For nylig havde jeg besøg af et DJ-medlem til en kop kaffe. Hun er fotograf og selvstændig, og hun har sådan set nok at lave lige nu.
Men hvad nu, hvis ordrebogen pludselig tømmes?

Så må hun gå på dagpenge, ville man sige. Men det er et alt for forenklet svar i 2012 – dagpenge er kun forbeholdt de 'rigtige' lønmodtagere, og dem får DJ og samfundet som sådan stadig færre af. I stedet bliver vi flere og flere freelancere, selvbeskæftigede, selvstændige små virksomheder.
Selv om vi i den situation har betalt til a-kassen, har vi ikke ret til dagpenge, før vi har lukket virksomheden, solgt udstyret og taget den obligatoriske karantæne.

Er det rimeligt, spurgte hun?
Spørgsmålet – som det er svært at besvare med andet end et stort, rungende NEJ – kan passende skubbes videre til de trepartsforhandlinger, som regering, arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse er i gang med på Christiansborg.
Som en meget lille spiller, såvel som faglig organisation i forhold til de store aktører i LO, AC og FTF, og som lille spiller på a-kasse-området (AJKS er den mindste a-kasse herhjemme) er det nogle gange vanskeligt at råbe tilstrækkeligt højt til at blive hørt.

Men ønsket om, at dagpengesystemet ikke bare tænker i det gammeldags billede af den fede, slipseklædte arbejdsgiver-baron med slips og cigar og den udmagrede industriarbejder ved samlebåndet, er vi næppe alene om at nære lige nu.

For Danmark står i en situation, hvor vi får stadig flere selvbeskæftigede på arbejdsmarkedet. Kloge folk på egnen vil vide, at det formentlig er en af mulighederne for, at Danmark som samfund fortsat kan skabe vækst og velfærd, at vi er stærke på netop dette område – men så forudsætter det også, at samfundet er med på at spænde et sikkerhedsnet ud under dem, der tør satse på sig selv.

Her er DJ's rolle klar og indlysende: Vi gør, hvad vi kan for at blive hørt på vore medlemmers vegne. Det opleves naturligvis som en kæmpestor barriere, at man som selvstændig skal lukke helt ned for firmaet og melde sig fuldtidsledig for at have ret til dagpenge.

Ofte er der jo tale om en midlertidig nedgang i omsætningen. Men har du først lukket din virksomhed, kan det blive meget vanskeligt at komme i gang igen. Det eneste alternativ er nemlig, at man arbejder på fuld tid som lønmodtager i et år – så har man igen ret til at oppebære selvstændig bibeskæftigelse ved siden af dagpengene, og så kan man forsøge at 'løbe' sin virksomhed i fart.

Hvorfor er det ikke sådan, at man som selvbeskæftiget kan foretage en omlægning af driften, hvis omsætningen går ned? Så man går fra at være selvstændig hovedbeskæftiget til at være selvstændig bibeskæftiget, og så modtage supplerende dagpenge i en kortere periode.

Det er helt indlysende i samfundets interesse, at så mange som muligt er i arbejde. Derfor giver det mening at fjerne de meget rigide barrierer i dagpengesystemet. Vejen til selvbeskæftigelse er jo ikke terapi for ledige, men en vej til at skabe vækst i Danmark.

Systemet, som det er lige nu, er ikke rimeligt, og det opfattes af mange som tungt, stift og mistænkeliggørende. Og det gav naturligvis kaffen den formiddag med den unge fotograf en bitter bismag, der ikke klædte den.