search

En guldkilde

En torsdag eftermiddag inviterede L’Oréal den danske stand af skønhedsjournalister til en sammenkomst på den franske ambassade, hvor gæsterne kunne vinde en Cartier-ring. Journalisten rapporterer fra det lukkede arrangement.

En torsdag eftermiddag inviterede L’Oréal den danske stand af skønhedsjournalister til en sammenkomst på den franske ambassade, hvor gæsterne kunne vinde en Cartier-ring. Journalisten rapporterer fra det lukkede arrangement.


GAVER.
Luften er tyk af rosa champagne og parfume. Der bliver kindkysset og skålet til højre og venstre. En trio på saxofon og guitarer spiller blød baggrundsmusik. Salen ud mod Kongens Nytorv på den franske ambassade er fyldt til bristepunktet med folk fra den danske skønhedsbranche. En stor del af dem er journalister fra både dagblade og ugeblade. Den konstante summen af stemmer overdøver efterhånden det lille band, der spiller i hjørnet.

Det franske kosmetikfirma L’Oréal har invi-teret sine samarbejdspartnere til et traktement en torsdag eftermiddag i midten af januar. Anledningen er den franske helligtrekongerfest, hvor der traditionen tro serveres en flad brun butterdejskage, en Galette des Roi. Som traditionen foreskriver, er der bagt en lille figur ind i kagen, og den, der får figuren, får lov til at bære en kongekrone. I dag er der langt mere end en kongekrone på højkant. Vinderen vil få en fingerring fra det franske smykkefirma Cartier.

 

FØR KAGEN BLIVER serveret, er der rundvisning i ambassadens imponerende palæ med antikke møbler, gigantiske vægtæpper, enorme guldlysekroner og smukke gulvtæpper. Gæsterne bliver inviteret helt ind i det værelse, hvor den franske præsident sover, når han er i København.

»Det kan være, at den nye Madame Sarkozy skal sove her en dag,« fortæller rundviseren, der til hverdag underviser den franske ambassadør i dansk. Det er endda muligt at få et lille kig ind på det luksuriøse badeværelse, som blev instal-leret på præsident Mitterands foranledning, da han skulle på besøg i Danmark.

De fleste gæster ankommer dog direkte til kanapeer og champagne.

Den konstante summen af kvindestemmer bliver afbrudt af en lille klokke. Både den franske ambassadør og L’Oréals direktør i Danmark byder gæsterne velkommen til arrangementet.

»Jeg vil gerne sige, at succesen i Danmark i 2007 har været fantastisk takket være jer,« siger Hugo Kunetz fra L’Oréal og benytter lejligheden til at remse en stribe velgørende projekter op, som L’Oréal har taget initiativ til.

Han giver dernæst mikrofonen videre til L’Oréals kommunikationsdirektør i Danmark, Sonja Christensen, som fortæller kort om den franske tradition med at spise en særlig kage til helligtrekonger.

»Fordi vi er et fransk firma, så er præmien også fransk, en Cartier-ring,« fortæller Sonja Christensen.

 

NORMALT GEMMER DER sig blot en enkelt lille jesusfigur, som alle gæsterne dyster om at få. I dag er der dog hele 10 kager og derfor også 10 små figurer, fortæller Sonja Christensen videre. Et begejstret ’neeej’ går gennem lokalet. Blandt de 10 personer, der får en figur i deres kage, skal der trækkes lod om præmien.

»Så gælder det bare om at spise løs,« siger en kvinde i salen diskret til kvinden ved siden af hende.

Ved bordet med mini-quicher, miniasparges med oksebresaola viklet om og små tarteletter med rejer er der god afsætning.

Efterhånden er der så mange mennesker samlet i salen, at det knap nok er muligt at bevæge sig frem og tilbage. Ruderne mellem guldspej-lene er godt dugget til.

Oppe ved et bord med vand, vin og Lacroix-champagne er Børsens modeskribent Lotte Freddie ved at tage sig et glas vin. Hun blev sidste år kåret som landets mest magtfulde modejournalist i Journalisten.

Lotte Freddie smiler venligt og går hen til en lille gruppe kvinder med sit glas i hånden. De falder hurtigt i snak. Emnet er farven sort.

»Jeg kan godt lide sort, men …,« siger Lotte Freddie indledende. Resten af hendes ord drukner i mængden. En af de andre kvinder klædt overvejende i rosa replicerer:

»Jeg har næsten ikke noget sort.«

Over skulderen bærer Lotte Freddie en skinnende, sort, perlebroderet taske med blomster drysset ud over. Jakken er i velour. I det dæmpede lys ser den flaskegrøn ud. Taljen er fremhævet med et fikst bælte, og skoene er sorte med spids og høje hæle.

De fleste kvinder er velklædte og velsminkede. I hjørnet synger trioens forsanger: »You don’t have to be beautiful to turn me on,« for gæs-terne fra skønhedsbranchen.

Klokken lidt over seks bliver buffeten ryddet, og ind bærer servitricerne de 10 kager. På hver kage står en kongekrone i papir. Sonja Christen-sen ringer igen med klokken, og bandet holder op med at spille.

»Nu er kagen serveret. Værsgo at få et stykke,« inviterer Sonja Christensen. Forsamlingen rører sig ikke ud af stedet. Et øjeblik bliver der helt stille.

»Det er præcist som en flok børn juleaften,« siger en kvinde.

Da der først er en, som har taget for sig, følger resten af flokken hurtigt trop. Det er langtfra alle, der kan spise et helt stykke. En af tjenerne kommer hen og vil høre, hvorfor Journalistens medarbejder ikke skal smage kagen. »Du tager bare et stykke og ser, om der er noget i det,« siger han, mens han med hånden viser, hvordan jeg bare kan hakke det hurtigt igennem med kagegaflen.

»Sonja, jeg har sandelig fået en dims,« udbryder en kvinde i lyserød trøje.

»Ih, hvor dejligt. Så skal du trække et nummer,« svarer Sonja Christensen.

»Det har jeg allerede gjort. Der var en kage, som der slet ikke var taget af, så vi satsede stort på den,« fortsætter kvinden.

I en anden lille klynge af yngre gæster får en kvinde i lilla rullekrave og sort nederdel og laksko en figur i sin kage, som hun graver frem med gaflen under stor bevågenhed. Hun viser sig at være skønhedsredaktøren på Woman, Maria Lynnerup.

Da kagebordet er ved at være tomt, og alle 10 figurer er fundet, ringer Hugo Kunetz igen med klokken.

»Mine damer og herrer, må jeg venligst få jeres opmærksomhed. Jeg ved godt, at mange af jer ikke er interesserede, fordi I ikke har vundet,« siger han og kalder en medarbejder fra L’Oréal op, som skal trække en vinder blandt de 10, der har fundet en figur.

»Det er Tonie. Nej, hvor heldigt,« siger en kvinde blandt de nysgerrige i kredsen, der er blevet tilbage for at se, hvem vinderne blev. Mellem en fjerdedel og en tredjedel af gæsterne er allerede taget af sted.

Vinderen pakker gaven op og viser stolt ringen frem, som sidder og glimter på hendes finger.

»Mit livs første og eneste,« udbryder Tonie Ørvad Andersen, som er journalist på Familie Journal, begejstret. Arrangementet er ved at være slut. På vej ned ad trappen passerer gæsterne et bord med små gaveposer med et par parfumeæsker i, også kaldet ’goodie bags’. Her behøver ingen at gå tomhændet hjem. /

 

 

GAVER

I goodie bag’en:

En æske med en eau de toilette til mænd af mærket ’Code’ fra Giorgio Armani på 50 ml og en shower gel af samme mærke på 200 ml. Set i Illum til 650 kr.

En hårkur fra Kerastase, Noctogenist, sérum nuit, 125 ml. Set i Illum til 315 kr.

 

PRÆMIEN

En Cartier-ring sammensat af tre glatte ringe i tre forskellige slags guld. Ringen ved navn Trinity kan købes i Cartier-butikker i London til 520 britiske pund. (Det svarer cirka til 5.300 kr.) 

 

Tre skud til …

Tonie Ørvad Andersen, redaktionssekretær på Familie Journal

Hvorfor mødte du op til L’Oréals arrangement?

»Når jeg møder op til sådan et arrangement, gør jeg det for at vise flaget for bladet og sige tak for et godt samarbejde og ønske et godt nytår. Vi har fordele af hinanden gensidigt. Vi får spændende nyheder om, hvad der sker i branchen, og L’Oréal får omtale.

Derudover synes jeg også, at det er dejligt at møde journalister fra andre medier. Det handler også om en form for networking, hvor man møder kolleger og kan vende begivenheder i branchen med dem. Dybest set sidder jeg nemlig til daglig alene med mit stofområde. Selv om jeg repræsenterer mit blad, er det noget, jeg gør i min fritid.«

Hvordan har du det med at tage imod en Cartier-ring, som vel kan betragtes som en gave fra en kilde?

»Det har jeg ikke tænkt over. Gaven var jo ikke tiltænkt mig. Det var et rent tilfælde, at jeg vandt. Der er nogen, der opfatter det at skrive om skønhed, som at man får gaver konstant. Der er tale om et arbejdsforhold, og det gør ikke noget for mit faglige forhold til L’Oréal, at jeg vinder en gave. Du har ret i, at der er tale om en kilde, men den form for journalistik, jeg laver, er ikke undersøgende forbrugerjournalistik. Vi har andre til at lave tests. Jeg omtaler produkterne som produktnyheder og lover ikke læseren noget. Men jeg kigger selvfølgelig på hvert produkt og vurderer, om det er omsonst at omtale, fordi det enten er for ungt eller for dyrt. Jeg forsøger at præsentere et så bredt udvalg af mærkevarer som muligt, og så er det op til læserne at vælge.«

Hvordan har du det med, at der bliver uddelt goodie bags?

»Det har jeg det fint med. For eksempel var det interessant for mig, at der var en herreparfume med, som jeg havde overset, fordi jeg var på barsel.«

Tre skud til …

Nina Rølle, livsstilsredaktør på Berlingske Tidende

Hvorfor mødte du op til L’Oréals arrangement?

»Det gør jeg sådan set, fordi jeg er livsstilsredaktør. Det er et led i mit job at være en del af livsstilsmiljøet. Det er fagligt vigtigt at vide, hvad der foregår i branchen. Tilsvarende går jeg også til modeugen, hvor jeg får at vide, hvad der er af nye tendenser. Jeg møder også kolleger fra andre medier i tilsvarende stillinger, som jeg kan tale om mit fag med. Jeg synes, at man kan sammenligne det med, når erhvervsjournalister og -redaktører bliver inviteret til årsmøde i Dansk Industri med stor middag.«

Hvordan har du det med, at der er en gave i form af en Cartier-ring på højkant?

»På Berlingske Tidende har vi et sæt klokkeklare regler. Vores etiske regelsæt siger, at en medarbejder ’må ikke udnytte sin stilling på Berlingske Tidende til at opnå private fordele og må ikke modtage gaver med mere end en symbolsk værdi’. Jeg ved præcis, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan. Jeg kan for eksempel godt tage imod en goodie bag med en shampoo i. Jeg kan ikke tage imod en Cartier-ring, som jeg mener har en værdi, der er mere end symbolsk. Det er vigtigt, at der ikke er nogen, der kan købe sig til omtale. Det handler om integritet og troværdighed. Jeg har også været ude for at få tilsendt ting og tøj, som vi har returneret.«

Hvad ville du mene om, hvis politiske journalister modtog parfumegaver af deres kilder?

»Nu producerer politikerne hverken parfume eller pudderkvaste, så det ville være mærkeligt og ikke særlig relevant.«

 

TO skud til …

Maria Lynnerup, skønhedsredaktør på Woman

Hvorfor mødte du op til L’Oréals arrangement?

»Det gjorde jeg, fordi jeg blev inviteret i kraft af min stilling. Det er spændende, og man vil gerne have et godt forhold til annoncørerne. De kan hjælpe mig, og jeg kan hjælpe dem. De sender de produkter, jeg har brug for i mit arbejde, og kommer med ideer til artikler og sender mig på kurser. For eksempel skal jeg snart på kursus i øjenbryn gennem et andet firma.«

Hvordan har du det med, at der er en Cartier-ring på spil, som vel kan betragtes som en gave fra en kilde?

»Det synes jeg ikke er fordækt. Vi er så mange mennesker, at chancen for at vinde er så lille. Det er bare en sjov gimmick, ligesom der er et band og lækker mad. Jeg tror, at det er meget udbredt i denne del af branchen, at det helst skal være lidt lækkert. Det kan ikke sammenlignes med, hvis statsministeren holdt et tilsvarende arrangement. Her er der tale om et firma, som selvfølgelig gerne vil skabe opmærksomhed om deres produkter. Selvfølgelig er der en grænse for, hvad man kan tage imod. Hvis jeg fik en stor gave til mig personligt, ville det ikke være i orden, men her sker det som led i en konkurrence, og det var meget usandsynligt, at jeg ville vinde den. Mest af alt handler sådan et arrangement om at netværke og mingle.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen