En medarbejder fik foræret en minicomputer til 3-4000 kroner. Det blev starten til syv meget konkrete etiske regler på Ingeniøren. "Det handler om at blive bedre journalister," mener chefen.

"Jeg ER nok puritansk."

Per Westergård smiler skævt. Han er på in-gen måde flov over erkendelsen. Tværtimod. Chefredaktøren for fagbladet Ingeniøren virker stolt over at være hovedforfatter til et nyt etisk regelsæt for bladets journalister.

"Reglerne bygger på et grundlæggende princip om integritet, og om at vi skal lave tingene for vores læsere – ikke for kilderne. Dybest set handler det her om, at vi skal blive bedre journalister," deklarerer Per Westergård.

Det kunne mange andre redaktører også have sagt. Mange redaktører kunne også have pralet af et sæt etiske regler. Men der er forskel på den slags. For mens Ingeniørens syv bud giver svar på, hvad man skal gøre, når man får tilbudt en kuglepen, hvilke organisationer man kan være medlem af, og hvor pensionspengene må anbringes, så er etiske _regler andre steder ofte ikke regler, men retningslinjer, og noget der står i en støvet manual mellem afsnittet om overarbejde og kantineåbningstider.

 

En gratis pilot
To episoder har været medvirkende til, at Ingeniørens 40 journalister fik et etisk regelsæt.

"En medarbejder havde fået en slags minicomputer, en palm pilot, til test," starter Per Westergård.

"Den koster vel 3-4000 kroner. Men i stedet for at blive sendt tilbage blev den liggende i huset. På et tidspunkt fik en tredje person maskinen. Det var ikke rigtigt, mente nogen."

Per Westergård stopper. Det gør han ofte. Nærmest for at tirre.

-Hvorfor syntes de, at det var forkert?

"De var forurettede. De havde vel en puritansk opfattelse af, at man skal holde sig uafhængig af folk, der sender sådan noget."

Han ser ud over København fra sit kontor på femte sal.

"Problemet var ikke, at nogen har en skidt karakter. Problemet var, at vi ikke havde sørget for en diskussion og ikke havde fået nedfældet nogen regler."

Sagen om minicomputeren kom aldrig videre. Per Westergård konfronterede ikke medarbejderen. Men historien blev liggende et sted i hans baghoved.

Den næste episode fik til gengæld chefredaktøren til at indse, at medarbejderne gik rundt i et etisk tomrum.

"En freelancer skulle lave et portræt af en fabriksejer. Det kørte op i en spids," puster han.

Freelancejournalisten havde aftalt med fabriksejeren, at han kunne gennemlæse historien – før tryk.

Men da fabriksejeren så artiklen, blev han så utilfreds, at han nægtede, at den skulle trykkes.

Derefter meddelte redaktionssekretæren, at det havde han ingen indflydelse på.

Og så blev der ballade.

 

Pression
"Fabriksejeren sendte en mail. Her skrev han, at hvis vi ikke fjernede det afsnit, hvor den tekniske direktør udtaler sig kritisk om ham, så ville den tekniske direktør blive fyret."

Per Westergård ringer til freelancejournali-sten, som længe har skrevet for Ingeniøren.

"Han forstod det slet ikke. De havde talt så hyggeligt sammen. Og da han forlod fabriksejeren, fik han oven i købet nogle gaver. En salt- og peberbøsse."

Per Westergård løfter øjenbrynene. Det virker voldsomt. Ansigtet plejer at ligge i rolige folder.

-Hvad sagde du til freelanceren?

"Jeg sagde, at det var åndssvagt. Fuldstændig tåbeligt."

-Han skulle ikke have taget imod salt- og peberbøssen?

"NEJ … Det gør selvfølgelig ikke en verden til forskel. Men det gør sagen mudret."

Per Westergård satte to faste journalister på historien og lagde pres på fabriksejeren, som fik at vide, at Ingeniøren ville betragte det som "en god historie", hvis han fyrede den tekniske direktør.

Portrættet af fabriksejeren kom i bladet, og Per Westergård udsendte en mail til samtlige medarbejdere:

En aktuel sag giver anledning til at indskærpe to principper: 1) Om kilders adgang til at gennemse manuskripter inden offentliggørelse, og 2) om modtagelse af gaver fra kilder.

I mailen stod der, at det er fint at lade kilder se, hvad de bliver citeret for. Men at det ikke er en god ide at lade dem se, hvad andre kilder bliver citeret for.

Vedrørende gaver stod der: Sig nej tak, når du bliver tilbudt gaver … Vi beklikker potentielt vores egen og bladets journalistiske troværdighed, hvis vi tager imod, når en kilde tilbyder en gave i forbindelse med et interview.
Mailen skabte en stemning af forvirring og selvransagelse.

"Alle usikkerhederne dukkede op. Folk kom lidt småbekymrede og fortalte, at de havde fået en t-shirt fra Microsoft."

Skulle de ikke have sagt ja til en t-shirt?

Per Westergård kigger ud over København igen.

"Nej, heller ikke en t-shirt. Værdien af at sige nej er større end værdien af at sige ja. Man kan lige så godt holde sin sti ren," siger han med et blik, der fortæller, at han godt ved, at han lyder religiøs.

 

Et skråplan
De to episoder, om palm piloten og interview-et med fabriksejeren, havde afsløret en stor tvivl om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Derfor besluttede Per Westergård, at stedet skulle have etiske regler.

Medarbejderne diskuterede chefens udkast ved et fællesmøde og fik senere den færdige udgave til en slags høring. I juni blev "Etiske regler for Ingeniørens redaktion" lagt ud på nettet.

Størstedelen af medarbejderne på Ingeniøren er tilfredse, fordi de mener, at det er vejen til en bedre etik. Men mindst én er imod, Kent Krøyer, som sidder på tele- og elektronikredaktionen.

"Mit udgangspunkt er, at vi skal have så få regler som muligt. Hvis der er regler, begynder man at udnytte dem. Jeg synes, det er et skråplan, der kan føre til en stor håndbog, som ingen gider at læse," siger Kent Krøyer, der understreger, at han også er interesseret i "høj moral".

"Men hvis der ikke er regler, så er der en tendens til, at man er mere striks over for sig selv," mener Kent Krøyer.

Per Westergård er i princippet enig, men han mener, at Ingeniørens vokseværk har gjort det nødvendigt at indføre reglerne. Han siger dog, at reglerne kan ændres hen ad vejen, og der normalt heller ikke er nogen sanktioner, hvis man træder ved siden af.

"Det er ikke de ti bud. Formålet er ikke bare at regelsætte alting. Det er lige så vigtigt at skabe debat og bevidsthed om området, som jo dybest set handler om at opføre sig ordentligt," siger chefredaktøren.

"Meningen er, at de etiske regler skal gøre os mere bevidste om rollen som journalist. At vi er journalister i klassisk forstand."

Læs også: De syv bud og Stor uenighed om etik