Politikens forsidehistorie røg i Radioavisen, selv om den havde overskredet sidste salgsdato.

Søndag den 9. august ryddede Politiken forsiden og en god del af Radioavisens sendetid med historien om, at Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening har lovet regeringen »… en markant forbedring af skolen på otte konkrete punkter«.
Informationschef i Danmarks Lærerforening, Søren Hansen, var forundret over historien:
»Det er ikke en nyhed.«
Og kontorchef Torben Kjærgaard fra Kommunernes Landsforening, som bliver citeret i artiklen, er forundret:
»Jeg havde ikke regnet med, at det blev en forsidehistorie. Hvis det havde været en hvor-langt-er-man-kommet-historie på side seks, ville det svare til virkeligheden,« siger han.
Forundringen gælder Politikens og Radioavisens dækning af den såkaldte otte-punktsplan. Under rubrikken »En bedre folkeskole på vej« skrev Politiken på forsiden: »Kommuner, lærere og regering klar med otte-punkts forbedring af skolen (…) Den massive kritik af folkeskolen fører nu til, at Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening i en skriftlig aftale har lovet regeringen en markant forbedring af skolen på otte konkrete punkter.« Videre i artiklen kalder kontorchef Torben Kjærgaard otte-punktsplanen for et nationalt kompromis, og han forklarer, at Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening har været tvunget til at finde hinanden. Politiken citerer:
»Der var to muligheder: Enten et lovindgreb eller fuld fart på kvalitetsudviklingen.«
Reprise-historien er god, ingen tvivl om det. Men det er ikke en nyhed. Otte-punktsplanen, som der refereres til, blev underskrevet den 30. oktober 1997. På et usædvanligt velbesøgt pressemøde lancerede undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV) – for i hans tid var det – planen under parolen »Fred om, men ikke i skolen«.
I dagene og ugerne efter pressemødet i Undervisningsministeriet fik planen masser af spalteplads i både dag- og fagbladene. Alligevel finder den historiske aftale mellem skolepolitikkens to modpoler plads til forsiden på Politiken ni måneder senere. Og ikke nok med det: Aftalen bliver optrykt som et dokument inde i bladet.
Journalist Hanne Fall Nielsen, som skrev historien i Politiken, afviser, at den er strammet så meget, så den bliver misvisende:
»Jeg ved godt, at aftalen blev indgået i efteråret, men det er ikke kun tidspunktet, som gør en nyhed. Måske er de otte punkter kendt på fagbladene og i en snæver kreds, men når de er nye for mig og for uddannelsesredaktionen på Politiken, går jeg ud fra, at de også vil være det for læserne.«

Radioen blev overbevist
På Radioavisen læser morgenreporterne Politikens historie, og de undrer sig. Hvor er nyheden? En journalist bliver sat på at tjekke den, og han ringer til Politiken for at spørge, om det ikke er en gammel historie. »Både og,« lyder svaret. Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening indgik ganske rigtigt fredsaftalen i efteråret 1997. Det er den gamle historie. Nyheden er, at aftalen nu er udmøntet i de otte punkter, som Politiken optrykker.
Men de otte punkter er ikke en konkret udmøntning af aftalen fra 1997. Det er – med en enkelt sproglig justering – aftalen, som den blev formuleret, offentliggjort og omtalt i oktober 1997. Det er ikke en speciel ny udmøntning af aftalen, det er selve aftalen!
Radioavisen tager Politiken på ordet og kører historien klokken ni og klokken tolv ledsaget af interview med både Torben Kjærgaard og formanden for Danmarks Lærerforening Anni Herfort, som endda er gæst i studiet i middagsradioavisen.
Ikke én gang bliver det fortalt, at historien for længst har overskredet sidste salgsdato.
Kontorchef Torben Kjærgaard siger på et tidspunkt i interviewet, at situationen i efteråret 1997 var så tilspidset, at parterne blev nødt til at finde sammen for at undgå et lovindgreb. Torben Kjærgaard forklarer:
»Jeg undrede mig over den drejning, historien havde fået i Politiken, og det var anledningen til, at jeg præciserede, at fredsaftalen var fra efteråret 1997,« siger han.
De otte punkter fremstår imidlertid stadigvæk som en nyhed. Heldigt for lærerforeningen, Kommunernes Landsforening og skolerne landet over. Historien, der giver indtryk af handlekraft, kommer lige på et tidspunkt, hvor kommuner og folkeskolen bombarderes med dårlig pressedækning. Historie efter historie handler i dagene op til den nye skolestart om, at forældre vender ryggen til folkeskolen og vælger privatskolerne i stedet.