Journalist kan ikke tvinges til at vidne i straffesag om brud på tavshedspligten. Retten til at beskytte anonyme kilder vejer tungere end straffesagen, det har Vestre Landsret afgjort med en kendelse.

DR-journalist Birgit Rostrup har vundet et vigtigt slag i kampen for pressefriheden. Det skete, da Vestre Landsret gav hende medhold i, at hun ikke har pligt til at vidne i en straffesag mod det tidligere amtsrådsmedlem i Nordjyllands Amt, Per Larsen.

Han står tiltalt for at have brudt sin tavshedspligt. Anklagemyndigheden mistænker ham for at have lækket fortrolige oplysninger til Birgit Rostrup. Byretten i Aalborg havde i første omgang pålagt Birgit Rostrup at vidne i sagen, men hun kærede afgørelsen til landsretten.

"Kendelsen har stor betydning. Journalisternes fortrolige forhold til kilderne er helt afgørende for deres arbejde. Derfor er det chokerende, at retten i første instans pålagde journalisten at afgive vidneforklaring," mener direktør i Dansk Journalistforbund, Anne Louise Schelin, der står for forbundets pressejura.

Ud over DRs egen advokat kom også Journalistforbundet Birgit Rostrup til undsætning. Forbundet skønnede, at sagen havde stor principiel betydning for journalistfaget og satte advokat Tyge Trier på sagen. Han er specialist i ytringsfrihed.

"Sagen er typisk for de situationer, hvor oplysninger slipper ud i medierne, fordi nogen har brudt deres tavshedspligt. I de situationer skal journalisterne have mulighed for at yde deres kilder beskyttelse. Derfor er det glædeligt, at landsretten enstemmigt har lagt vægt på vigtigheden af kildebeskyttelse i den konkrete sag. Den mulighed skal journalisterne have, ellers forringes pressens vilkår," siger Tyge Trier.

Han påpeger, at landsretten i kendelsen henviser til artikel 10 om ytringsfrihed i Den Europæi-ske Menneskerettighedskonvention. Den artikel, som i 1994 gav DRs Jens Olaf Jersild medhold i "Grønjakke-sagen".

"Det er meget glædeligt at se, at de internationale retsprincipper også gælder i dansk ret. Det er meget vigtigt, at domstolene tager journalisternes vilkår alvorligt. Journalister har særlige pligter og rettigheder, og dem må domstolene respektere og ikke kæmpe imod," siger Tyge Trier.

Anklagemyndigheden henviste i landsretten til en 11 år gammel undtagelse i Retsplejeloven. Paragraffen havde aldrig tidligere været i brug af domstolene. Den siger, at journalister kan tvinges til at oplyse navnet på en kilde, hvis der er tale om en offentlig ansat, som bryder sin tavshedspligt.

Men den selvsamme paragraf siger samtidig, at journalister ikke har pligt til at røbe deres kilder, hvis journalisten eller kilden har afdækket forhold af samfundsmæssig interesse.

Samfundsmæssig betydning
Papirerne, som Birgit Rostrup fik udleveret, viser, at det i nogle tilfælde koster op mod tre millioner kroner at anbringe meget hårde, unge kriminelle. De oplysninger blev af landsretten betragtet som af så stor samfundsmæssig betydning, at Birgit Rostrup ikke skulle oplyse, hvor hun havde sine informationer fra og heller ikke skulle vidne i sagen mod Per Larsen.

"Det havde været skadeligt for faget, hvis byrettens kendelse ikke var blevet omgjort, hvad den da heldigvis også blev. Præmisserne i afgørelsen er helt klare, og de underbygger den positive tendens, der har været i de senere år i sager af denne type. Derfor var det vigtigt for os, at den første kendelse ikke fik lov at stå ved magt," siger Anne Louise Schelin.

Tyge Trier ser en klar sammenhæng mellem Birgit Rostrups sag og Nørrebro-sagen fra 1999, hvor pressefotografer og tv-fotografer i første omgang i byretten blev pålagt at udlevere alle billeder og tv-optagelser, men siden fritaget af både byretten selv og af landsretten.

"Politiet gik dengang frem med grønthøstermetoden og krævede alt udleveret, men domstolene greb ind. Journalister og fotografer skal ikke være politiets forlængede arm, men en neutral og uvildig presse," mener Tyge Trier.

"På den måde ligner Nørrebro-sagen Birgits sag. Politiet mener, at hun har oplysninger, der er relevante for en straffesag. Politiet mener, at meget tyder på, at politikeren har udleveret papirer til Birgit Rostrup og på den måde har brudt sin tavshedspligt. Landsretten har i den konkrete sag bestemt, at den journalistiske kildebeskyttelse vejer så tungt, at hun ikke skal afgive forklaring om, hvor hun har sine oplysninger fra," siger Tyge Trier.

Forventede kendelse
Birgit Rostrup mener, at retfærdigheden er sket fyldest med landsrettens kendelse, der fritager hende for at vidne i sagen mod Per Larsen. Hun forventede, at hun ville få medhold i landsretten.

"Den kendelse betyder meget for mig og for vores fag. Jeg havde heller ikke forestillet mig andet udfald, for det er nødt til at være sådan. Ellers kan vi ikke gøre vores arbejde, og det er slut med den kritiske journalistik. Jeg kunne i stedet have søgt aktindsigt, men så havde jeg ventet 14 dage på det, de havde valgt ud til mig," siger Birgit Rostrup.

Hendes sag var en sikring af de rettigheder og værktøjer, journalister bør og skal have for at kunne gøre deres job, mener hun.

"Hvis landsretten havde bestemt, at jeg skulle vidne, kan jeg ikke se, hvordan vi skal kunne gøre vores arbejde. Så enkelt er det," siger Birgit Rostrup.

Tyge Trier forventer, at landsretskendelsen vil danne præcedens i sager af denne type, hvor ytringsfriheden og retten til at beskytte anonyme kilder angribes af myndighederne. Som eksempel nævner han TV2-programmet "De Pædofile Danskere", hvor politiet har krævet alle råbånd udleveret for at retsforfølge de pædofile. Rigsadvokaten har taget sagen op, og den er for Højesteret i august.

"TV2 vil ikke udlevere båndene. Det har byretten og landsretten givet TV2 medhold i. Kendelsen i Birgit Rostrups sag skulle meget gerne være en rettesnor for, hvordan udfaldet bliver i sagen med "De Pædofile Danskere" – og for den fremtidige retsudvikling i sager af denne type," mener Tyge Trier.

TIDLIGERE SAGER
GRØNJAKKE-SAGEN
I 1985 fremførte en gruppe grønjakker racistiske udtalelser i DR-TVs Søndagsavisen. Journalist Jens Olaf Jersild og programchef Lasse Jensen blev begge ved by-, lands- og Højesteret dømt for at have viderebragt de raci-stiske udtalelser. Højesteret stadfæstede dommen i 1989.

Men Jersild havde ikke i sinde at give op og indklagede dommen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der i 1994 efter Menneskerettighedskonventionens artikel 10 om ytringsfrihed gav de to journalister medhold i, at deres ytringsfrihed var blevet krænket. Journalisternes og DJs advokat var Tyge Trier.

NØRREBRO-SAGEN
I november 1999 hærgede unge autonome og indvandrere Nørrebro i København. Politiet undlod at rykke ind i de første timer, men det gjorde fotografer og journalister til gengæld. Politiet krævede bagefter at få billeder og tv-optagelser udleveret. Byretten gav politiet ret, men journalisterne kærede de 13 kendelser om udlevering af billeder til landsretten. Inden sagen kom for landsretten, trak byretten sin første afgørelse tilbage og afsagde senere en ny kendelse, der gav fotograferne medhold i, at billederne ikke skulle udleveres. I 2000 blev kendelsen om ikke at udlevere billederne stadfæstet i Østre Landsret.

Tyge Trier repræsenterede de ikke-fastansatte DJ-fotografer, der havde taget billeder under optøjerne.

DE PÆDOFILE DANSKERE
Et Nordisk Film-produceret program, der blev sendt på TV2 i efteråret 2000. Programmet var til dels optaget med skjult kamera. Politiet skred til anholdelser af medvirkende pædofile under og efter programmet.

Politiet kræver råbåndene udleveret som bevismateriale mod de medvirkende pædofile og angiver blandt andet, at en journalist på programmet selv meldte to af de medvirkende til politiet, før programmet blev sendt. TV2 nægter at udlevere råbåndene og har indtil videre fået medhold af by- og landsretten. I august er sagen for Højesteret, og Tyge Trier er advokat for Nordisk Film. DJ har afgivet støtteerklæring til Nordisk film i sagen.