search

En omvendt Watergate

Landsrettens kendelse i lækagesagen cementerede pressens ret til at beskytte sine kilder. Nu skal Højesteret måske se på, om der alligevel er en begrænsning i almenhedens interesse.

Landsrettens kendelse i lækagesagen cementerede pressens ret til at beskytte sine kilder. Nu skal Højesteret måske se på, om der alligevel er en begrænsning i almenhedens interesse.

Sandheden er altid i almenhedens interesse. Den påstand vil jeg gerne stå ved – både som privatperson og som journalist.

Derfor gav Landsrettens beslutning om at frede TV2 og DR i lækagesagen anledning til modstridende tanker og følelser.

Man kan dårligt som journalist være ked af det, når en retsinstans tager pressens kildebeskyttelse alvorligt. Landsretten sendte ansvaret for at administrere kildebeskyttelsen i offentlighedens tjeneste videre til pressen. Sådan skal det være. Der var grund til at juble og holde skåltaler. Tiden skulle så vise, om pressen kunne leve op til det ansvar og bringe sandheden i lækagesagen for dagen. Af egen kraft.

Men nej. Vi er ikke blevet klogere. En forbrydelse af alvorlig art er måske blevet begået i regeringsapparatet, men det er foreløbigt ikke pressen, der bringer historien videre på trods af offentlighedens klare interesse. Derfor er der grund til at glædes over, at Rigsadvokaturen nu tager sagen op. Det her er nemlig ikke en sag, hvor journalistikken og retssystemet står som modstandere. Snarere tværtimod. Begge parter arbejder i sandhedens tjeneste. Altså, når begge parter fungerer efter deres erklærede hensigt.

Lækagesagen er foreløbigt endt med en tilbageholdelse af sandheden fra pressens side. Under dække af kildebeskyttelsen på trods af, at denne jo allerede er blevet tilsidesat af samme part, som kræver den opretholdt. Denne part er fast besluttet på, at offentligheden ikke skal komme nærmere sandheden, fordi det kan koste historier i fremtiden.

Her er blot ikke tale om en lukningstruet lokalavis, men om landets to absolut største og mest uafhængige mediehuse, der er sat i verden for netop at tjene offentligheden ved at afsløre sandheder. Og her er heller ikke tale om at beskytte en whistle blower, men en spindoktor, som er sat i verden for på statsmagtens vegne at fordreje sandheden om nødvendigt.

Landsrettens beslutning fik DJs formand til at hæve glasset i en skåltale her på nærværende side. Jeg er sikker på, at de dyre regeringskilder i deres stille sind gjorde det samme, altså hævede glasset. De kunne efter Landsrettens afgørelse være sikre på, at de uanset, hvad de planter og hvilke personlige og politiske dagsordner de gerne vil fremme, nok skal nyde beskyttelse, så længe de udgør en tilstrækkelig kommerciel værdi. Dermed blev lækagesagen en slags omvendt Watergate.

Hvordan havde pressehistorien mon set ud, hvis alle klappede eksempelvis en given amerikansk TV-station i ryggen, fordi de midt i Watergate-sagen var gået i brechen for at beskytte en Nixon-rådgiver, som man vidste var en del af et cover up, efter vedkommende i forbifarten havde fodret nyhedsstationen med en positiv "vi sætter SEALS ind i Vietnam"-historie? Det er altid et godt spin-trick at give en lille historie for at beskytte en stor.

Jeg håber personligt, at pressen kommer retten i forkøbet, når det drejer sig om sandheden, uanset resultatet i Højesteret. Det ville være større kilde til stolthed, end hvis en kollega i sidste instans går frivilligt i fængsel for en tvivlsom sag.

 

 

 

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen