search

En nyhedsavis der ruskede branchen

Nyhedsavisen er forsvundet fra gadebilledet. Avisens lukning har været spået, lige siden den kom på gaden for to år siden – ønsket eller uønsket.

Nyhedsavisen er forsvundet fra gadebilledet. Avisens lukning har været spået, lige siden den kom på gaden for to år siden – ønsket eller uønsket. Med den modvind avisen har været i fra starten i form af benhård konkurrence, negative spådomme samt med et akkumuleret underskud i nærheden af milliardklassen, er det i sig selv imponerende, at avisen overlevede i næsten to år.

En af årsagerne til det er, at et hold særdeles engagerede medarbejdere har arbejdet nærmest som pionerer hele perioden. Journalisterne har forsøgt at etablere Nyhedsavisen som en af de dagsordensættende aviser, og det er da også ind imellem lykkes.

Indtil det sidste har de troet på projektet og arbejdet for det. Så meget desto mere sørgeligt er det, at avisens ledelse ikke i tilstrækkelig grad har haft deres medarbejdere for øje i slutfasen. Således har man hverken udvist rettidig omhu når det gjaldt finansieringen af driften, eller gjort sig umage med kommunikationen med medarbejderne. På den måde har de hårdtarbejdende medarbejdere aldrig haft en chance for at vide, hvilken situation deres arbejdsplads stod i.

Udmeldingerne om købstilbud på MetroXpress, tvivlsomme forhåbninger til amerikanske investorer og regnskaber med blodrøde tal var i slutfasen med til at skabe vrangforestillinger om avisens situation. Her kan jeg ikke skarpt nok kritisere måden at håndtere lukningen på. Løfte på løfte om penge til avisens videre drift viste sig som varm luft, og i stedet måtte medarbejderen ved deres afsked se augustlønnen fordufte, hvor nu Lønmodtagernes Garantifond er deres garanti for at få deres retmæssige løn. Det er slet ikke måden at sørge for en ordentlig afsked med trofaste medarbejdere. Det er uværdigt..

Branchens begejstring for Nyhedsavisen har i hele perioden været begrænset. Uanset om det har været med rette eller ej, så vil jeg nu forvente, at avismarkedet både har lært af de to år, der er gået, og vil sikre, at de nye avislæsere som Nyhedsavisen har genereret på papir og på web, bliver ved med at læse avis. Og her har det tilbageværende dagbladsmarked et stort ansvar.

Jeg tror, vi alle har lært, at det er uendeligt vanskeligt at forudse udviklingen i medierne. Nutidens medier skal i endnu højere grad end tidligere være parate til at følge med tiden, forny sig og sikre borgerne kvalitetsprodukter på alle medieplatforme. Borgerne tager lynhurtigt nye medier og formater til sig, hvad enten det er gratisaviser i offentlige transportmidler, det er nyheder på mobiltelefonen – eller det er morgendagens tilbud, som vi slet ikke kender i dag.

Nyhedsavisen har fået rusket godt og grundigt op i alle aktører på markedet. Og de, der måske ikke var så opmærksomme på nødvendigheden af en udvikling af medierne – og ikke mindst dagbladene, må være vågnet op nu. Måske kan det betyde, at de danske aviser nu kan komme til at stå bedre rustet til nye udfordringer og til at konkurrere om opmærksomhed med nye aktører.

Det er også helt nødvendigt, for aviserne var blevet presset i den samlede konkurrence blandt medierne. Dagbladene skal forny sig, samtidig med at de skal bibeholde deres position i den journalistiske fødekæde. For det er i dagbladene, at vi ser den brede offentlige debat, som har stor betydning for den demokratiske udvikling, og for beslutningsprocesser i politik og erhvervsliv. Dagbladene har også fundamentet til at gå i dybden med historierne og dermed bidrage væsentligt til den undersøgende journalistik, noget de skal blive ved med trods den aktuelle turbulens i markedet.

Vigtigt er det nu, at avismarkedet skal vise deres værdi som en vigtig brik i mediemarkedet for de nye læsere. Både af hensyn til dem, til alle øvrige læsere og samfundet som sådan. I bedste fald vil vi ende med at få skarpere og endnu bedre aviser end i dag, og mediehusene vil desuden være endnu bedre klædt på til nye udfordringer på alle medieplatforme. Det er godt for mangfoldigheden, det er godt for demokratiet.

En nyhedsavis der ruskede branchen

Nyhedsavisen er forsvundet fra gadebilledet. Avisens lukning har været spået, lige siden den kom på gaden for to år siden – ønsket eller uønsket.

Nyhedsavisen er forsvundet fra gadebilledet. Avisens lukning har været spået, lige siden den kom på gaden for to år siden – ønsket eller uønsket. Med den modvind, avisen har været i fra starten i form af benhård konkurrence, negative spådomme samt med et akkumuleret underskud i nærheden af milliardklassen, er det i sig selv imponerende, at avisen overlevede i næsten to år.
En af årsagerne til det er, at et hold særdeles engagerede medarbejdere har arbejdet nærmest som pionerer hele perioden. Journalisterne har forsøgt at etablere Nyhedsavisen som en af de dagsordensættende aviser, og det er da også indimellem lykkedes.
Indtil det sidste har de troet på projektet og arbejdet for det. Så meget desto mere sørgeligt er det, at avisens ledelse ikke i tilstrækkelig grad har haft deres medarbejdere for øje i slutfasen. Således har man hverken udvist rettidig omhu, når det gjaldt finansieringen af driften, eller gjort sig umage med kommunikationen med medarbejderne. På den måde har de hårdtarbejdende medarbejdere aldrig haft en chance for at vide, hvilken situation deres arbejdsplads reelt stod i.
Udmeldingerne om købstilbud på metroXpress, tvivlsomme forhåbninger til amerikanske investorer og regnskaber med blodrøde tal var i slutfasen med til at skabe vrangforestillinger om avisens situation. Her kan jeg ikke skarpt nok kritisere måden at håndtere lukningen på. Løfte på løfte om penge til avisens videre drift viste sig som varm luft, og i stedet måtte medarbejderne ved deres afsked se augustlønnen fordufte, hvor nu Lønmodtagernes Garantifond er deres garanti for at få deres retmæssige løn. Det er slet ikke måden at sørge for en ordentlig afsked med trofaste medarbejdere. Det er uværdigt.
Branchens begejstring for Nyhedsavisen har i hele perioden været begrænset. Uanset om det har været med rette eller ej, så vil jeg nu forvente, at avismarkedet både har lært af de to år, der er gået, og vil sikre, at de nye avislæsere, som Nyhedsavisen har genereret på papir og på web, bliver ved med at læse avis. Og her har det tilbageværende dagbladsmarked et stort ansvar.
Jeg tror, vi alle har lært, at det er uendeligt vanskeligt at forudse udviklingen i medierne. Nutidens medier skal i endnu højere grad end tidligere være parate til at følge med tiden, forny sig og sikre borgerne kvalitetsprodukter på alle medieplatforme. Borgerne tager lynhurtigt nye medier og formater til sig, hvad enten det er gratisaviser i offentlige transportmidler, nyheder på mobiltelefonen – eller det er morgendagens tilbud, som vi slet ikke kender i dag.
Nyhedsavisen har fået rusket godt og grundigt op i alle aktører på markedet. Og de, der måske ikke var så opmærksomme på nødvendigheden af en udvikling af medierne – og ikke mindst dagbladene, må være vågnet op nu. Måske kan det betyde, at de danske aviser nu kan komme til at stå bedre rustet til nye udfordringer og til at konkurrere om opmærksomhed med nye aktører.
Det er også helt nødvendigt, for aviserne var blevet presset i den samlede konkurrence blandt medierne. Dagbladene skal forny sig, samtidig med at de skal bibeholde deres position i den journalistiske fødekæde. For det er i dagbladene, at vi ser den brede offentlige debat, som har stor betydning for den demokratiske udvikling og for beslutningsprocesser i politik og erhvervsliv. Dagbladene har også fundamentet til at gå i dybden med historierne og dermed bidrage væsentligt til den undersøgende journalistik, noget de skal blive ved med trods den aktuelle turbulens i markedet.
Vigtigt er det nu, at avismarkedet skal vise deres værdi som en vigtig brik i mediemarkedet for de nye læsere. Både af hensyn til dem, til alle øvrige læsere og til samfundet som sådan. I bedste fald vil vi ende med at få skarpere og endnu bedre aviser end i dag, og mediehusene vil desuden være endnu bedre klædt på til nye udfordringer på alle medieplatforme. Det er godt for mangfoldigheden, det er godt for demokratiet. /

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen