Tør man overhovedet skrive noget som mand, der kan tolkes, som om man er lidt træt af alt det halløj med at forherlige nogle helt specielle kvindelige værdier, der gør kvinder helt specielt velegnede til at være chefer? Næh, men det er nødvendigt, fordi der efterhånden har sneget sig så mange myter ind i diskursen, at vi er nødt til at begynde snakken forfra.
For første gang
I dag er det sådan, at en virksomhed eller organisation per automatik bliver fremhævet som progressiv, hvis den placerer en kvinde på en central post – helst øverst oppe, sådan som DR netop har gjort. Presseafdelingen kan så skrive en pressemeddelelse om, at virksomheden "for første gang" og så videre, og så videre … Og vi får også at vide, at der nu er rigtig meget empati, intuition og bunker af bløde familieværdier i toppen af organisationen, så nu går det heltsikkert meget bedre.
Hvor har vi set det ske? Hvad er belægget? Hvis jeg var kvinde, og det er
ejeg ikke, ville jeg blive edderstyg rasende over, at min arbejdsgiver forventede en kønsspecifik indsats af mig, fordi jeg var kvinde. Jeg ville forvente, at de efterlyste en kompetent og kvalificeret indsats – fordi de havde ansat mig.
Men ikke, at jeg skulle opføre mig anderledes, fordi jeg var kvinde.
Det er bare noget, vi leger
Men det er der i virkeligheden heller ikke nogen, der gør – forventer noget særligt, fordi man er kvinde. Det er bare noget, vi leger. Noget, vi siger. Fordi det er så ubetinget politisk korrekt at sige det. Det er blevet en rituel sproglig handling, der er så cementeret, at man risikerer at blive sortlistet, hvis man ikke siger den, når der er mulighed for det.
Dybest set er det kvindeundertrykkende at fremhæve specielle kvindelige værdier. Muligvis er der flere kvinder end mænd, der har empati og indlevelse i andre mennesker. Måske bevarer nogle af disse kvinder disse evner, når de bli-ver chefer. Men der er også mandlige chefer i medieverdenen, der er empatiske. Eller prøver på at være det.
En mand med ører
Da jeg satte mig i chefstolen på Journalisten, lovede jeg mig selv og mine nye kolleger, at jeg ville lytte. Det er jeg nemlig ret dårlig til – siger min kone! Siden har jeg prøvet at holde rigtig meget kæft og høre, hvad kollektivet siger til mig. Jeg har hørt en hel masse. Taget det til mig.
Men ved I hvad: Når jeg ser efter, så er jeg sgu stadigvæk en mand. En mand med ører.
– Øjvind Hesselager, redaktør
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Ulrikke
Tak for dit indspark. Du har en vigtig pointe: Ikke alle kilder siger at ledelse er kønsspecifik.
Men jeg synes også Journalisten har en vigtig pointe:
DR understregede via sin bestyrelsesformand - en leder, der selv har fået generel anerkendelse - at det var et vigtigt element i udnævnelsen, at der nu blev åbnet for kvindelig empati i ledelsen.
Dermed signalerer en af Danmarks største kulturbærende organisationer, at ledelse er kønsspecifik. Det er interessant.
Journalisten har derfor undersøgt om kvinder bruger denne empati i ledelsen. Det finder vi ikke stort belæg for at hævde. Det synes vi også er interesant.
Og omkring ligestilling: Der er stadig stor forskel på hvilke fag og funktioner kvinder og mænd vælger og får på danske mediearbejdspladser. Der er også forskel på løn og tillæg. Det ser vi nærmere på i kommende numre.
Mange venlige hilsner
Kære Øjvind Hesselager
Hvis du er træt af al den snak om særlige kvindelige værdier - hvorfor i alverden dedikerer Journalisten så et helt tema til netop denne helt outdatede vinkel på sagen?
Det er en god historie, at DR har fået en kvinde på posten af samme grund som det var en god historie, at Obama blev USAs første sorte præsident. Det handler om mangfoldighed - en ikke ubetydelig værdi i et demokratisk samfund - og om ligestilling. Og ja, det handler om "første gang". Hvilket altid har været et yndet nyhedskriterie.
Med andre ord handler det ikke om såkaldt kvindelige egenskaber versus såkaldt mandlige egenskaber, eller at kvinder skulle være bedre ledere end mænd i kraft af deres køn. Hvad næsten samtlige af jeres kilder også forsøger at sige - med undtagelse af en enkelt mandlig DR-bestyrelsesformand, som taler om empati og jakkesæt. Alligevel kører I derudad, både i et helt tema og på lederplads, med denne mærkelige præmis. Som der intet belæg er for - det er jo jer, redaktionen på Journalisten, der hævder, at der skulle findes en forestilling om kvindelige lederegenskaber, som ligger til grund for at alle gerne vil ansætte kvindelige ledere, men som I nu - trata! - kan afsløre er det rene opspind. Come on! Og som i øvrigt er lige så absurd, som hvis I havde lavet et Obama-tema, hvor I kunne afsløre en manglende sammenhæng mellem sortes særegne lederegenskaber og den politiske stemning i USA.
Fedt at Journalisten tager temaet køn op - og gør det gerne igen. Men please - spar os for de gamle floskler.
vh
Ulrikke Moustgaard
Jeg blev for år tilbage uddannet maskinearbejder. Og jeg fik så en anbefaling fra firmaet. De havde været tilfredse med min indsats, både skole og arbejdsmæsigt.
I anbefalingen stod der gu hjælpe mig at de havde været tilfredse med mig, også selv om jeg er kvinde.
Så selv om du synes det er hårdt at skulle hør epå at kvinder bilver fremhævet fordi de er kvinder. Så stik lige piben ind. Det er endnu mere irreterende at få det stukket i skoene, hver evig eneste gang man søger job. Jeg næsten hver gang været ene kvinde på de mandearbejdspladser jeg har været på. Den sidste kom der godt nok to til. Efter 1 eller 2 år. Men hvad jeg ikke har måtte ligge øre til, at få at vide at jeg ikke skal tro jeg kan få de lette jobs. Bare fordi jeg er kvinde. Det har jeg heller aldriug bedt om. Jeg har aldrig brokket mig, når jeg skulle spule toilettanke, kravle rundt i coffertanke eller stå klokken lort om natten og have ankervagt i øs-regnvejr.
Men hvad jeg godt gad slippe for, er mænds prædiken om at jeg som kvinde ikke skal tro jeg har særstatus og slippe for de hårdere dele af jobbet.
Nu skal det ikke lýde som alle mænd har så travlt. Men de er der, derude og de er træls at skulle ligge øre til. For siger man dem i mod. Så er man betonlebbe og hvad ved jeg. Men jeg har dannet mig min egen mening om mænd der har så travlt med at - Kvinder skal dælme ikke komme her og tro de er noget.(kommer lige til at tænke på janteloven) Der må ganske enkelt mangle selvværd et eller andet sted. For det er ikk en herskende opførsel. Men som regel mænd, sådan omkring de 40 - 50 årige der er slemmest. Jo, så lige dem der stadig ikke har sluppet puberten og ikke har dannet deres egen mening endnu. ;)
Hilsen en tidligere maskine-arbejder/faglært skibsassistent
Mit håb omkring den nye general direktør. Er at jeg formoder hun er mere jordbunden end de foregående GD. Og kan få styr på de galoperende finanser, der har piblet ud af huset. Med nybygning og ombygninger mm. Hvis ikke økonomien er på plads. Går man da ikke ud og bruger en masse penge på ting der strengt taget kan undværes. . Når øknomien er på plads, kan man have størrere armbevægelser og være mere nonchelante med pengene. Men indtil da, så skal hver krone vendes og vurderes. Tant og fjas til sin tid. Forhåbentligt har hun ikke brug for at efterlade et prestigebyggerri der æder mere end det gavner.