search

En strejke koster

 Konfliktramte journalister vil fremover få 90 procent af deres løn i konfliktstøtte. Idéen er opstået efter DR-konflikten, hvor de berørte fik deres fulde løn dækket af Journalistforbundets strejkekasse. 

 

Konfliktramte journalister vil fremover få 90 procent af deres løn i konfliktstøtte. Idéen er opstået efter DR-konflikten, hvor de berørte fik deres fulde løn dækket af Journalistforbundets strejkekasse.

 

KAMPVÅBEN. Deltagerne på delegeretmødet stemte ja til, at medlemmerne kun skal have 90 procent af deres løn i konfliktstøtte. Hidtil har det været kutyme, at medlemmerne fik hele deres løn erstattet af strejkekassen, sådan som det skete ved både DR-konflikten i sensommeren 2002 og de små-konflikter, der har været på freelance- og fotografområdet.

Formand Mogens Blicher Bjerregårds hovedargument for forslaget var, at ved kun at udbetale 90 procent i konfliktstøtte bliver en strejke ikke så dyr – og kan derved vare længere. Både dagbladskonflikten i sommeren 1981 og DR-konflikten kostede medlemmerne ekstra kontingent til strejkekassen, også kaldet Sikringsfonden, i lang tid bagefter.

Et andet argument var, at de sidste ti procent af lønnen for de flestes vedkommende alligevel bliver ædt af marginalskatten.

Modstanderne argumenterede for, at kolleger, der må ud i en konflikt, ikke skal tænke på, om de har råd til det.

Det argument kom blandt andre fra Lars Werge Andersen, Ekstra Bladet og Torben Duch Holm, fællestillidsmand på NORDJYSKE Medier.

»DR-konflikten er god at tage ved lære af. Vi stod bag konflikten, selv om der internt var diskussion, og folk spurgte, om det kunne være rimeligt, at folk med en høj løn skal have støtte. Når der var råd til fuld støtte til DR-medarbejderne, skal der også være råd til det på dagbladene,« sagde Torben Duch Holm.

En af tilhængerne af forslaget, Claus Vilhelmsen, sagde, at han under DR-konflikten tjente 21.000 kroner, og ud af dem skulle han betale 200 kroner ekstra hver måned til strejkekassen for at fylde den. Han nævnte, at det havde været dyrt, fordi alle, også de højtlønnede på DR, havde fået deres løn fuldt erstattet.

»Det hænger ikke sammen. Det har ikke meget med solidaritet at gøre,« sagde han og fortsatte:

»I dag er det omkostningsfrit at strejke. Man kan bare blive ved. Hvis det er sådan, at nogle mener, de må gå fra hus og hjem ved at undvære ti procent af deres løn, så har de sat sig for hårdt. De skulle prøve at blive arbejdsløse, så ryger man 40-45 procent ned.«

René Simmel, Ekstra Bladet, sagde, at en støtte på 90 procent ikke er en principiel diskussion, men udelukkede et kneb for at få regnskabet til at hænge sammen.

Både Kirstine Baloti, der er afgående medlem af hovedbestyrelsen og formand for billedmedieoversætterne, og Morten Uhrenholdt, DR, fremhævede, at mange medlemmer bliver overraskede, når de hører, at de som medlemmer af Dansk Journalistforbund får fuld dækning.

For eksempel fik KADs medlemmer ved strejken i 1998 kompensation svarende til højeste dagpengesats, mens HK-medlemmerne fik fuld lønkompensation minus ti procent.

Der var flest modstandere af forslaget på talerstolen, men alligevel blev forslaget vedtaget med 132 stemmer for og 104 imod. 16 undlod at stemme.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen