search

En ølkasse til unge

 

 

Unge i dag står af nyhedsræset. Det betyder ikke, at de er ligeglade med samfundet omkring dem. Unge vil gerne engagere sig, de skal bare have serveret indholdet på en ny måde, mener en ung tv-journalist.

Unge i dag ser meget fjernsyn. De ser bare ikke den slags fjernsyn, som deres forældre eller lærere eller politikerne på Christiansborg ville ønske, de så. De zapper væk fra nyhederne på tv, hurtigere end man kan nå at sige MTV.
Undersøgelser af unges nyhedsforbrug peger i samme retning: De fravælger nyhederne. Kun knap halvdelen af de 15-30-årige ser tv-nyheder, og mere end 70 procent læser ikke avis.

Den unge generations manglende interesse for nyheder tolkes ofte i den offentlige debat som manglende engagement. Zapper-generationen, der har nok i sig selv. Unge vil bare have underholdning og letfordøjelige informationer, lyder det.

Men det er en misforståelse. Unge vil gerne have tv med indhold, tv-stationerne er bare alt for dårlige til at lave seriøse programmer målrettet til unge. Det mener Boris Bertram, som selv laver tv til unge.

"Det provokerer mig, at det er blevet legitimt, at ungdoms-tv bare skal være superunderholdende og kommercielt. Når unge kommer til orde i medierummet i dag, er det primært som deltagere i et gameshow, en datingquiz eller et darwinistisk pop-program. Der mangler programmer, hvor de unge bliver taget seriøst og selv kan komme til orde. Det er unfair at skælde en generation ud for ikke at ville deltage i de demokratiske processer, hvis man ikke tilbyder dem nogle rammer, hvor de kan træde i karakter som unge samfundsborgere," siger Boris Bertram.

Han forsøger selv at gå i den modsatte retning. Sammen med kollegaen journalist Nikolaj Sonne laver han programmet Helligko, som i øjeblikket vises på TV 2. Hver fredag kl. 17.30 forsøger unge at løse et problem i Helligko, som Boris Bertram kalder et samfundsmagasin for unge.

"Vi vil skabe en ølkasse for de unge i medielandskabet, hvor de kan stille sig op og blive hørt," siger 30-årige Boris Bertram.

Han begyndte sin journalisti-ske karriere, mens han studerede kommunikation og psykologi på RUC. På P1 lavede han indslag for samfundsredaktionen, men også ungdomsprogrammet U-land Undersøger. Efter kandidatgraden var i hus i år 2000, har han lavet ungdoms-tv for Zentropa, senest Helligko.

 

Unge som problemknusere
De unge, som er blevet hørt i Helligko, er for eksempel Kristian på 14 og Chaka på 17. De kæmpede for at få en skate-hal i København, hvor byens unge kan skate og løbe på rulleskøjter.

"Jeg tror, det kan holde de unge drenge væk fra kriminalitet," sagde Chaka i Helligko til politikerne på Rådhuset, som efter en aktion på Rådhuspladsen, en underskriftindsamling og en udflugt til en skate-hal i Malmö bevilgede to millioner kroner til projektet.

Der var også Bolli og Anton på 16, som var trætte af racisme og fordomme mod indvandrere i Danmark. De opsøgte Pia Kjærsgaard sammen med et kamerahold fra Helligko i en Gandhi-inspirereret aktion. Med en kuffert fuld af gaver og video-hilsener fra unge indvandrere var deres plan at "møde hendes fjendtlighed med kærlighed".

Den direkte og konkrete måde at arbejde med de unges problemer på er Helligkos vartegn.

"Vi vil vise unge, at vi tager dem seriøst. Vi betragter dem som unge borgere, der kan være med til at løse problemer. Det kan være med til at vise andre unge, at hvis man går ind i en sag, kan man faktisk godt være med til at ændre noget," siger Boris Bertram.

De unge fungerer som problemknusere og værter i Helligko. I nogle programmer er de unge udstyret med et kamera og skal selv bidrage med indslag til programmet. Det giver en mere ligeværdig kommunikation, og de unge føler, at de har et ansvar for det program, som de er med til at lave, mener tilrettelæggeren.

"De unge skal motiveres til at se nyheder og følge med. Vores målgruppe er de 12 til 17-årige, og det er en enormt vigtig alder. Det er der, hvor det at engagere sig begynder at blive seriøst. Nyhedsmedierne skal motivere de unge til at blive aktive samfundsborgere, og det gør de ikke ved at lave smarte ekstra-tillæg om at gå i byen," siger Boris Bertram.

 

Målrettede nyheder
De to tilrettelæggere bag Helligko afsluttede deres cand.com.-uddannelse med et speciale om nyhedsformidling for unge.

"Vi undersøgte, hvad unge synes gode nyheder er. Vi fandt blandt andet ud af, at unge er trætte af det ulykke- og konfliktfokus, som man altid ser i nyhederne. De vil hellere have blødere historier og almenmenneskelige temaer. De unge savner desuden dybdeborende historier, som kan skabe overblik i en forvirret tid, og historier, der i højere grad afspejler deres eget liv," siger Boris Bertram.

Med den viden i baghovedet, og et ønske om mere seriøst fjernsyn for unge, henvendte Boris Bertram og Nikolaj Sonne sig til nyhedscheferne på DR og TV 2 med forslag om at lave et nyhedsprogram målrettet til unge. Det var i foråret 2000. Men begge steder var man helt afvisende over for at lave nyheder til en speciel målgruppe.

"De var bange for at dele befolkningen op i unge og gamle. Men den opdeling findes allerede, når unge ikke læser eller ser nyhedsprogrammer. Vores ideer handler netop om at få de unge med, så samfundet ikke bliver delt op."
Siden dengang har P3 lavet P3 Nyhederne, som er specielt rettet mod den unge målgruppe. Og det er den eneste rigtige vej frem, hvis man vil engagere de unge og få dem til at følge med, mener Boris Bertram, der selv har gjort forsøget med Helligko, som begyndte at sende i efteråret 2001.

"Man bliver nødt til at tænke de unge ind i, hvordan man kommunikerer nyheder. Man kan ikke bare tage for givet, at unge gider at læse avis eller se tv-nyheder, hvis man ikke er bevidst om, hvordan man formidler til dem. Jeg tror, flere unge ville se nyheder, hvis de kunne genkende sig selv mere i de historier, der bliver fortalt," siger Boris Bertram.

Netop identifikationen er vigtig i Helligko, som bygger på det amerikanske begreb civic eller public journalism, på dansk medborgerjournalistik. Det er en meget konkret måde at lave journalistik på, hvor journalisterne tager stilling til samfundets problemer og er med i løsningen af dem.

I samme ånd skal redaktionerne være mere åbne og tilgængelige for borgerne. På Helligko tager alle indslag afsæt i unges problemstillinger.

Den direkte og uformelle form er en af grundene til Helligkos succes, vurderer Bertram. Programmet har i snit 140.000 seere, og det er næsten en fordobling i forhold til, hvor mange der normalt stiller ind på TV 2 fredag eftermiddag.
"Vores program er et bevis på, at der er masser af engagement blandt unge i dag. Engagementet er bare anderledes i dag, end da vores forældre var unge. Vi engagerer os i det konkrete og det nære. Vi tager udgangspunkt i den enkelte unge, men forsøger at finde problemstillinger, som mange unge kan identificere sig med."

Læs også: Ingen nyheder for unge

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen