Freelancefotograf Jan Dagø er en forbløffet World Press Photo-vinder. Han havde absolut ikke ventet at vinde, holdt derfor ikke øje med, om han vandt og synes egentligt heller ikke, at han var i topform, da han tog sit vinderbillede.
Men faktum er, at fotografiet, der er taget under sidste års indonesiske valgkamp, fik en tredjeplads i World Press Photos kategori General News.
På billedet tager begejstrede politiske tilhængere afsked med den nuværende vicepræsident Megawati Sukarnoputri, der er på vej væk i helikopter. Lufttrykket fra helikopterens propeller forvrænger tilhængernes ansigtsudtryk.
Vinderbilledet var et ud af en serie billeder fra Indonesien, som Jan Dagø havde sendt til World Press Photo.
“Billederne er ikke rigtigt repræsentative for, hvad jeg står for,” siger Jan Dagø.
Han forklarer, at han fra 1996 og halvandet år frem underviste på Journalisthøjskolen, og en hverdag uden dagligt at fotografere havde gjort Jan Dagø til en urutineret fotograf. I hvert fald i hans egne øjne. Opholdet i Indonesien var derfor et led i Jan Dagøs personlige genoptræningsprogram.
“Undervisningen havde gjort mig lidt rusten. Jeg syntes ikke, at jeg havde så mange ideer. Samtidig skiftede jeg udstyr, og det gør jeg ikke de næste ti år. Nyt udstyr betyder, at knapperne pludselig sidder de forkerte steder. Derfor var der et slags filter mellem mig og det, jeg fotograferede,” fortæller Jan Dagø.
Han føler først, at det er de sidste tre-fire måneder, at han har fået sin kompetence og selvtillid tilbage. Og for øjeblikket har Jan Dagø ikke lyst til at undervise igen, fordi omkostningerne har været for store.
“Man kan snakke så meget, at man ikke kan lave billeder, fordi man i stedet er fyldt med ord om billeder,” siger han.
Jan Dagø blev uddannet som fotograf i 1993, og siden har han hovedsageligt arbejdet som free-lancefotograf afbrudt af et par år, hvor han arbejdede på Jyllands-Posten og det halvandet år, hvor han underviste på Journalisthøjskolen. Gennem sin karriere har han været i mere end tyve lande for at fotografere, men rejserne er ikke udtryk for, at han synes, at Danmark er et motivløst land.
“Jeg rejser ud for at kunne koncentrere mig om at fotografere. Hvis jeg var hjemme, ville jeg blive afbrudt af girokort, vennerne og familien, men der kunne tages lige så gode billeder herhjemme. Et godt billede kræver mere end, at folk ser anderledes ud,” siger Jan Dagø.

En beskeden, stædig mand
Alt hurlumhejet omkring prisuddelingerne er egentlig slet ikke Jan Dagø, og bestemte han selv, så blev priserne skiftet ud med en større eksponering af fotografierne. Indtil videre har den 35-årige fotograf dog været gennem postyret ved prisuddelinger adskillige gange.
Tidligere har han vundet Nyhedskategorien i Årets Pressefoto og fået første prisen i Årets Pressefotos Featurekate-gori. Derudover har han to gange vundet i Fujis konkurrence. Den ene gang fik han første- prisen i den danske del af Fujis konkurrence, mens han den anden gang fik tredjeprisen i Fujis europæiske konkurrence.
Alligevel er Jan Dagø en beskeden mand, der skal presses en smule for at kaste sig ud i at forklare, hvad der adskiller ham fra andre fotografer.
“Jeg har en utrolig høj arbejdsdisciplin. Jeg gennemarbejder virkelig tingene og bruger utrolig lang tid på at fotografere,” siger han.
Som eksempel på sin arbejdsmetode nævner han benarbejdet forud for fotografiet af de to indonesiske narkomaner. Jan Dagø var taget ud i et af de hårde kvarterer i den indonesiske hovedstad Djakarta. Plud-seligt opdagede han nogle kanyler ved at se gennem et skurs ventilationshul. De første seks gange Jan Dagø besøgte narkomanerne i skuret, fik han ikke lov til at fotografere dem. Da Jan Dagø endelig fik lov til at hæve kameraet, vendte han fire gange tilbage til narkomanerne for at fotografere dem.
Stædighed og disciplin er ikke Dagøs eneste styrke.
“Ligesom mange andre danske fotografer, så er fotografiet mere end et arbejde. Det er noget, vi opfatter som en kunstart. Hele tiden bruger vi tid på at blive bedre til at formidle. Hvad enten billedet så tages for et fagblad, til avisen eller under en reportagerejse til Indonesien.”