Alt afhænger af øjnene, der ser, lyder et gammelt mundheld.
Læser man lederskribenternes udlægning af betydningen af Rapporten om "Den Hemmelige Krig", er der noget om snakken.
Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden mener, at rapporten viser det, man hele tiden har ment, nemlig at "Den Hemmelige Krig" holder vand.
Tøger Seidenfaden skriver, at filmens substans er i orden, selvom den har en kritisk tilgang til Danmarks krigsdeltagelse. Filmens centrale kritikpunkt omkring fangeudlevering og krigsførelse står ved magt. Rapporten er saglig og vigtig, og den viser, at den modvind, som Guldbrandsens film har været udsat for, er forfejlet, skriver Seidenfaden. Filmens kritikere har skudt under målet i deres forsøg på at fremme egen sag.
Berlingske Tidende udlægger på lederpladsen sagen helt anderledes. Her mener man ikke, at rapporten med Politikens ord blåstempler "Den Hemmelige Krig". Tværtimod. Rapporten skriver ifølge Berlingske Tidende, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for overførelsen af fanger, eller at fanger blev udsat for tortur. Filmen er bygget op omkring indicier – et faktum, som matcher Berlingske Tidendes grundlæggende kritik fra før rapporten kom frem. Filmen er og bliver problematisk med sin centrale påstand om tortur og en rigsretssag mod statsministeren.
Nyhedsavisen, der møder kritik i rapporten, mener heller ikke, at der er noget nyt under solen. I rapporten bliver de kritiseret for at vinkle for skarpt og beskyldes for, at dele af deres kritik bygger på dårlige engelskkundskaber.
Men ifølge chefredaktør David Trads er al kritik forfejlet, og desuden taler han, modsat rapportens konklusion, glimrende engelsk. Han fik sågar 13 ved sin studentereksamen i 1987, fortæller han på sin blog i dag. David Trads kalder rapporten for 'makværk' og en gang 'snik-snak'. Trads vil nu anklage SDU for videnskabelig uredelighed.
Talsmanden for undersøgelsesgruppen bag rapporten Mette Bock hilser en sådan anklage velkommen og tager i det hele taget ikke de mange forskelligartede analyser tungt. For selvom der måske på overfladen ikke er rykket så meget i mediernes holdninger, mener Bock stadig, at rapporten nytter.
»Rapporten har skabt en mere nuanceret debat og fået klarlagt, hvad der er hold i, og hvad der ikke holder. Jeg er helt overbevist om, at rapporten har skabt opmærksomhed både på dokumentargenren og på mediernes håndtering af sådan en sag. Det vil have stor betydning for fremtiden,« siger Mette Bock.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Som bruger af nyhedsmedier synes jeg det mest "opsigtsvækkende" ved rapporten er, at regeringen vandt spinduellen. At nyhedsmedierne ikke evnede at holde fast i dokumentarens emne, men lod regeringen styre debatten, så debatten kun kom til at handle om formen på dokumentaren.
Dét synes jeg ikke kun er opsigtsvækkende - jeg synes at det er rystende, og jeg synes, at det burde føre til selvransagelse hos medierne.
Jeg synes, at medierne skylder os et oplæg til samfundsdebat om hele den danske deltagelse i Afganistankrigen. Den debat vi ikke fik, fordi medierne lod sig trække rundt ved næsen af regeringens spinmaskine. Det skylder medierne Danmark og eftertiden.
Det er jo altså ikke særlig interessant set i et historisk perspektiv, hvordan might skal overslættes, antallet af måske´er, hvor ofte soldaterne har flag på skulderen og hvor mange gange danskerne har udleveret fanger til amerikanerne.
Neonskiltet:
Men det er i et historisk perspektiv meget interessant at komme ind på om man er medansvarlig for sine samarbejdspartneres gøren og laden, og hvad konsekvenserne af et for og et imod er. Og hvis man fraskriver sig et medansvar, så finde ud af, hvor mange fanger der sidder på Guantanamo, som er taget til fange af danskerne, og sikre sig, at de fanger bliver behandlet efter de internationale regler, som danskerne har underskrevet. For man MÅ da have et ansvar for de fanger, man selv tager til fange?
Og hvad med alle de ikke-terroristiske afganerere, som er blevet myrdet af os? Børn fx. Vi plejer jo at sige "os" og "vi", når vi mener alle "os" der er med i "krigen mod terror". Men jeg hører, at nogen siger "dem" når det drejer sig om mord på civile. Lidt lige som i fodbold: vi vinder, men det er landsholdet der taber.
Jeg håber, at medierne vil være meget mere vågne over for personer/virksomheder/organisationer, som har fordel af at styre debatten i bestemt retning i fremtiden.
MEGET MERE VÅGNE.
Kære journalister: I skylder os borgere en debat om indholdet. I sær fordi det er vigtigt, at Danmark lærer noget af vor krigsdeltagelse, hvis vi skal undgå de samme fejl igen. Og det skal vi vel? For målet må vel være, at få sin vilje (udrydde terrorister) uden at slå uskyldige ihjel.....Eller hvad er målet? Næste spørgsmål der melder sig er: Nåede vi vort mål?.......Og hvad er konsekvensen af svaret...