search

En halv milliard mindre til mangfoldigheden

 

 

Fagbladene frygter regning på en halv milliard kroner, hvis regeringen fjerner portostøtten. Det rammer journalistikken og mangfoldigheden, siger medieforsker. Postvæsenet kan blive den store taber, hvis bladene finder billigere bude.

Hvis regeringen fjerner statens portostøtte til flere tusinde fag- og specialblade, ender bladene i værste fald med en samlet regning på over en halv milliard kroner. Det siger bladenes brancheforening, Dansk Fagpresse.
Derfor er flere blade nu i gang med at finde andre distributører end Post Danmark.

Hvert år kører postbudene ud med 154 millioner fagblade, og hidtil har staten betalt 188 millioner i portostøtte til fagbladene. Det er denne portostøtte, som i forslaget til finansloven for 2004 nu er sparet væk.

De mange blade er en blandet gruppe: Fagforeningsblade, politiske magasiner, blade fra hjælpeorganisationer, foreninger og klubber samt kommercielle specialblade udgivet af små forlag. Derimod får dagbladene og en håndfuld ugeblade, blandt andre Weekendavisen og Computerworld, lov til at beholde deres portostøtte.

Regeringen fjerner altså 188 millioner kroner i portostøtte, men opretter i samme åndedrag en ny pulje på 30 millioner kroner. Puljen skal bestyres af Kulturministeriet, som fremover bestemmer, hvilke blade der får tilskud.

Ansøgerfeltet til puljen tegner til at blive bredt. Finansloven lægger nemlig op til, at puljen skal tilgodese blade med »almennyttige, undervisningsmæssige, kulturelle, miljømæssige, politiske formål, mv.« Dem er der unægtelig en del af blandt de anslået 4.880 fagblade på markedet.

»Der er lagt op til, at der skal sidde nogle smagsdommere og give bladene karakterer. Jeg troede netop, regeringen ville smagsdommerne til livs,« lyder vurderingen fra Dansk Fagpresses direktør, Christian Kierkegaard.

 

FAGPRESSEN ER PÅ TÆERNE. Bladene kan enten dække tabet af portostøtte ved at sende regningen videre til læserne eller ved at skære ned – på sider, medarbejdere eller frekvens. Det kan ikke undgå at ramme journalistikken, mener professor i mediesociologi ved Syddansk Universitet, Anker Brink Lund:

»Jeg er bekymret for den journalistiske fødekæde. Regeringen angriber de små fisk. Så kan det godt være, at vi hver især kan undvære en sild eller en småtorsk. Men på et eller andet tidspunkt får tunfisken problemer,« siger han.

En gang om året kortlægger professor Anker Brink Lund en uges nyheder og deres vej gennem medielandskabet. Til efteråret stiller han skarpt på fagbladenes plads i den journalistiske fødekæde. Han forventer at se, at fagbladene i mange tilfælde er kædens første led.

»Vi kan se en lang række historier, som dukker op i dagblade, på radio og tv. Journalister betragter fagblade lidt på linie med pressemeddelelser. Fagpressen kan man åbenbart godt låne fra uden at referere kilden,« siger Anker Brink Lund.

Anker Brink Lund mener, at fagbladene får en central plads i fremtidens mediebillede:

»Fagbladene satser på nichen, og de leverer de målgrupper, annoncørerne vil have. De er et netværksmedie, det vil sige, at læserne interesserer sig for det, der står i bladet. Det er præcis det, alle andre medier misunder dem,« mener han og tilføjer:

»Fagbladene har en fantastisk fremtid som niche-medier. Derfor er det trist at sparke dem tilbage til middelalderen. Det her er et angreb på hele den journalistiske fødekæde.«

 

HOS POLITIKERNE SER der ikke ud til at være den store medfølelse at spore. Folketingets borgerlige flertal tænder ikke katastrofeblinket, fordi læserne fremover skal betale mellem tre og ni kroner mere per blad.
Grafisk Arbejdsgiverforening har været ude med dystre spådomme om 300 arbejdspladser, som vil gå tabt i øgede portoudgifter. Endnu flere, hvis en stribe blade som bebudet vælger at flytte såvel tryk som distribution til andre lande med lavere priser.

Hvad besparelserne kan betyde i journalistiske arbejdspladser, kan ingen endnu sige noget præcist om. Dansk Journalistforbund (DJ) vurderer, at omkring 300 DJ-medlemmer har job på et fag- eller organisationsblad. Hertil kommer de hen ved 1.000 freelancere, som sidste år omsatte for 110 millioner kroner til fagbladene.

TABEREN KAN BLIVE POSTVÆSENET. Mange blade er gået i gang med at finde billigere bude end Post Danmarks.

Bladkompagniet forhandler i dette øjeblik med fagpressen om at finde forskellige løsninger, fortæller Bladkompagniets salgs- og marketingchef, Kim Larsen.

»Vores distribution dækker det meste af landet, og vi kan tilbyde uadresseret uddeling, ligesom vi gør med aviserne, muligvis til en lavere pris end Post Danmarks. Det vil vi meget gerne,« siger Kim Larsen.

Så måske er det for tidligt at sætte navn på nekrologen.

 

FAKTA
* Sygeplejersken

Hanne Weil, redaktionschef: »Bladets historier bliver ofte taget af andre medier, som regel uden at kreditere os. Vi oplever tit, at en historie efter lidt tid pludselig dukker op i dagspressen med samme kilder og samme type foto, men uden at nævne Sygeplejersken.«
* Børn og Unge
Tom Nissen, redaktionschef: »Vores historier bliver ofte taget, men vi bliver stort set aldrig krediteret. Senest var det vores artikel om, at lærere på de kristne friskoler bliver fyret, hvis de bliver skilt. Den blev blandt andet taget af Politiken, JydskeVestkysten og Kristeligt Dagblad.«
* Samvirke
Henrik Føhns, redaktør: »Nogle af de typer historier, vi har haft, dukker op i andre medier på et senere tidspunkt. Ellers bliver vores artikler ofte brugt til eksamensopgaver, ligesom skolerne bruger artiklerne i undervisningen, og de studerende tit vedlægger dem som dokumentation.«
* Farmakonomen
Marie Bram, faglig redaktør: »Vi bliver ofte citeret på Sundhed.dk og i Politikens Lørdagsliv. Blandt andet har vi haft en historie om returmedicin, der blev taget op i dagspressen, uden at vi blev nævnt.«
* LandbrugsAvisen
Henning Laen Sørensen, faglig redaktør: »Vi bliver ofte citeret i noteform, og vores historier bliver taget. Har vi for eksempel besøgt et landbrug, besøger de regionale tv-stationer ofte det samme landbrug kort efter.«
* Natur og Miljø
Svend Thaning, journalist: »Vores topsælger var i foråret, da vi skrev, at Danmark og Grønlands geologiske undersøgelser havde fundet ud af, at der kun er halvt så meget rent grundvand, som man troede, tilbage. Den satte en masse bølger i gang – alle større aviser, tv og magasiner gik videre med den.«

Dyrevennen
Udgives af Dyrenes Beskyttelse, seks gange årligt, 90.000 eksemplarer. Foreningen udgiver desuden børnebladet »Vild med dyr« i 20.000 eksemplarer. Bladene koster sammenlagt 3,9 millioner kroner om året. Portostøtten er på 1,1 millioner kroner, hvilket er 25 procent af de samlede udgifter i dag.

Magasin
– om Alzheimers og andre demenssygdomme. Udgives af Alzheimerforeningen, fire gange årligt, 4.100 eksemplarer.
Portostøtten er på 60-70.000 kroner. Bladet skrives af frivillige.
Vi lever af fonde og tilskud fra ministeriernes puljer, så de penge skal vi ud og søge. Vi kan ikke tage dem fra medlemskontingentet. Vi har brug for det blad, ellers har vi ingen kontakt til vores medlemmer. Det er i bladet, de kan læse om nyt inden for demensområdet,« siger foreningens landsformand Aase Stær. Nettet er ikke nogen løsning. Mange ældre læsere, er ikke er fortrolige med web.

Nød
Udgives af Folkekirkens Nødhjælp, 12 gange årligt, ca. 110.000 eksemplarer (heraf 97.300 med portostøtte). Udgiften til bladet er på 3,7 millioner kroner. Forsvinder portostøtten, vil bladet blive tre millioner kroner dyrere. »Hvis det kommer til at koste syv-otte kroner at sende ud, må vi overveje, om vi kan forsvare det. Men vi vil gøre alt for at bevare bladet,« siger ansvarshavende redaktør Thomas Ravn-Pedersen.

Fagbladet
Udkommer 23 gange om året i et oplag på 309.000.
Portostøtten er på 27 millioner kroner. Bladet koster medlemmerne 5,55 kroner per blad. Forsvinder portostøtten, vil prisen blive 9,25 kroner per styk.
Bladet har ansat 16 journalister, en layouter og tre praktikanter. Dertil kommer freelancejournalister og -fotografer.
Redaktør Palle Smed vil undersøge, om han kan spare på udgivelsesfrekvens og antallet af sider. Men Palle Smed overvejer også at flytte trykning og distribution til Ålandsøerne eller eksempelvis Tjekkiet. »At flytte produktionen til udlandet vil indebære, at vi skal slå knuder på vores moral. Men regeringens portostigning tegner til at blive så stor, at vi kan blive nødt til at putte vores moral ned i bukselommen, hvis vi i fremtiden skal have råd til at udgive et
fagblad,« siger Palle Smed.

Krumspring
Udgives af DGI otte gange om året, oplag 40.000. Dertil kommer Ungdom&Idræt, 36 gange om året, oplag på 14.500. Tilsammen koster de to blade knap syv millioner kroner.
Portostøtten er i alt på 2,5 millioner.
DGI udgiver også 14 amtsblade.
Alt i alt vil det koste DGI 3.336.037 kroner ekstra, hvis portostøtten falder væk.
Jonna Toft, redaktionsleder på Krumspring og journalist på Ungdom&Idræt, siger:
»Det er et spørgsmål om, hvor ofte bladene skal udkomme, og om de skal slås sammen.
Vi ved det ikke.«

Økonomaen
Kommer 21 gange om året i et oplag på 9.800. Det koster 2,2 millioner kroner at lave. Porto- støtten er på 800.000 kroner.
Der er to fastansatte samt en deltidsgrafiker tilknyttet redaktionen, men de laver både nyhedsbreve, pjecer og andre ting ved siden af.
Redaktøren af Økonomaen, Mette Jensen, satser på, at slagtningen af portostøtten ikke kommer til at betyde en stigning på 800.000.
»Vi følger Dansk Fagpresse nøje og håber, at foreningen enten kan være med til at finde andre distributører, eller at Post Danmark vil føle sig så presset, at man vil give bladene et bedre tilbud.«

Ingeniøren
Udgives af Ingeniøren A/S, udkommer hver uge i et oplag på 73.000, heraf får de 61.000 medlemmer af Ingeniørforeningen i Danmark bladet gratis. Det koster 60 millioner kroner at producere. Portostøtten er på 13 millioner.
Direktør og chefredaktør Per Westergård skitserer mulige veje. Den ene er at forfølge sagen til EU-domstolen i Bruxelles og anklage staten for konkurrenceforvridning.
»Vi konkurrerer på jobannoncerne med Berlingske Tidende og Jyllands-Posten og på tekstannoncer med Computerworld.
Hvis statsstøtten skal væk, skal det ske konsekvent,« siger Per Westergård.

LandbrugsAvisen
Udgives af Dansk Landbrug i et ugentligt oplag på 60.000. Ved siden af udkommer månedsmagasinerne Kvæg, Svin, Mark og Hest i 6-11.000 eksemplarer.
Portostøtten er på 15 millioner kroner.
»Vi kan ikke tørre det hele af på medlemmerne, så stor en kontingentstigning kan vi ikke gennemføre,« siger marketingchef Henrik Justesen. Han overvejer at trykke og distribuere fra Sverige. »Men jeg ved ikke, hvor gangbart det er. Det virker forkert på mig. Dansk Landbrugs blad bør blive trykt i Danmark,« mener Henrik Justesen.

fugle og natur
Udgives af Dansk Ornitologisk Forening, DOF, fire gange årligt i 13.000 eksemplarer.
Portostøtte 500.000 kroner. »Puljen på 30 millioner kan redde os. Med den har finansministeren fået en knap, han kan dreje på, men det vil give mere ustabile forudsætninger,« mener DOFs direktør, Jan Ejlsted.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen