Mens andre aviser fyrer medarbejdere, barsler firma med enny international avis. Den skal være for moderne mennesker, lavet af moderne mennesker. Chefredaktøren lover kys, en arm om skulderen og et los i røven til avisens kommende 50-60 redaktionelle medarbejdere.

Vi står med et ben inde i en ny verden.

Nationalstaten forsvinder, og grænserne udviskes. Kloden bliver en stor legeplads for dem, der tør. Barrierer falder. Tidligere bekendte man sig til et parti eller en fagforening. Nu stiller det enkelte menneske sig over institutionerne.
Det kaldes globalisering og in-dividualisering – og det er den ny verdensorden.

Prøv at læs ovenstående igen.

Hvis du er enig, kan du roligt søge en stilling hos Danmarks næste avis. Et internationalt dagblad med 50-60 redaktionelle medarbejdere og en stor stab af freelancere.

Hvis du ikke er enig, så lad være med at gøre dig forhåbninger om et job eller jobskifte. Og lad endelig også være med at spilde penge på avisen. Både læsere og medarbejdere er nemlig "moderne mennesker", der lever i en international verden.

"Det er en attitudemæssig ting, jeg kræver. Ikke et bestemt politisk tilhørsforhold. Men hvis folk ikke giver mig ret i, at vi står i det 21. århundrede, så skal de ikke søge job her," siger Kresten Schultz Jørgensen, chefredaktør på den kommende avis, der skal møde verden første gang i starten af oktober.

"Vi laver en avis, hvor vi ikke vil høre mere om grænser og kulturskel. Vi er dødtrætte af provinsialisme og jantelov. Jeg vil gerne se denne her avis som et laboratorium, hvor vi sætter ord på det nye. På den verden, vi er på vej ind i."

 

Forståelseskløft
Der er meget højt til loftet, seks-syv meter, i det nyrestaurerede hus på Kanonbådsvej på Holmen i København. Udefra ligner det stadig et stort sort træskur til en kanonbåd, som det oprindelig var. Men på døren står der Atlas Publishing A/S. Det rigtige navn på avisen er fortsat hemmeligt.

Indenfor får man første indtryk af bagmanden Peter Lincks varemærke: Kvalitet. Han opfandt Euroman i starten af 90erne. Nu har han foreløbig sørget for lyse asketræsplanker på gulvene, italienske kontormøbler, blødt ovenlys og en gavl af vinduer ned mod en af de københavnske kanaler.

Der er endnu kun få medarbejdere i det over 2000 kvadratmeter store rum, et par marketingsfolk, et par sekretærer, en receptionist og en enkelt journalist. Men med tiden skal der være mellem 50 og 60 redaktionelle medarbejdere, samt en masse annonce- og marketingsmedarbejdere.

Den enlige journalist hedder Nikolaj Thomassen. Han har et blankpoleret hoved og mørke skægstubbe, som passer perfekt til de mørke eksklusive skriveborde.

Han har kun været færdiguddannet i et år. Før det var han i praktik på Politiken, hvor han fik Hørup-prisen for Ligkistesagen. Han har også allerede erfaring med at starte avis. Nikolaj Thomassen var med på et entusiastisk hold af journalister, der skulle skrive pressehistorie med en ny weekendavis. Weekend-nu kom den til at hedde – men ikke ret længe.

"Der er stor forskel på weekend-nu og det her. Det er som at sammenligne et serie 6-hold med et hold i Champions League. Dengang havde vi omkring to måneder til forberedelse. Her har vi i alt 18 måneder," siger han og begynder at tale om "forståelseskløften mellem ledelse og medarbejdere" eller "afstanden mellem hoved og krop".

Både Nikolaj Thomassen og Kresten Schultz Jørgensen bliver ved med at gentage, at ALLE skal være med på en fælles mission.

"Det handler om at vide, hvad vi skal," siger Nikolaj Thomassen, som netop er ansat som en slags brobygger mellem hoved og krop, indtil han overgår til at blive skrivende. Når cheferne svinger med armene og taler visioner, så skal Nikolaj Thomassen sørge for, at det hele bliver forståeligt og brugbart for de kommende journalister. Eller operationelt, som han siger.

"På de medier, jeg har kendskab til, er afstanden mellem hoved og krop alt for stor. Ledelsen formulerer hvert år sine visioner i en tale, men de skrivende skal hver eneste dag oversætte visionerne. Det er meget svært. På weekend-nu hed det, at vi skulle lave public journalism, men in-gen forstod, hvordan man overførte det til avisen."

"Her skal visionerne være fællesgods," siger Nikolaj Thomassen.

Derfor er Kresten Schultz Jørgensen heller ikke bange for at prædike globalisering og individualisering. Det skal være det fælles tankegods, som gennemsyrer avisen.

Om en historie starter i Amsterdam, Berlin eller København er ligegyldigt. Nationaliteten skal ikke afgøre kildevalget. Kresten Schultz Jørgensen vil have journalister, som er frontkæmpere i en international mission.

 

Ny arbejdskultur
Allerede før sommerferien bliver de første redaktionssekretærer ansat. Herefter skal de andre redaktionelle medarbejdere ansættes i to bølger, i august og september.

"Vi har fået en alle tiders chance for at tænke det hele forfra. Det har vi gjort. Og det betyder, at vi bliver nødt til fuldstændig at omdefinere måden at arbejde på," siger Kresten Schultz Jørgensen.

Han har fået et af de få kontorer i kanonbådshallen. Han er solbrun, så fregnerne fylder alle steder i ansigtet, hvor det lille røde skæg ikke kommer frem. Brillerne er runde, sorte og moderne. Han fremstår som et kultiveret modstykke til sønnen på reolen, der har is i hele ansigtet.

"Lad mig starte med chefrollen. Chefen skal kunne inspirere, og chefens fulde fokus skal være på medarbejderne. Chefer, der ikke har sociale evner, har ingen fremtid her."

Kresten Schultz Jørgensen snakker videre om den nye chefrolle og lader elegant andre om at bedømme ham som chef. Han er meget svær at placere. Han har en fortid som aktiv socialdemokrat, ministersekretær, så debatredaktør på Politiken, og derfra til jobbet som medchefredaktør på Aktuelt. På arbejderavisen blev han smidt ud og faldt i armene på storkapitalisten Coca Cola, hvor han var kommunikationschef indtil første maj. Nu er han tilbage i avisbranchen.

Helt i tråd med den kommende avis' verdenssyn, nægter han at placere sig selv på en højre-venstre skala.

"Jeg er nået dertil, hvor jeg ikke synes Socialdemokratiet eller andre partier rummer en sandhed, som jeg kan associere mig med. Er jeg venstreorienteret? Ja, på en lang række områder. Er jeg borgerlig, klassisk konservativ? Ja," siger han med et skævt smil.

"Det er klart, at jeg har meldt mig ud af Socialdemokratiet … skal vi sige for nylig."

Kresten Schultz Jørgensen kalder sig moderne, og han mener den resterende del af medie-branchen er umoderne, både når man taler om indhold, organisation og arbejdsforhold.

"Der er to poler. På den ene har folk så meget tryghed, at de ikke har talt med en chefredaktør i 30 år. Den anden pol er, når vi stresser folk så meget med løse ansættelser, at de får dårlige nerver af branchen. Vi skal ligge et tredje sted."

Han læner sig tilbage i den elegante læderbetrukkede skrivebordsstol, ser ud som om han nyder at skyde løs på branchen.

 

5-6 lag
"Det handler om at udfordre mennesker i tryghed. Det er både godt og dårligt, No shit. Der vil blive stillet meget store krav. Det med at møde til redaktionsmøder og kigge rundt på 12 mennesker, hvor ingen har læst en morgenavis, ingen har læst en international morgenavis, Den type redaktionsmøder bliver ikke-eksisterende her."

"Du kan ikke være journalist og møde uforberedt op eller uden ideer. Du har gang i ting. Og du vil være i et miljø, hvor folk vil skyde dine ideer ned."

"Men det fokus på den enkelte medarbejder har også en anden side. At man kommer hen til medarbejderen og spørger: Har du det godt? Hvad vil du med dit fag? Hvad vil du med dit liv? Er der noget, jeg kan hjælpe med? Jeg er lidt opdraget til, at man giver et kys på kinden, lægger armen om skulderen, og så giver man dem et los i røven. Men i den rækkefølge. I dag mangler både kysset på kinden og armen om skulderen en gang imellem."

Kresten Schulz Jørgensen vil også skrue det daglige arbejde sammen på en helt ny måde i forhold til andre medier.

"I virkeligheden har du kun to og et halvt lag mange steder. Første lag er, at en journalist får en ide og skriver. Det halve lag er, at en redaktionssekretær måske – måske ikke – sætter en rubrik på. Det tredje lag er, at lortet ryger ud til læseren. Vi bliver nødt til at have 5-6 lag her."

Stærkt inspireret af magasinpressen får redaktionssekretæren en meget mere central placering. Redaktionssekretæren skal coache, rewrite og korrekturlæse. Akkurat som man har lært på journalistuddannelsen, men som stort set aldrig bliver ført ud i virkeligheden. Målet er at løfte artiklerne fra at være konstaterende til at blive perspektiverende og løsningsanvisende.

Det hele lyder af temmelig meget, og tanken om, at det bare er varm luft, trænger sig på.

"Jamen nej. Forskellen på andre steder og her er, at det er en meget planlagt avis. Vi ved, hvilke typer historier vi skal prioritere, og hvilken type avis vi skal lave," siger Kresten Schultz Jørgensen og holder en kunstpause.

"Alle medarbejdere bliver fælles om vores mission."

 

DEN "PLANLAGTE AVIS"

– MÅLGRUPPE

"Det hedder om læserne, at de først og fremmest er moderne, videbegærlige og kvalitetsbevidste. De er desuden ressourcestærke, og de deler et handlingsorienteret, globalt og fordomsfrit syn på verden. De ønsker at udrette noget i tilværelsen – det være sig økonomisk eller mentalt."

Gennemgående citat i firmaet.

– STOFOMRÅDER
Avisen er international. Der vil således ikke blive skelnet mellem indlandsstof og udlandsstof.

Der findes tre hovedområder: Livsstil, business og holdninger. De tre områder repræsenterer døgnets 24 timer i et "moderne menneskes hverdag".

– JOURNALISTIK
Avisen bliver nyhedsfokuseret. Men det er en målsætning, at nyhederne bliver perspektiverende og løsningsanvisende – ikke blot konstaterende.

– UDTRYK
Avisen bliver i to sektioner. Det er stadig hemmeligt, hvordan opdelingen bliver. Avisen skal have et format, der ligger mellem broadsheet og tabloid. Papiret får en højere kvalitet end normalt avispapir, og trykkvaliteten bliver bedre.
Udseendet bliver "En mellemting mellem Wallpaper og Herald Tribune, en klassisk international og temmelig konservativ avis," siger Kresten Schultz Jørgensen.

– MANUALER
Det er meningen, at hele avisen skal være meget planlagt. Der skal laves prøveudgaver i forberedelsesfasen, samt produceres en række udførlige manualer til medarbejdernes ankomst. Blandt andet for organisation, koncept og design.

– EJERFORHOLD
Atlas Publishing A/S er det nystiftede selskab, der med et to-cifret millionbeløb kommer til at eje den ny avis. Pengene kommer blandt andet fra bagmanden Peter Linck, som er direktør, og Dagspressens Finansieringsfond (6 mio. kr).