af nye medier. Onlinemedierne får ikke en klink, mens hovedparten af støtten går direkte til DR, TV 2 og dagbladene. Hvis den nuværende mediestøtte fortsætter uændret, så vil alle andre medier end DR langsomt blive drænet for kræfter og jobs, efterhånden som deres indtægtsgrundlag svinder ind.

Det ved politikerne godt. Det var faktisk derfor, de bad Anker Brink Lund at komme med et forslag til en såkaldt platformsneutral støtte, hvor pengene følger det journalistiske indhold, uanset om det udkommer på papir, på net eller skærm eller radio. Ellen Trane Nørby fra Venstre og Mogens Jensen fra Socialdemokraterne havde længe lovet, at de ville arbejde for netop det.
Men da rapporten lå på bordet, svigtede modet, og politikerne luskede væk.

Det er synd.