search

Enden er nær

I sin nye roman tegner Paula Larrain et satirisk billede af mediernes dødsspiral. Måske er jeg bare blevet gammel og sur – men medierne var altså bedre i gamle dage, siger hun.

I sin nye roman tegner Paula Larrain et satirisk billede af mediernes dødsspiral. Måske er jeg bare blevet gammel og sur – men medierne var altså bedre i gamle dage, siger hun.


NEDTUR. »Jeg tror, vi er på kanten af et mediekollaps.«

Paula Larrain, tidligere vært på TV Avisen, er ude med riven igen. Denne gang er anledningen en satirisk roman, "Uden for citat", hvor hun sammen med sin eksmand, Mads Holger, spidder den danske medieverden.

Og det ser ikke godt ud.

»Jeg fortæller om det med et smil. Men indeni græder jeg, og det er derfor, jeg har forladt branchen. Ligesom mange andre journalister har jeg givet op og vil hellere være rådgivende journalist. Der er ikke plads til at dyrke den ordentlige journalistik længere,« siger hun.

Ifølge Paula Larrain lever vi i en vanvittig medietid. Aldrig er der blevet produceret så meget journalistik med så lille substans. For romanens hovedperson, den politiske spindoktor Mikkelsen, betyder det, at han så let som ingenting kan afsætte tyndbenede historier om stråforkortere og byggeregulativer til medierne – bare de får dem solo, og de rummer en konflikt.

Mikkelsens problem er, at Ekstra Bladets reporter Bingo er kommet på sporet af en dårlig sag for ministeren. Og lader Bingo sig også spinne af Mikkelsen?

Paula Larrain fik ideen til bogen, mens hun arbejdede som nyhedsvært på TV Avisen. Når hun kom hjem, brokkede hun sig til kæresten over panikløsninger, kilder, der ikke ville medvirke, og teknisk kollaps.

»Det er gået støt ned ad bakke for TV Avisen. Man kan vælge at græde eller pive over det. Dengang græd jeg, og jeg synes fortsat, det er alvorligt, at vi tilbyder seerne et dårligere og dårligere produkt.«

Alt, hvad der står om hendes gamle arbejdsplads TV Avisen, er så realistisk, at det kunne have fundet sted i virkeligheden. At skrive bogen har været en renselsesproces for hende, siger hun.

Hun glæder sig til, at de gamle DR-kolleger får læst bogen, så de kan grine af de situationer, bogen beskriver. For eksempel om underbemandingen, den upålidelige OB-vogn nummer 13 og medarbejdere, der tilsyneladende ikke aner, at flere arbejder på den samme historie samtidig.

 

 

PAULA LARRAIN TALER RASENDE HURTIGT og engageret. Associationerne formidles umiddelbart og ofte usorteret. Pointerne er skarpe, perspektivet pessimistisk.

Når hun fælder dom over mediernes aktuelle krise, kommer man næsten til at tænke på en Erik Valeur i sit allermest mediepessimistiske hjørne. Blot med mørke øjne og solbriller i panden.

Paula Larrain er også modig. I årevis var hun TV Avisens ansigt udadtil. Garanten for troværdighed. Men da hun fik nok, skiftede hun ikke bare diskret over til et mere lukrativt job i kommunikationsbranchen, men smækkede med døren, så det stadig runger ude i DR Byen.

Når hun skyder til højre og venstre, ved hun godt, at hun lyder som en gammel pessimist.

»Måske er jeg bare blevet ligesom de gamle sure mænd, der synes, at alting var bedre i gamle dage.«

For Paula Larrain var 'gamle dage' for eksempel dengang i 1990erne – før Orkla og Mecom – hvor hun arbejdede på Berlingske Tidende, og der fortsat var tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Paula ville ønske, at en fond opkøbte Berlingske, så man kunne drive koncernen videre med publicistiske motiver, ikke kommercielle.

I 'gamle dage' var også dengang, hvor hun begyndte på TV Avisen, og lederne var erfarne journalister omkring de 50 år med årelang erfaring i at sondre mellem nyheder og nonsens.

Med årene blev de rutinerede kapaciteter erstattet af dygtige, men mindre erfarne ledere.

»Til sidst havde værterne mere erfaring end redaktionssekretæren, og det duer ikke. Journalistik er et erfaringsfag.«

Selv valgte hun at stoppe på TVA, fordi hun mistede arbejdsglæden.

»Jeg skulle lægge ansigt til latterligheder,« siger hun.

For eksempel var hun vært, da TV Avisen i 2006 lavede breaking news på årtiets største ikke-historie – fugleinfluenzaens indtog i Danmark.

»Vi var på live i 40 minutter, fordi en fugl var død et sted på Sydsjælland,« siger Paula Larrain, holder en pause og sukker.

»Så mange udsendelser og så lidt indhold.«

I bogen optræder journalister fra medier som Politiken, B.T., Ekstra Bladet og Jyllands-Posten, og de får med Paula Larrains egne ord "én på sinkadusen".

»Jeg har taget de gængse fordomme og givet dem en satirisk drejning. Derfor har Jyllands-Postens kommentator for eksempel fået navnet Niebelung, fordi det lyder lidt fascistisk. Alle de medvirkende i bogen er karikeret. Det er det, man kan tillade sig med satire. Der er så meget at grine af.«

 

 

SPØRGER MAN PAULA LARRAIN, er der ikke meget håb for journalistikken.

Og dog.

"Uden for citat" har nemlig en antihelt, som burde være forbillede for hele standen.

Det drejer sig om Ekstra Bladets Bingo. En journalist af den gamle skole, som godt nok drikker elefantøl med kilderne, og som journalistisk ikke har udviklet sig en pind de sidste 10-20 år.

Men det er det, der gør ham så god.

»Bingo er den eneste, som virkelig er ren i historien. Han lader sig ikke forblænde af den smarte spindoktor. Han har en klassisk tilgang til sit arbejde, hvor det handler om substans, at tale med begge parter i en sag og respektere forskellen mellem at tale til citat og uden for,« siger Paula Larrain, der har hentet inspiration til Bingo i den lidt ældre generation af journalister på Ekstra Bladet.

Det vil sige folk som Pedro, René Simmel og Jan Kjærgaard.

»De drenge er jo også nogle lømler. Men de kommer til at fremstå som dydsmønstre, fordi de holder fast i gamle dyder, mens andre bare copypaster.«

Ifølge Paula Larrain er antallet af sendetimer, avisartikler og netnyheder vokset så meget, at vi står over for et mediekollaps. Der er simpelthen ikke historier nok til at dække behovet, og nogle medier må lukke.

»Bortset fra sundhedsvæsenet har vi i Danmark et velfungerende samfund med meget få problemer. Vi forventer, at medierne hele tiden kommer op med store afsløringer. Men sandheden er, at der ikke er problemer nok at afsløre. Det er jo kun hvert fjerde år, der er historier i Brixtofte-størrelsen. Et eller bare to gode dagblade er nok i et land som Danmark.«

– Nu lyder det, som om det er den konservative politiker Paula Larrain, der taler?

»Nej, det er journalisten, der taler. Min grundopfattelse er, at man skal passe på med at puste tingene op, for så bliver det ufrivilligt komisk. Så hellere underspille og vægte det væsentlige.« /

 

 

 

 

"Uden for citat" er skrevet af Paula Larrain og Mads Holger. Den udkommer på forlaget Rosinante 29. april og koster 249 kroner.

 

Paula Larrain har tidligere skrevet bogen "I morgen skal vi hjem".

 

Hun er i dag selvstændig med kommunikationsbureauet Larrain Consult.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen