En by i Rusland

Mediedækningen af de olympiske vinterlege i den russiske badeby Sochi stiller spørgsmål ved de journalistiske værdier i danske sportsmedier
21.02.2014 · 15:33
Lars Jørgensens billede
Lars Jørgensen
Journalist

Sport kan betegnes som ’krig uden våben’. Krig mellem sportsnationer. Krig mellem idrætsudøvere.

Men sport er også en mediekrig. Ikke mindst i olympisk sport, hvor medierne på samme måde som i andre moderne krige har begrænset adgang til skuepladsen, medmindre de er villige til at gå i seng med krigsherrerne.

Når historien om de olympiske vinterlege i den russiske badeby Sochi engang skal skrives, er det derfor relevant at spørge, hvordan de udsendte danske medietropper klarede sig i en krig, som ikke alene handlede om vintersportsligt verdensherredømme, men også om national stolthed, kulturelle værdier, økonomisk magt og politisk prestige.

En krig, hvor sportens udøvere både opfattes som lydige soldater og uskyldige ofre for den internationale olympiske komité, IOC, og værtsnationens moralske værdier, som ofte beskyldes for at være i strid med de internationale menneskerettigheder. Ikke mindst når det gælder udøvernes ytringsfrihed.

Men også en krig om den offentlige mening, som den kommer til udtryk i internationale sportsmedier, der af medieforskere hænges ud for at bedrive verdens dårligste journalistik målt i forhold til principper om alsidighed og mangfoldighed, selv om de samme sportsmedier med lige så stor ret kan hævde at repræsentere det ypperste indenfor journalistik, når det gælder nyhedsformidling af underholdning, fascination og drama.

Gay Games

Uanset, om man er medieforsker eller sportsredaktør, er der dog næppe uenighed om, at vinterlegene i Sochi først og fremmest blev markedsført i medierne som den russiske præsident Vladimir Putins lege.

En præsident, som - næst efter Nazi-Tysklands fører og kansler Adolf Hitler i Berlin i 1936 – af mange vestlige iagttagere anses for at være den nationale statsleder, der bedst har formået at gøre de olympiske lege til sit eget politiske prestigeprojekt.

For et rekordstort beløb på 300 milliarder kroner, heraf angiveligt en tredjedel til bestikkelse af entreprenører, fik Putin demonstreret sin politiske magt både på hjemmebane og udebane. Men legene kostede også på militærbudgettet, da Ruslands politiske modstandere i Kaukasus-regionen omkring nytår sprængte et par dødbringende bomber tæt på Sochi, som både tiltrak kampklare amerikanske krigsskibe i Sortehavet og satte hele regionen i højeste terrorberedskab.

På samme måde som Hitlers nazi-inficerede lege i Berlin blev symbol på jødeforfølgelse og racediskrimination, vil Putins lege dog formentlig mest af alt blive husket som ’The Gay Games’. En leg med ord, som har fyldt det seneste halve års internationale mediedebat om Ruslands forbud mod børnemålrettet propaganda for anden seksualitet end heteroseksualitet.

Det var sidste års vedtagelse af den russiske anti-propagandalov, der fik adskillige vestlige statsledere til at boykotte legene i protestaktioner, som mindede om fortidens kolde krig mellem det røde hold i øst og det blå hold i vest. Og det var samme lov, der fik Danmarks kulturminister Marianne Jelved til at rejse til Sochi med et regnbuepin på vinterjakken.

En dansk regeringsstøtte til bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelle, som ministeren og aktivister over hele verden lige så vel kunne have fremført i næsten 100 andre lande i verden med lignende anti-homo-lovgivning. Og som der også er brug for i Danmark, det øvrige Vesteuropa og USA, hvor seksuelt motiverede hadforbrydelser også er en yndet sport, som ifølge Politiets Efterretningstjeneste og det amerikanske forbundspoliti FBI tiltrækker stadig flere udøvere hvert år.

Hadforbrydelser

Hvor fristende det end måtte være for danske medier at lægge sig i slipstrømmen af en amerikansk orkestreret kold krigs-retorik og Marianne Jelveds almoderlige omsorg for russere af enhver anden seksuel observans end den heteroseksuelle, er der derfor mange gode grunde til at spørge, om de olympiske mediers journalistiske opposition vendte blikket den rigtige vej i Sochi.

Hvis begrebet ’journalistisk opposition’ skal give nogen mening, er det ikke nok at være i opposition til udeholdet. Det er lige så vigtig at være i opposition til sine egne. Herunder egne fordomme. Hadforbrydelser bør tildeles samme journalistiske opmærksomhed, uanset om de foregår i Danmark eller i Rusland.

Når end ikke et modent demokrati som det danske har nået et oplyst niveau, hvor det har styr på sine hadforbrydere, er det heller ikke så mærkeligt, at et ungt demokrati som det russiske efter 70 år med lukkede grænser og kommunistisk undertrykkelse i dag diskuterer seksualmoral på et politisk niveau, der minder om de vestlige demokratiers i begyndelsen af 1900-tallet.

Til gengæld virker det besynderligt, at hverken danske eller udenlandske sportsmedier bruger lige så meget krudt på at bekæmpe korruption, nepotisme og magtmisbrug i IOC og den øvrige olympiske familie, som de brænder af på at kritisere det olympiske værtsland Rusland for at være arnested for en lignende udemokratisk opførsel.

TV2 har ganske vist fået kritik for at lade den olympiske curlingekspert Tommy Stjerne analysere sin egen søns kamp med sten og kost på isen i Sochi. Han er far til Rasmus Stjerne, der er skipper på Danmarks olympiske herrehold, hvilket ikke er en uvæsentlig mediediskussion set i lyset af, at uafhængig journalistik traditionelt har trange kår i en olympisk verden, hvor indflydelse og magt går i arv.

Men trods alt næppe så kritisabelt, som da Kai Holm, tidligere danske IOC-medlem og formand for Danmarks Idræts-Forbund, for nogle år siden skaffede sin søn Jens Holm et skattebegunstiget job i Schweiz som direktør for Masters Games og et prestigefuldt medlemskab af IOC’s kvindeudvalg, uden at ret mange danske sportsmedier interesserede sig en klaphat for det.

Pressecensur

Kai Holm lod sig i 2009 afløse i IOC af kronprins Frederik med en begrundelse om, at ingen andre danskere end den kommende konge kunne træde i hans olympiske fodspor. En begrundelse, som dengang blev accepteret af de danske sportsmedier, men netop gjort til skamme under legene i Sochi, da den danske formand for det internationale badmintonforbund, Poul-Erik Høyer, blev medlem af IOC.

Om Venstre-politikeren Poul-Erik Høyer, der er byrådsmedlem i Gribskov Kommune og kandidat til Europa-Parlamentet, så er bedre end kronprinsen til at holde sig fri af ’enhver politisk eller kommerciel påvirkning og enhver racemæssig eller religiøs betragtning’ og ’kæmpe imod alle andre former for diskrimination’, sådan som de to danskere har sværget i deres højtidelige olympiske medlems-ed, er dog stadig et åbent spørgsmål, som ingen danske sportsmedier i Sochi vist har udfordret politikeren med.

Medierne mangler også at få svar på, om Poul-Erik Høyer nu vil overtage kronprinsens mediekrav om, at solo-interviews skal sendes til censur inden offentliggørelse.

En praksis, som kongehuset har anvendt, siden kronprinsen blev medlem af IOC, og som danske sportsjournalister og -redaktører har accepteret.

En praksis, som ikke ligger langt væk fra de metoder, Putin beskyldes for at kontrollere sit olympiske værtslands medier med.

En praksis, som stiller spørgsmål ved, om den højt besungne danske pressefrihed også blot er en by i Rusland.

Kommentar

22/02/2014 - 14:58

Lars B. Jørgensen

Har lige læst om, hvordan fotograf Lars Møller for egen regning og risiko er taget til Sochi for at berige det danske OL-publikum med fine billeder. Ærgrer mig derfor voldsomt over, at en agitatorisk idealist som min (næsten) navnebror ikke er taget afsted for med brændende engagement at gå efter en bunke af de svar, det dorske danske sportsjournalistkorps forholder den moderne og videbegærlige medieforbruger. Are we not worthy?

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Kommunikationskonsulent (Barselsvikariat)

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 21.01

Informationsspecialist til Særlig Efterforskning Øst

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 21.01

Digital redaktør med stærkt udviklingsgen

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Grave-reporter til Flensborg Avis

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Kommunikationsmedarbejder til By & Havn

By & Havn
Ansøgningsfrist: 21.01

Kommunikationskonsulent

Ballerup Kommune
Ansøgningsfrist: 17.02

Web-reporter til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 25.01

Kommunikationskonsulent til Ringsted Kommune - barselsvikariat

Ringsted Kommune
Ansøgningsfrist: 23.01

Pressekonsulent, der kan sætte sikkerhed på dagsordenen

Sikkerhedsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.02

Kommunikationsmedarbejder til intern og ekstern kommunikation

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 25.01

DIIS søger kommunikationsmedarbejder (barselsvikariat)

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 24.01

Redaktør til nyt og innovativt betalingsmedie

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 21.01

DIIS søger journalist til forskningsformidling

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 20.01

Digital Tekstforfatter til Fundraising team

Mellemfolkeligt Samvirke
Ansøgningsfrist: 16.01

Kommunikationsmedarbejder til Læger uden Grænser

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 20.01

Barselsvikar: SoMe-konsulent med presseerfaring

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 21.01

Offensiv pressekonsulent til uddannelse og forskning

Uddannelses og Forskningsministeriet
Ansøgningsfrist: 16.01

Brænder du for kommunikation og storytelling?

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 16.01

Presserådgiver til anklagemyndigheden

Rigsadvokaten
Ansøgningsfrist: 18.01

Chefredaktør til Fyns Amts Avis

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 18.01

AJKS søger administrerende direktør

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 20.01

REDIGERENDE JOURNALIST TIL HK STATS MEDIER

HK Stat
Ansøgningsfrist: 17.01

Initiativrig kommunikationsansvarlig søges!

Edlund
Ansøgningsfrist: 20.01

DANMARKS VILDESTE REDAKTØR TIL JAGTMAGASINER

Recreation Media ApS
Ansøgningsfrist: 31.01

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01