search

EN LØS FREMTID

Kun få journalister drømmer om en fremtid på løse kontrakter - men alt tyder på, at det bliver fremtidens arbejdsmarked. Både Dansk Journalistforbund og flere tillidsmænd åbner døren på klem for flere løstansatte, mens andre vil kæmpe indædt imod.
Kun få journalister drømmer om en fremtid på løse kontrakter – men alt tyder på, at det bliver fremtidens arbejdsmarked. Både Dansk Journalistforbund og flere tillidsmænd åbner døren på klem for flere løstansatte, mens andre vil kæmpe indædt imod.


• Ni ud af ti danskere i job tager hver dag på arbejde med bevidstheden om, at de er fastansatte. De investerer med ro i sjælen i bil og hus, fordi de kan regne med, at også til næste år sidder de med et arbejde og en fast indtægt.
Men den sikkerhed er ikke naturgiven. Arbejdsmarkedet flytter sig og det bevæger sig især i én retning. Hen mod flere løstansatte.
»Det er en international tendens, der også er begyndt at slå igennem herhjemme. Vi bruger flere og flere løstansatte. I USA er der en lille kerne af faste tilbage og resten er løst tilknyttet,« siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Ålborg Universitet.
»Fordelene for arbejdsgiverne er meget klare. De slipper for at betale for de forskellige tryghedsordninger, og samtidig får de en omkostningsmæssig fleksibilitet. Alt i alt en god forretning,« siger Flemming Ibsen, der derfor er overbevist om, at tendensen vil gribe endnu mere om sig, også på medieområdet.
Og han er ikke den eneste, der har bemærket den tendens. Dansk Journalistforbunds formand Lars Poulsen sagde på delegeretmødet i 1998:
»En af vore helt store udfordringer er det voksende antal freelancere, projektansatte og andre former for løse ansættelser, med de faglige problemer, der følger i kølvandet.«

Er her allerede
Ude i landet findes der allerede mange løstansatte. DR har i mange år ansat folk på korte kontrakter, brugt mange freelancere og på andre måder haft folk løst tilknyttet.
Og TV 2 i Odense og de regionale stationer bruger også løst tilknyttede folk. På TV 2 Danmark er der omkring 80 løstansatte medlemmer af DJ og 250 fastansatte DJ-medlemmer. Løstansatte på TV 2 dækker freelancere, midlertidigt ansatte eller en helt tredje form.
»Det skal ikke tage overhånd. Men i et vist omfang er det da helt rimeligt at bruge løst ansatte. Der er jo projekter, der skal prøves af. Og det nytter jo ikke noget at ansætte nogle fast, hvis man ikke ved, om der er arbejde til dem om et år,« siger Claus Birch, tillidsmand på TV 2.
Han er ikke tilhænger af, at flere ansatte skal tilknyttes løst, og ser det som et problem, hvis udviklingen går i den retning.
»Jeg vil kæmpe og kæmper også nu for, at vi ikke har folk gående i årevis på korte kontrakter, som det sker i DR. Men enhver virksomhed har behov for en buffer, og det må vi acceptere,« siger Claus Birch.
På TV/Midt-Vest kan tillidsmand Per Hansen hilse på syv løstansatte. Og det mener han ikke ubetinget er nogen dårlig løsning.
»Vi gør meget for, at de skal føle sig som en del af arbejdspladsen, og vi kæmper også deres sag over for ledelsen. Flere gange er det lykkedes os at få fastansat en løs, og det er da ikke så dårligt et forløb,« siger Per Hansen.

Et fy-ord
Hvor de elektroniske medier længe har været kendt for at bruge løst tilknyttede folk, har det ikke været udbredt på dagbladene. Men også her er løst ansatte stille og roligt dukket op.
Aktuelt, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende har alle stillinger besat med folk, der er på tidsbestemte kontrakter. Og her er det ikke alle tillidsfolk, der er forskrækkede over udviklingen.
»Det er som om, det er et fy-ord at tale om tidsbestemte ansættelser. Det findes jo allerede, og vi kan jo ikke vende udviklingen. Og i stedet for at gå og småskjule det for hinanden, bør man gøre det mere tydeligt ved at tage en åben debat og måske få det ind under vores overenskomst,« siger Jens Langergaard, tillidsmand på Berlingske Tidende.
Han oplever folk blive overrasket over, at de løstansatte også eksisterer inden for dagbladene.
»Det nytter ikke noget at sætte sig ned på sin flade og sige, at det vil vi ikke være med til. Hvis vi griber udviklingen i starten og forsøger at styre aftalerne med arbejdsgiverne, får vi mere ud af det. Og netop på den måde undgår vi også, at det ender som i DR,« siger Jens Langergaard og henviser til de forhold, som JOURNALISTEN tidligere har beskrevet, hvor folk er ansat på korte kontrakter i årevis og ikke kan få klar besked om deres fremtid.

Undergraver vilkår
Det er dog langtfra alle, der mener, at man skal åbne døren for løse ansættelser. Mange er bange for, at man ved at acceptere de dårligere forhold for nogle få, vil undergrave de nuværende forhold for de mange.
»Jeg byder det bestemt ikke velkommen. Det er jo et angreb på vores ansættelsesforhold, at folk bliver ansat på dårligere vilkår,« siger Lars-Bo Larsen, tillidsmand på Politiken. En avis der selv har enkelte midlertidigt ansatte journalister, og lige nu overvejer at ansætte flere til nogle særlige udviklingsprojekter.
»Jeg brokker mig hver gang, ledelsen ansætter en journalist på tidsbegrænset kontrakt, og jeg er også parat til at lægge arm med dem i fremtiden. Men hvis det er uundgåeligt, så vil jeg i det mindste sørge for, at de på alle områder har samme vilkår som os fastansatte, altså bortset fra at de har en opsigelsesdag – for vi skal ikke have dem indenfor og konkurrere med os på dårligere vilkår. De skal ikke dumpe arbejdsvilkårene,« siger Lars-Bo Larsen.
Tillidsmand på Ekstra Bladet, Thomas Szlavik, er ikke så nervøs for udviklingen. Han tror simpelthen ikke på, at der vil komme så store ændringer. Men han er alligevel parat.
»Jeg vil ikke have, at folk bliver løst ansat her, medmindre det er i specifikke projekter, hvor det kan være en god idé. Vi har set det i Sverige, hvor der blev åbnet op og hvor man nu har et vikarproletariat, der cykler rundt i løse ansættelser,« siger han. Og modsat Jens Langergaard, mener han godt, at man kan sætte sig imod udviklingen.
»Jeg kan forhindre, at der bliver brugt flere løstansatte her. Og det burde den enkelte tillidsmand være i stand til,« siger Thomas Szlavik.

Vi skal blande os
Formand i Dansk Journalistforbund Lars Poulsen mener heller ikke, at udviklingen bliver så drastisk, som forskerne forudser. Han mener tværtimod, at medieområdet allerede har forandret sig.
»Den fremtid, som medieforskerne taler om, er allerede virkelighed hos os. Men nok er der kommet flere freelancere. Antallet af fastansatte er bare fulgt med.«
Alligevel tror Lars Poulsen, at der vil ske en udvikling.
»Og her er det da helt afgørende, at vi blander os. For vi kan få indflydelse og påvirke udviklingen. Men vi skal være opmærksomme på, at det ikke er alle, der har brug for tryghed i ansættelsen. Nogle er freelancere og løstansatte og er glade for det. Debatten må handle om, hvordan vi får flest muligt ind under vores overenskomster. Et fagforbund er for mig at se i høj grad for de svage. Og jeg er ikke i tvivl om, at arbejdsgiverne er interesserede i freelancere fordi de ikke er omfattet af pension osv. De er pressede og i en rastløs situation. Men jeg tror, at når hele arbejdsmarkedet ændrer sig, vil alvoren gå op for resten af arbejdsmarkedet, og vi vil via lovgivningen få sikret bedre vilkår for freelancere og løst tilknyttede.«
»Og vores udfordring er at sikre dem med løsere tilknytning bedre vilkår. Men der er ingen enkle løsninger.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen