search

En ufølsom beskæftigelsespolitik

Så prøver han igen, den gode beskæftigelsesminister. Ligesom for nogle år siden vil han nu ændre dagpengesystemet på en måde, så de medlemmer af Dansk Journalistforbund, der arbejder som freelancer af egen vilje eller af nødvendighed, risikerer at komme i klemme.

Så prøver han igen, den gode beskæftigelsesminister.

Ligesom for nogle år siden vil han nu ændre dagpengesystemet på en måde, så de medlemmer af Dansk Journalistforbund, der arbejder som freelancer af egen vilje eller af nødvendighed, risikerer at komme i klemme.

Hans tidligere angreb på dagpengesystemet blev aldrig til noget. Men når beskæftigelsesministeren nu prøver endnu en gang, så er det – med hans egne ord – for at få de mange ledige job i landet besat med danskere i stedet for at skulle importere arbejdskraft udefra.

Som udgangspunkt er det en sympatisk tanke. For hvis der er noget, ingen kan være uenig med beskæftigelsesministeren i, så er det jo, at vi skal gøre, hvad der står i vores magt for at finde arbejde til dem, der er ledige.

Dem er der så ikke længere så mange af. Heldigvis heller ikke på mediearbejdsmarkedet, hvor ledigheden med seks procent dog er næsten det dobbelte af ledigheden på arbejdsmarkedet som sådan.

Grundlæggende forstår jeg som nævnt ganske godt, at regeringen vil gøre det yderste for, at de sidste ledige får fingre i de job, der er.

Det er dog et spørgsmål, om de bebudede stramninger i dagpengereglerne er det rette middel.

Planen er åbenbart, at perioden, hvor en person kan supplere sin indtægt fra en deltidsbeskæftigelse med dagpenge, skal gøres kortere. Beskæftigelsesministeren mener, det er uacceptabelt, at folk ikke i fuldt omfang står til rådighed til de ledige job, han så gerne vil have danske arbejdssøgende til at tage.

Igen: Et forståeligt mål. Men det er et både ufølsomt og unuanceret middel at tage i brug. Fordi det rammer skævt.

Jeg tænker først og fremmest på freelancere, som nyder godt af at kunne supplere indtægterne med dagpenge i perioder, hvor der ikke er så mange opgaver som ellers. Men de står da så absolut til rådighed for rimelige job og vil derfor blive ramt urimeligt hårdt af stramningerne.

Og jeg tænker på de unge.

Det er sådan, at ledigheden er højest blandt DJere mellem 30 og 40 år, som jo typisk er medlemmer, der er i færd med at etablere sig på mediearbejdsmarkedet.

Hvor det tidligere mere var reglen end undtagelsen, at man fik et fast job umiddelbart efter dimissionsfesten, er det i dag langt mere almindeligt, at vejen til det eftertragtede faste job fører over løse tilknytninger og vikariater – og dermed ofte også over en tilværelse som freelancer.

Muligheden for at supplere indtægten fra en freelance-tilværelse med dagpenge kan være ganske afgørende for, at man som ung ser muligheden for at finde det endelige fodfæste på mediearbejdsmarkedet.

Det kan ske ved, at man fortsætter med at være freelancer, udbygger netop den tilværelse og på den måde ikke længere er arbejdssøgende. Eller også snupper man det faste job, når muligheden viser sig.

Resultatet er i begge situationer det samme: En sund udvikling i retning mod fuld beskæftigelse. Alternativet ville være fuld ledighed, og det kan vel ikke være det, beskæftigelsesministeren ønsker?

Derfor kan Claus Hjort Frederiksen i ingen af de nævnte eksempler finde et sagligt argument for at stramme op med baggrund i, at man ikke i fuldt omfang står til rådighed for at få et rimeligt job.

Ministeren må derfor i det videre arbejde tage i betragtning, at mediearbejdsmarkedet rent faktisk består af både ansatte og freelancere, der arbejder for skiftende opdragsgivere i kortere eller længere perioder.

At betragte verden ud fra, at alle partout skal ansættes til alle job, er at rette bager for smed. Det er at lukke øjnene for virkeligheden på et arbejdsmarked, som trods sin store tiltrækningskraft – og dermed højere ledighed – p.t. er ret sundt.

Lad os lege, at job i mediebranchen i stor stil bliver formidlet via jobcentrene, og det virkelig er sådan, at vore medlemmer afviser at tage anviste job i branchen. Så kunne jeg måske forstå stramningerne.

Da det ikke er sådan, må jeg bede ministeren om at se en anelse mere nuanceret på de tiltag, der måske, måske ikke, kommer. /

 

Fred Jacobsen, næstformand i Dansk Journalistforbund

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen