Det koster en masse penge og en masse arbejdstid at holde et delegeretmøde hvert eneste år. Derfor vil et flertal nøjes med at mødes hvert andet år. Flertallet er bare ikke stort nok.

En af delegeretmødets gamle travere blev luftet igen i år:

Forslaget om at holde delegeretmøde hvert andet år i stedet for hvert år.

Idéen er blevet nedstemt ved flere tidligere lejligheder. Men i år var der en del, der troede på, at forslaget kunne vinde det nødvendige flertal på to tredjedele af stemmerne.

Medarbejderforeningen ved Fyns Amts Avis fremsatte forslaget, og tillidsmand Finn Arne Hansen gjorde sit fra talerstolen for at overbevise tilhørerne om, at de så hinanden for tit.

Han trådte op på talerstolen, hvor han pludselig, til fleres store irritation, blev afbrudt af sin ringende mobiltelefon. Det hele viste sig dog at være aftalt spil.

"Hej Børge," sagde han ind i sin telefon. Herefter kørte samtalen videre med imaginære Børge, som viste sig at være et menigt medlem af Dansk Journalistforbund. Børge mente tydeligvis ikke, at der var nogen grund til, at Finn Arne spildte medlemmernes penge og sin egen tid på et delegeretmøde.

"Børge er et almindeligt medlem, som synes, vi spilder tiden herovre," sagde Finn Arne til salen og henviste til, at hvert delegeretmøde koster 1,3 millioner kroner, samt hvad der svarer til næsten et helt års arbejde for en medarbejder i Journalistforbundet.

Han fik opbakning af et flertal i hovedbestyrelsen:

"Nogle siger: Åh nej, nu igen," startede HB-medlem Peter Thornvig.

"Men det handler ikke om at stække demokratiet. Men om 1,3 millioner, som skal bruges til aktiviteter, der kommer det enkelte medlem til gode. Og det handler om arbejdsro. Et forbundsår er seks-syv måneder i dag, for efter valget er der konstituering og til januar-februar stopper det almindelige arbejde, fordi man har så travlt med alt muligt op til delegeretmødet."

Thomas Szlavik, Ekstra Bladet og HB-medlem, var stærkt imod forslaget. Han sagde, at der hvert ene-ste år er så vigtige spørgsmål, at der er brug for et delegeretmøde. Hans pointe var, at hvis man nøjes med delegeretmøder hvert andet år, så vil der alligevel blive indkaldt til ekstraordinære delegeretmøder i det mødefrie år.

"Men der er endnu vigtigere begrundelser," sagde han:

"Det er den debat, der skal foregå mellem medlemmer og ikke mindst mellem hovedbestyrelsen og medlemmer. I en tid med stor faglig debat er det ikke nok at mødes hvert andet år."

Forslagsstillerne fra Fyns Amts Avis havde skrevet i forslaget, at de sparede penge blandt andet kunne bruges til det rekordhøje antal arbejdsløse. Den købte Thomas Szlavik heller ikke.

"Det er en smuk argumentation, men forholdene for de arbejdsløse bliver ikke ændret med flere penge."

Meget strakte arme
En lille gruppe, med Uffe Gardel i spidsen, havde forsøgt med et kompromisforslag. Nemlig at holde delegeretmøde hvert andet år og et mindre årsmøde hvert andet år. Det forslag blev skudt ned med argumentet, at hvis man mødes, så kan man ligeså godt holde et ordentligt delegeretmøde. Samtidig kaldte flere forslaget for rodet og indviklet.

Efter 15-16 indlæg tog ordstyrer Tage Clausen over.

"Skal vi gå til afstemning? Hvem stemmer for?"

Det fik de mange i vandregangen til at løbe ind. De gule stemmesedler røg op i meget strakte arme.

"Det ser ud til at blive vedtaget," konstaterede Tage Clausen.

"Men vi må hellere tælle."

Efter lidt tid kunne ordstyreren lade dommen falde:

"Forslaget 10G (delegeretmøde hver andet år) fik flest stemmer. Men ikke nok."

187 stemte for. 121 imod. Forslaget krævede støtte fra to ud af tre af de fremmødte. Eller 208 stemmer.

Traveren lever videre.