search

EN HØBALLE SOM TV-KULISSE

“De er ude ved køerne og kommer nok ikke ind før omkring ved 23-tiden. De er jo blevet meget forsinkede af alle de pressefolk.”

“De er ude ved køerne og kommer nok ikke ind før omkring ved 23-tiden. De er jo blevet meget forsinkede af alle de pressefolk.”
Kvinden i telefonen hedder Oda og hjælper til med madlavningen, når Niels og hans søn Jens har travlt. Da JOURNALISTEN får hende i røret, har hun i et døgns tid tillige været “pressemedarbejder” på den afsides beliggende gård ved Rebild i Himmerland. Skæbnen ville, at det lille landbrug med 70 køer blev Skandinaviens-berømt, da ko nr. 184 post mortem fik diagnosen kogalskab.
Det lykkedes ikke JOURNALISTEN at få fat i hverken Jens eller Niels Hyldgaard over telefonen, så næste skridt bliver at dukke uanmeldt op på Brodsøvej 11 onsdag formiddag – halvandet døgn efter far, søn og køer havde deres tv-debut.
Gården ligger 700 meter nede ad en markvej på kanten af Rebild Bakker. Da Danmark for alvor var landbrugsland for 50 år siden, var der 26 landbrug i nabolaget. I dag er det kun Niels og Jens Hyldgaards ejendom, der har gang i produktionen – så længe det varer.
På gårdspladsen står den runde høballe, som de seneste dage har tjent som kulisse bag tv- og avisbilleder.
Niels Hyldgaard kommer ud fra stuehuset. Hvis han er blevet træt af medie-virakken, viser han det ikke. Hans 86-årige ansigt er ganske vist furet, men han smiler jævnligt.

De samme spørgsmål
Niels Hyldgaard slår ud med armen og inviterer dagens første journalist ind i stuen, og der er ingen tid at spilde. Niels Hyldgaard svarer medievant på spørgsmål – endnu en gang.
“Journalisterne stiller de sam-me spørgsmål – og gerne i munden på hinanden. De vil vide, hvornår besætningen bliver slå-et ned, om vi får erstatning og sådan noget,” fortæller Niels og tilføjer med sit smil.
“De er skam flinke folk, og det er jo helt forståeligt, at de skal ud og se dér, hvor det sker.”
Niels Hyldgaard købte gården på Brodsøvej i 1955, og har i de seneste år drevet den sammen med sønnen Jens på 46 år. Ingen af dem har nogen sinde før været i nærkontakt med en journalist. Det tætteste, familien har været på presseomtale, er et billede af Niels’ far, der er i færd med at nødslagte en gris. Billedet er taget i begyndelsen af århundredet, men det nåede først frem til spalterne i Landsbladet for nylig – som illustration til en artikel om Junigrundloven 1849.
Første signal om, at den stilfærdige tilværelse for en tid skulle erstattes af en placering i pressens navle, kom søndag den 27. februar. Kredsdyrlægen dukkede op på Brodsøvej med de triste resultater af undersøgelserne af ko nr. 184.
“Kredsdyrlægen sagde til os, at vi nok skulle regne med at få en del besøg af journalister. Han havde vist prøvet sådan noget før,” siger Niels Hyldgaard.

Travlt i stalden
Dagen efter slap nyheden ud om eftermiddagen, og få timer efter begyndte de første pressefolk at sive ind på gårdspladsen.
“Nogen af dem ringede først, men andre dukkede bare op. Vi er ikke så nemme at få fat i, når vi går ude – vi har jo travlt i stalden,” siger Niels Hyldgaard, der ikke har opfattet pressen som ubehagelige snyltere på hans og sønnens ulykke.
“Det havde naturligvis været skjønnest at være foruden al den opmærksomhed, men jeg kan på den anden side godt forstå, at pressen er interesseret i det første sted i landet, hvor der konstateres kogalskab,” siger Niels Hyldgaard.
Han og sønnen er gået på kompromis med et af deres faste principper for at give pressen gode arbejdsforhold.
“Vi plejer ikke at lade fremmede folk komme ind i stalden, men fotograferne ville gerne have billeder af dyrene, og det gav vi dem lov til, for vi havde jo allerede fået at vide, at besætningen skulle slås ned,” siger Niels Hyldgaard, der følte sig så godt behandlet af pressen, at han og Jens inviterede på kaffe.
“Det havde vi ikke gjort, hvis vi havde fået en dårlig behandling,” griner Niels Hyldgaard, der anslår, at stalden husede 30-40 pressefolk, da der var flest mandag aften. Også svenske og norske røster var med i koret.
Normalt plejer Niels og Jens at være færdige i stalden, så de kan se TV-Avisen klokken 21. Men mandag aften blev de så forsinkede af pressen, at klokken næsten var 2 om natten, inden de var klar til at gå i seng.
Næste formiddag begyndte journalisterne igen at strømme til, men ikke i helt så massivt omfang. Jens og Niels Hyldgaard var “allerede” færdige i stalden ved 23-tiden om tirsdagen.
“Nogen af journalisterne boede på hotel her i nærheden og kom både mandag og tirsdag. Gården er blevet filmet fra alle leder og kanter,” siger Niels Hyldgaard, der er noget overrasket over omfanget af medieinteressen.

Dagens første nordmand
Den gule postbil svinger ind på gårdspladsen, og i hælene på den kommer endnu en bil med dagens anden journalist. Kato Nykvist fra den norske landbrugsavis Nationen får samme venlige modtagelse, som alle andre journalister har fået i huset. Det kniber ganske vist lidt for nordmanden at forstå himmerlandsk, og Niels Hyldgaard har det heller ikke nemt med norsk, men ved JOURNALISTENS mellemkomst lykkes det at få svar på spørgsmålene om, hvad der skal ske med dyrene og lidt om erstatningen.
Jens kommer ind fra stalden og giver sig til at sprætte breve op. Han er lige så smilende og imødekommende som sin far.
En stor kuvert indeholder tre flotte farvekopier af billeder, som har været bragt i NORDJYSKE Stiftstidende. “Tak for jeres gæstfrihed”, skriver fotografen på det medfølgende visitkort.

Sympati på højt plan
Jens Hyldgaard skubber også et andet brev over bordet. I personlige vendinger viser brevskriveren sin sympati for Niels og Jens Hyldgaard. Hun skriver, at hun selv har oplevet at se en hel kvægbesætning – et livsværk – blive sendt til slagtning. Brevet er underskrevet Elsebeth Gerner-Nielsen, kulturminister.
“Vi har også fået en buket blomster fra nabokonen, og vores gamle dyrlæge kom forbi med en flaske brændevin,” tilføjer Jens Hyldgaard, der virker optimistisk, selv om kvægbesæt-ningen snart skal læsses på lastbiler for derefter at blive kørt bort, aflivet og brændt. Han svinger sig op til at synes, det er “træls” at skulle af med besætningen, som bygger på dyr, der blev købt til gården i 1956.
I det hele taget er far og søn uimponerede over postyret. De har ikke haft tid til at læse aviser eller se sig selv på tv-skærmen.

Ingen københavnertur
Da B.T. ringer og tilbyder at flyve Jens og Niels Hyldgaard til Kø-benhavn, får avisen et venligt “nej tak”.
“Vi har ikke tid til at tage der-over. Vi skal jo passe dyrene,” siger Niels Hyldgaard.
Endnu en bil bliver parkeret på gårdspladsen. Jyllands-Postens Kim Hundevadt bliver budt indenfor i stuen, og pladsen rundt om stuebordet bliver trang. Samtidig går interviewet i stå som en konsekvens af, at lidt for mange interesser kæmper om familien Hyldgaards gunst.
Kato Nykvist skal også sørge for billeder til Nationen, og Niels Hyldgaard lader sig beredvilligt bruge som model. Udenfor er solskinnet erstattet af regn.
“Det så ellers så fint ud til morgen,” henkaster Niels Hyldgaard.
Hans søn følger ud. Han er stadig venligheden selv.
Dagens næste bil med journalist og fotograf er på vej ned ad grusvejen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen