search

En lærestreg til strammerne

Som tabloid-pressen har for vane, har B.T. også denne gang udlagt en klar dom imod sig som en sejr.

Som tabloid-pressen har for vane, har B.T. også denne gang udlagt en klar dom imod sig som en sejr. Man glædes over, at oplysningerne om, at Morten Messerschmidt skulle have heilet i Tivoli under en privat sammenkomst og under stærk påvirkning af alkohol, ikke blev anfægtet.

Dommen går imidlertid på, at B.T.'s journalist uden videre tog denne efter vidneudsagn heilen i fuldskab som udtryk for, at Messerschmidt "hylder nazismen". B.T.'s tidligere chefredaktør, Arne Ullum, og den nuværende Peter Brüchmann overvejer at anke sagen, fordi den er principiel for pressen, som de siger.

Jeg må give Arne og Peter fuldkommen ret i. Sagen er principiel, men jeg er ikke sikker på, at vi her hylder samme princip. Der er nemlig milevidt forskel på blot at rapportere, at en politiker heilede og så til den meningskonkluderende stramning, der ligger i, at han derved "hyldede nazismen". For at konklusionen med de forhåndenværende påståede fakta skulle være i overensstemmelse med en ubetinget, journalistisk sandhed, så skulle alle, der heilede for sjovt eller for at klargøre en pointe illustrativt, stå i ledtog med nazismen. Her kommer jeg automatisk til at tænke på dengang Anders Breinholt i Go' Aften Danmark heilede åbenlyst i forbindelse med en diskussion om morgensang i folkeskolen. Hvor var B.T. i den situation?

Det at heile – i fuldskab eller ikke i fuldskab – eventuelt ledsaget af en pegefinger på overlæben, husker jeg også, at John Cleese plejer at være god til. Hvordan kan det så være, at når Morten Messerschmidt, som det påstås, gør det, så er det i B.T.-reporterens øjne ubetinget forbundet med en hyldest til nazismen og ikke blot en parodi, som så mange andre har lavet før?

Det må vel være, fordi journalisten og B.T. vurderer, at Messerschmidt er så højreorienteret, at han ved at heile, ja, nærmest falder i med nazismen. Og det er her, den journalistiske kæde hopper af. Det er en subjektiv politisk vurdering foretaget i journalistens eget hoved, og den er ved en fejl kommet igennem nyhedsredaktionen, uden at nogen tænkte sig om.

Derfor ja, dommen er principiel. Det er en sjælden klar lærestreg fra en domstol – en påmindelse om, at der er grænser for, hvor meget man må stramme en journalistisk artikel for at sikre den saftige historie og dermed oplaget. Hvis jeg var chefredaktør på B.T., ville jeg holde op med at hylde den dårlige journalistik og blot tage dommen til kærkommen efterretning.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen