search

En netavis kræver et anderledes indhold

Nu satser Ingeniøren så kraftigt på sin fire år gamle netavis, at bladet har ansat 14 mand til at give den indhold. Selv om netavisen og det ugentlige blad skal supplere hinanden, så ligger konkurrencen og lurer mellem de to. Netavisen får sine egne, daglige nyheder, og den vil bringe interaktive tilbud til læserne. 

Nu satser Ingeniøren så kraftigt på sin fire år gamle netavis, at bladet har ansat 14 mand til at give den indhold. Selv om netavisen og det ugentlige blad skal supplere hinanden, så ligger konkurrencen og lurer mellem de to. Netavisen får sine egne, daglige nyheder, og den vil bringe interaktive tilbud til læserne.  

  • Der burde være råben og skrigen, kimende telefoner og forvirrede ansigtsudtryk på redaktionen hos Ingeniøren/net. For de ansatte har travlt.

Nedtællingen til en ny og mere professionel udgave af Ingeniørens hidtidige netavis nærmer sig sin afslutning. Avisen skal ikke kun byde på traditionel journalistik, for en netavis skal ikke kun læses – den skal bruges, mener de på Ingeniøren.
»Hvis vi for eksempel skriver om de nye regler for efterløn i bladet, vil det være oplagt, at netavisen bringer en regnemaskine, som læserne kan beregne deres egne personlige tal på,« siger Rolf Ask Clausen. Som redaktionschef på Ingeniørens papirudgave har han været med til at udvikle netavisen.
Trods travlheden er kun halvdelen af netavisens redaktion på arbejde. Resten ligger underdrejet af influenza.
»Vi skal nok nå det,« hoster netavisens nyudnævnte redaktionschef, Christian Schade, i telefonen. Han ligger selv syg derhjemme.
Efter fire år på nettet satser Ingeniøren for alvor på sin netavis. Hidtil har den kørt som et appendiks til bladet og er blevet styret af en enkelt mand. Nu har avisen fået sin egen redaktion med 14 medarbejdere. De holder til i et nyindrettet lokale ved siden af bladets redaktion på Vesterbro i København.
Halvdelen af dem er ansat til at sælge de annoncer, der skal få netavisens økonomi til at hænge sammen. Det kræver læsere, og de kommer kun, hvis de kan få noget ud af netavisen, som bladet ikke kan tilbyde.
»Der kan kun være 2.000 bogstaver på en skærm. Alene den fysiske begrænsning gør, at vi ikke bare skovler lange artikler ud på nettet. Vi skal være ekstremt dygtige til at præsentere stoffet, men vi er også nødt til at se på, hvad mediet kan bruges til. Et nyt medie kræver et anderledes indhold. Hvorfor skal læserne ellers kigge forbi,« spørger Rolf Ask Clausen.

Den lille hjælp
Den nye redaktion vil styrke journalistikken, og det Rolf Ask Clausen kalder for »den lille hjælp« til læserne.
»Læserne skal kunne bruge vores netavis i deres hverdag. Derfor har vi lavet debatkonferencer om forskellige emner. Det er så vores opgave at smide benzin på bålet en gang imellem,« siger Rolf Ask Clausen.
Ingeniørerne kan også spørge hinanden til råds gennem avisen, og det fungerer. Det vælter ind med svar, når en læser har et problem,
»Vi havde en ingeniør, der var træt af, at naboens kat gik rundt på hans nye bil. Han fik mange forslag til, hvordan han kunne holde katten væk. Et af de bedste var, at han skulle omgive bilen af en infrarød lysstråle, så når katten brød strålen, ville den blive sprøjtet til med vand fra haveslangen,« fortæller Rolf Ask Clausen, der ind i mellem selv bruger konferencerne i sin research.
»Her kan jeg efterlyse mennesker, som har erfaring på bestemte områder,« siger han.
En anden lille hjælp er en hitliste med links til andre steder på Internettet, hvor der er interessante oplysninger for ingeniører. Netavisen bringer også stillingsannoncer. Det er der både penge og læsere i.
»Der bor 3.000 danske ingeniører i udlandet. Hvis de vil søge nyt job, kan de ikke vente på, at papirudgaven når frem, for så er ansøgningsfristen ofte overskredet,« siger Rolf Ask Clausen, der har indledt et samarbejde med Ingeniørens søsterblade, så nu bringer netavisen jobannoncer fra hele Norden.
I den nye udgave af netavisen kan læserne hente hjælp til endnu flere ting. Der vil være en guide til, hvordan de finder programmer på nettet, så de kan lave deres egne hjemmesider. Avisen opretter også en søgemaskine til udvalgte web-sider.
»Vi hjælper læseren til at finde rundt på nettet, så han er sikker på at få fat i de sider, der har kvalitet for en ingeniør. Hvis en læser for eksempel søger på ordet katalysator, undgår han alle de hjemmesider, hvor en mand lufter sine aggressioner over EUs regler på området,« forklarer Rolf Ask Clausen.
Netavisen får også en database, som ingeniører kan bruge, når de skal finde ud af, hvor de kan købe et bestemt produkt. Læserne kan også bestille nyhedsbreve om bestemte emner. I løbet af kort tid vil redaktionen udvikle et særligt tilbud til de studerende. De vil blandt andet kunne få idéer til deres opgaver.
»Det skal alt sammen hjælpe læseren med at huske, at det er ulejligheden værd at gå ind på vores netavis,« siger Rolf Ask Clausen.

Puls på nettet
Hidtil er Ingeniør/net blevet opdateret hver fredag, når bladet er udkommet. Fremover skal avisen opdateres hver dag.
»Klokken 11 udkommer vi med vores daglige tophistorie, som vi så kan opdatere indtil klokken 16.30,« fortæller Christian Schade.
Fra tirsdag til torsdag skriver netavisen sine egne tophistorier, men fredag og mandag vil redaktionen læne sig tæt op ad bladet.
»En historie er flere dage gammel, når bladet udkommer. Den tid kan vi bruge til at følge den op og præsentere den med vores egen vinkel,« siger Christian Schade og betegner Ingeniøren og Ingeniøren/net som konkurrenter uden at være rivaler.
»Vi er et lille hus, hvor der er tradition for, at journalisterne taler sammen, så det bliver vi ved med. Vi vil blandt andet lave fælles skrivehold med en journalist fra netavisen og en fagmedarbejder fra Ingeniøren. Den store forskel er, at vi har mere puls end bladet. Når læseren læser en artikel hos os, er den måske kun en halv time gammel. Vi kan skrive, at nu er opsendelsen af den danske satellit igen udsat, læs mere om 20 minutter. Vi kan konkurrere med radioavisen på vores eget stofområde,« siger Christian Schade.
Han understreger, at det ikke er netavisens formål at overhale Ingeniøren. Tværtimod skal de to medier understøtte hinanden.
»Præcis hvordan vi gør, skal vi først til at finde ud af. Men jeg forventer mig meget af skriveholdene, og så må vi i hvert enkelt tilfælde tage stilling til, om vi skal bringe en artikel på nettet nu, eller om vi skal gemme den til bladet,« siger Christian Schade.

Byg din egen bro
Ud over at være hurtig har netavisen andre fordele end bladet. Den kan blandt andet vise videofilm, bringe lyd og være interaktiv.
»Vores læsere vil måske gerne se nærmere på revnerne i Storebæltsbroen. Det kan de gøre på en film hos os. Og hvis vi skriver om broen over Femern Bælt, kan de afprøve fem forskellige broer på deres skærm og se, hvad de betyder for gennemstrømningen af vand og dermed for fiskene. Den slags idéer vil vi udvikle hver 14. dag. Ikke for at underholde, men for at formidle teknisk viden,« fortæller Christian Schade.
Netavisen bliver dog ikke et udstyrsstykke i grafiske virkemidler.
»Vi er teknisk orienterede, så vores læsere forventer, at vi er med fremme mediemæssigt. Men det er en rigtig dårlig idé, at vi overpolstrer netavisen med grafik, for så tager det 14 år at hente en side frem. Hellere lidt mere råt end overflot,« siger Rolf Ask Clausen.
Artiklerne skal være korte. En forsidehistorie må ikke fylde mere end en rubrik, en illustration, fire-fem liniers brødtekst og så et link hen til selve historien.
»Ellers har vi ikke plads til at sælge alle vores andre ydelser til læseren,« siger Christian Schade, der nøje kan følge med i, hvor mange der klikker sig ind på de enkelte sider. Det giver ham mulighed for at finde ud af, hvad der interesserer læserne. Han vil dog ikke sætte tal på, hvor få læsere en artikel skal have for at være en fiasko.
»Det er svært at sige. Nogle emner er ret nicheprægede, og så kan vi ikke forvente, at vi har ret mange læsere,« siger Christian Schade.
Indtil nu har netavisens forsidehistorie ikke altid være den, der har haft de fleste besøg. Det kan lige så godt være den sjove bagside eller en konference, som læserne klikker sig ind på. Men selv om det vælter ind med svar, når en ingeniør vil holde naboens kat væk fra sin bil, så frygter Rolf Ask Clausen ikke for journalisternes endeligt.
»Vi kan ikke undvære nyheder. Vi kan i det hele taget ikke lave netavisen uden journalister, for de skriver ikke kun artiklerne. De står også bag hjælperedskaberne, som er skabt af en journalistisk tankegang,« siger han.

Den nye udgave af Ingeniøren/net kan læses fra torsdag den 11. marts på adressen http://www.ing.dk/

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen