Dansk Journalistforbund jubler. En dom fra Arbejdsretten har hjulpet forbundet til at få en overenskomst for freelancere med Aller Press. Den skal bruges som rambuk over for andre medievirksomheder. Men en del freelancere er nervøse for, om ophavsretten er blevet sat til salg. 

Ophavsret. Du har lavet et åbenhjertigt interview med skuespilleren David Owe om barndommen, kvinderne og sexlivet, og du sælger historien til magasinet Psykologi.

14 dage efter er din artikel i SE og HØR, lagt på hjemmesiden, og senere bliver dit interview også brugt i en husstandsomdelt marketingkampagne for Aller Press. Du har ikke fået en krone mere for artiklen end dit honorar fra Psykologi.

Det var blandt andet det skrækscenarium, freelancere og Dansk Journalistforbund så for sig, da Aller Press i begyndelsen af året forsøgte at overtage retten til at bruge freelancernes arbejde frit i hele koncernen. Det udløste en længerevarende konflikt, hvor flere freelancere stod sammen om ikke at levere arbejde til Aller Press.

 Konflikten eller Aller-sagen er slut. Og i stedet for et skrækscenarium taler Dansk Journalistforbund om en sejr, fordi forbundet ved hjælp af en dom fra Arbejdsretten har fået en freelanceoverenskomst med Aller Press. Arbejdsrettens dom vil Dansk Journalistforbund bruge offensivt til at lave overenskomster for freelancere med andre medier. Og det glæder FreelanceGruppen sig over.

»Dommen er det bedste, der er sket, siden Dansk Journalistforbund begyndte at lave fagligt arbejde for freelancerne,« siger Jens Rossen fra FreelanceGruppens bestyrelse.

DE JUBLENDE UDTALELSER til trods stemte næsten hver tredje freelancer nej til overenskomsten, og flere sidder tilbage med en følelse af, at Aller har været en tabersag. Godt nok har man fået en overenskomst, der siger, at man skal have penge for videreudnyttelse, men flere freelancerne mener alligevel, at alene det, at deres stof kan flyttes frit rundt i hele bladkoncernen  –  også uden for landets grænser  –  er et skridt mod større tab af ophavsret. Og så hjælper det ikke, at de har fået en overenskomst.

»Øv, øv, øv« og »Det er sgu en ommer,« lyder nogle af de reaktioner, der er kommet fra de utilfredse medlemmer på freelancernes debatnetværk PingPong.

Freelancejournalisten Stine Malte er splittet. Hun stemte ja til overenskomsten, da den giver hende ret til at betinge sig, at hun stadig har retten til videreudnyttelse, så hendes historier kun bliver brugt i det blad, hun ønsker. Det handler om at beskytte kilderne. Alligevel er hun langt fra begejstret.

»En overenskomst er bedre end ingen overenskomst. Men jeg er nervøs for, at ophavsretten bliver taget fra os på lang sigt. Det her er et skridt i den retning,« siger hun.

Aller-sagen udspringer af en medievirkelighed, der har forandret sig enormt de sidste 10 –
15 år. Konkurrencen er blevet hårdere, og den medievirksomhed, der ikke kan stave til konvergens, har det svært. De nye digitale udnyttelsesmuligheder og den hårde konkurrence gør det nødvendigt for medierne at kunne bruge stoffet i trykte medier, som lyd, billede, på Internettet, mobiltelefon, i-pod og så videre.

»Før kunne man lave aftaler om at bruge stoffet fra gang til gang, men i dag ønsker medievirksomhederne at bruge stoffet dynamisk og flettet ind i nye former. Hvis en skribent vil sikre sig, at hans tekst kun bliver trykt i ét blad én gang, så er der mange medier i Danmark, han ikke kan arbejde for,« siger chefjurist i Dansk Journalistforbund Anne Louise Schelin.

Med andre ord er der et pres på ophavsretten fra arbejdsgivernes side i disse år, og der blæser vinde ind over Europa fra USA, hvor udgiveren ejer ophavsretten.

Set fra Dansk Journalistforbunds side handler øvelsen om at balancere mellem at bakke op om, at medievirksomhederne udvikler sig og følger med tiden og samtidig kæmpe for medlemmernes ophavsret, herunder at medlemmerne får penge, når deres arbejde videreudnyttes.

»For at sikre medlemmernes ophavsret er det afgørende, at vi er i stand til at indgå videreudnyttelsesaftaler med arbejdsgiverne. Det er lige præcis, hvad vi har bevist, at vi kan,« siger formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård.

Forlagsdirektør i Aller Press Per Ingdal bekræfter, at det er meget afgørende for koncernens udvikling at kunne videreudnytte tekst og billeder frit.

»Det er vi afhængige af, fordi bladmarkedet er faldende, og vi er under et omkostningspres,« siger Per Ingdal.

I BEGYNDELSEN AF ÅRET sendte Aller Press et brev ud til cirka 600 freelancere, som de blev bedt om at skrive under. En underskrift betød, at den enkelte freelancer gav Aller lov til at bruge sine tekster, fotos eller andet arbejde frit og uden ekstra betaling i alle koncernens medier, hvilket for eksempel også vil sige i Sverige. Aller ville også få retten til for eksempel at bruge fotos til markedsføring af magasiner og andre produkter – nuværende og fremtidige.

 De fleste Aller-freelancere skrev ikke under på brevet, og flere har helt undladt at arbejde for koncernen under konflikten. Dansk Journalistforbund har drøftet og forhandlet med Aller Press om en ny løsning, men det var først, da Arbejdsretten blev involveret i sagen, at der skete noget.

 Dansk Journalistforbund havde indgivet et blokadevarsel for freelancerne mod Aller Press. Dansk Arbejdsgiverforening mente, at freelancere skal betragtes som selvstændige erhvervsdrivende og derfor ikke kan lave en fælles blokade af Aller Press. Arbejdsgiverne bragte som følge deraf sagen for arbejdsretten.

Arbejdsretten gav dog Dansk Journalistforbund medhold og slog fast, at DJ har retten til at varsle blokade og kræve en overenskomst på vegne af freelancere.

Dermed har Aller-sagen fået en anden betydning, end den oprindeligt havde. Og arbejdsrettens dom kan få betydning for andre freelancere. 

Mogens Blicher Bjerregård vil ikke løfte sløret for forbundets strategi eller nævne navne på mediearbejdspladser, men der er næppe tvivl om, at Dansk Journalistforbund vil henvise til aftalen, når forbundet skal forhandle om freelanceres forhold i fremtiden. Arbejdsgiverne har ytret ønske om, at videreudnyttelse bliver et centralt punkt ved de næste overenskomstforhandlinger.

»Det er klart, vi vil bruge dommen offensivt. Overenskomster for freelancere vil ligesom for fastansatte være et sikkerhedsnet, der vil gøre det nemmere for den enkelte at forhandle en god pris. En overenskomst kan også betyde sociale elementer til freelancere som løn under barsel, efteruddannelse eller løn under sygdom,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

I Aller Press er freelancerne begyndt at arbejde igen. Forlagsdirektør Per Ingdal mener ikke, overenskomsten gør den store forskel.

»Vi har altid behandlet og betalt vores freelancere godt, derfor vil overenskomsten ikke udgøre nogen større forskel i det daglige for os eller freelancerne. Det positive for os ved denne sag er, at vi har fået retten til at videreudnytte stoffet,« siger han.

Dansk Journalistforbund afholder løbende kurser, der skal klæde freelancerne på til blandt andet at forhandle priser for videreudnyttelse af deres arbejde. /