Når arbejdsgiverne ikke vil betale for efteruddannelse, må vi gøre det selv, mener et flertal i DJ's hovedbestyrelse. Nej, siger et mindretal.

EFTERUDDANNELSE. Et flertal i DJ's hovedbestyrelse vil træde ind, hvor arbejdsgiverne svigter, og betale for efteruddannelse. Det vil primært sige i forhold til skrivende freelancere og selvstændige kommunikationsfolk. Men anbefalingen falder hos nogle med en vis tøven.
»Jeg har været meget vægelsindet. Den optimale løsning er at få arbejdsgivere og andre til at bidrage til efteruddannelse for alle medlemmer,« siger hovedbestyrelsesmedlem Signe Terkelsen, der selv er tilkaldevikar på MetroXpress.
Ifølge forslaget, som er til afstemning på delegeretmødet, skal DJ over en toårig forsøgsperiode bruge en million kroner på en efteruddannelsesfond.
»DJ skal ikke have et A- og et B-hold, hvor nogle har ret til efteruddannelse, og andre ikke har. Derfor sikrer vi med dette forslag dem, der ikke har muligheden i dag,« siger Signe Terkelsen.
Kritikerne vasker forslaget af tavlen, fordi det går arbejdsgivernes ærinde.
»Vi har åbenbart slået arbejdsgiverne så længe i hovedet, at vi er blevet trætte i armen. Så nu skal vi selv til at betale for efteruddannelse,« siger Rene Simmel, Ekstra Bladet, der er formand for hovedbestyrelsens faglige udvalg.
»Vi kunne jo på samme måde lave en lønpulje og selv betale folk løn,« syder han.
DJ's næstformand, Fred Jacobsen, understreger, at forbundet ikke opgiver kampen for efteruddannelse som en del af ansættelsen.
»Vi viser med forslaget, at vi mener noget med ordet solidaritet, og at brede skuldre skal bære mest,« siger Fred Jacobsen.

JENS ROSSEN, HB-MEDLEM og freelancer, forklarer, at de skrivende freelancere er ramt af, at Ophavsretsfondens kasse med midler skrumper, fordi der tages færre papirkopier af artikler i dag. En freelancer skal angiveligt være skrivende i 23 år, før hun kommer i nærheden af midlerne.
»Det her forslag er freelancernes vigtigste punkt,« understreger Jens Rossen.
»Derfor har vi også med breve mobiliseret freelancerne, så de stiller op som delegerede.«
HB-kandidat Lars Werge er imod særlige hensyn til freelancerne.
»Det handler om, at freelancegruppen føler sig tilsidesat af "de privilegerede fastansatte med ret til efteruddannelse", og derfor vil man 'please' dem. Det bør HB ikke ligge under for, og derfor er svaret nej til en fast ordning af den karakter,« siger han.
Også en underskov af kommunikationsfolk, der leverer til en vifte af forskellige arbejdsgivere, føler sig klemt på efteruddannelsen. Per Roholt, formand for Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, fremhæver, at det er vigtigt, at alle i DJ har de rette værktøjer og mestrer teknologien.
»Vi kan gøre to ting. Vi kan vente, til vi har fået overtalt arbejdsgiverne. Vi kan også sige, at det er akut og vigtigt, så vi betaler noget selv. Jeg synes det sidste,« siger han.
Tilbage er spørgsmålet, om pengene overhovedet vil blive søgt. Selv DJ-medlemmer med aftalesikret efteruddannelse bruger den i dag ofte ikke, viser en omfattende undersøgelse, som tidligere har været omtalt i Journalisten. Det ryster Fred Jacobsen:
»Der er alt for få, der efteruddanner sig. Og de, der gør, tænker ofte alt for kortsigtet.«

FAKTA ∞
HB foreslår, at DJ over en toårig forsøgsperiode skal bruge op mod en million kroner på efteruddannelse.

Forslaget er primært rettet mod kommunikationsfolk og skrivende freelancere.