"TV-avis-journalist krævede sex af min sekretær." Denne spiseseddel skulle sælge Ekstra Bladet den 5. november. Historien blev starten på et langt mareridt for en journalist på TV-avisen. Ekstra Bladets journalist har derimod sovet trygt på trods af, at historien om sexchikane ikke kan dokumenteres.

 

Der blev hvisket mere end normalt i hjørnerne på TV-avisen den 5. november om morgenen. På det store ovale bord i TV-avisens redaktionsmødelokale lå årsagen: Avisen med den saftige historie, som tog opmærksomheden fra alle andre relevante emner. De sorte versaler var ikke til at komme udenom.

"TVA-JOURNALIST SEX-CHIKANEREDE MIN SEKRETÆR."

Selv mindre nyfigne folk end journalister måtte spørge sig selv, hvem der gemte sig bag overskrifterne på Ekstra Bladets forside og bagside denne blæsende novemberdag. Der var nemlig ikke sat navn på den journalist, som ifølge Ekstra Bladet skulle have været nærgående over for en sekretær i Europaparlamentet. Men snakken gik, og snart vidste de fleste på TV-avisen, hvem det drejede sig om.

DRs nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen, læste som sædvanlig dagens aviser, da hun mødte klokken otte. Og hun var ikke et splitsekund i tvivl. Hun ringede _øjeblikkeligt til journalisten.

Journalisten følte sig også ramt, efter at han havde læst Ekstra Bladets bagside, hvor der blandt andet stod:

…en journalist fra DR, der kom ned for at lave et skandaleprogram… han kom sammen med en kvindelig reporter og lavede et program om vores regnskaber…

Der var unøjagtigheder i artiklen, men også så mange sammenfald, at det måtte være ham, som EU-parlamentariker Freddy Blak hentydede til.

Journalisten havde været i Bruxelles lige før valget til Europa-parlamentet i 1999. Han havde lavet et indslag sammen med en kvindelig kollega, som handlede om parlamentarikeres aflønning af deres assistenter. Freddy Blak medvirkede i indslaget. Men det som ikke stemte i artiklen, ramte journalisten på TV-avisen hårdt.

…Han lovede min sekretær, at hvis hun smed bukserne og gik i seng med ham, skulle han nok sørge for, at det blev et pænt program… TVA-medarbejderen var så dum, at han lagde en seddel til min sekretær…

Den tidligere assistent, som Freddy Blak kalder sekretær, læste først artiklen dagen efter. Hun tænkte med det samme, at Freddy Blak ville hævne indslaget fra 1999. Hun arbejder stadig i udlandet, så hun havde ikke haft fornøjelsen af Ekstra Bladets spiseseddel, hvor Freddy Blaks anklage med maksimale skrifttyper blev blæst ud over landet.

På TV-avisen gik snakken.

Var det ikke ham, der var i Bruxelles? Kunne han finde på den slags? Går han ikke også altid lige til grænsen?
Kolleger på TV-avisen kender ham som en, der går hårdt til sine interviewofre og vinkler skarpt. Men også som engageret og ambitiøs – en der holder fast, hvor andre ville give slip.

Men selv om han er en hård hund, bliver de næste dage og uger et mareridt for journalisten på TV-avisen. Og med god grund. Hvis sekretæren bakker Freddy Blaks anklage op, så er journalisten færdig på TV-avisen.

Men historien begynder et helt andet sted. En sommerdag i 1999 i Bruxelles.

 

Historien gjorde ondt

En gul seddel var klæbet op på døren til hendes kontor. Dagen før havde hun guidet en journalist fra TV-avisen rundt i EU-parlamentarikernes kontorer. Hun var den eneste assistent, der var på arbejde den dag, fordi alle andre var travlt optaget af det kommende parlamentsvalg senere på sommeren.

Journalisten skulle have nogle billeder til sit indslag, og hun viste ham rundt en times tid. Han havde spurgt, om hun ville med ud at spise, men hun havde sagt nej.

"Jeg gik ud fra, at han ville pumpe mig for oplysninger til den historie, han var i gang med. Det havde jeg slet ikke lyst til," fortæller den nu tidligere assi-stent.

På den gule seddel, som hang på døren ind til hendes kontor, var der endnu et middagstilbud fra journalisten.

"Der stod, at han var ked af, at jeg ikke kunne spise middag med ham, og at jeg skulle ringe, hvis jeg kom til København."

Det er den seddel, som er Freddy Blaks eneste dokumentation for, at journalisten ville i seng med assistenten. Assistenten afviser selv al tale om sexchikane. Hun ved i øvrigt ikke, hvordan Freddy Blak har fået fat i sedlen.

Nu ligger sedlen i Freddy Blaks pengeskab, siger han til Ekstra Bladet.

Den 8. juni 1999 bragte TV-avisen indslaget, hvor billederne fra parlamentets kontorer var med. Der var også billeder af assistentens lejlighed i København, som hun havde fremlejet til en ven. Det kaldte TV-avisen for en dækadresse og et forsøg på at undgå at betale skat i Belgien.

Indslaget gjorde Freddy Blak rasende.

"Freddy Blak var meget sur over det indslag. Jeg syntes også, det var helt urimeligt, at jeg blev hængt ud på den måde," siger den tidligere assistent.
Nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen blev udsat for stærkt pres af Socialdemokratiet og andre politikere, efter at historien var blevet bragt.

"Den historie gjorde ondt på politikerne, fordi det var op til valget. Men der var intet at udsætte på journalistikken. Den var i orden," siger hun i dag.

Men så let skulle TV-avisen og journali-sten ikke slippe.

 

Ingen dokumentation

Freddy Blak havde et modtræk: Hans erindringer.

Et par år efter TV-avisens indslag ringer Ekstra Bladets bagsideredaktør Rud Kofoed til Freddy Blak. De kommer ind på Freddy Blaks erindringsbog, som er ved at være færdig.

Samtalen bliver dagen efter til denne rubrik:

"TV-avis-journalist sexchikanerede min sekretær."

Redaktør Rud Kofoed er en af de gamle drenge på Ekstra Bladet. Siden han blev ansat i 1969 har han mest skrevet om kulturstof, men det er også blevet til en del 'skandalehistorier'.

I 1994 skrev han artiklen "Børsens Nyhedsmagasin bryder tabu," som var Ekstra Bladets vinkel på det påståede forhold mellem politikerne Mogens Lykketoft og partifællen Anne-Marie Meldgaard. Journalisten på Børsens Nyhedsmagasin fik dengang en næse, fordi forholdet mellem politikerne ikke kunne dokumenteres.

Rud Kofoed skrev også artiklen "Hans har vist mange kvinder i sit liv" i 1995, hvor Ekstra Bladets nuværende chefredaktør, Hans Engell, bliver beskrevet som en skørtejæger.
Sidste efterår skrev han artiklen "27 års ulykkelige samlejer med Auken" om Svend Aukens sexliv – ud fra journalist og forfatter Bettina Heltbergs bog "Deadline". I øvrigt en fiktiv roman.

Rud Kofoed var derfor velbefaren i genren, da han slap Freddy Blak løs på bagsiden 5. november. Og han tvivlede ikke på Freddy Blaks historie.
"Freddy Blak er dog folkevalgt politiker. Så man må vel tro nogenlunde på, hvad han siger. I hvert fald er det hans opfattelse af situationen, og den kan jeg jo ikke ændre på," siger Rud Kofoed.

 

Ord mod ord

Dagen efter sexchikane-artiklen den 5. november, ringede Rud Kofoed til journali-sten på TV-avisen.

"Det var ikke svært at finde ham. Det var bare at tale med nogle TVA-menne-sker, de vidste alle sammen, hvem det var," siger Rud Kofoed.

Rud Kofoed konfronterede ikke TVA-journalisten, inden han bragte den første artikel. Det forklarer han således:

"Det havde alligevel ikke ændret noget. Freddy Blak står ved sine anklager. Der er også et nyhedskriterium med i billedet. Der var mange, der vidste, at Freddy havde gang i noget," siger Rud Kofoed om bogen, der udkommer i slutningen af januar.

Rud Kofoed fik navnet på den tidligere assistent af journalisten fra TV-avisen, så han selv kunne ringe og forhøre sig.

Men det gjorde Rud Kofoed ikke. Og dagen efter er det kun TVA-journalisten, der bliver citeret i artiklen: "Frem med sex-sedlen Freddy Blak."

Dermed var det op til Ekstra Bladets læsere at vurdere, hvem der havde ret.

"Jeg bringer udtalelserne fra de involverede, og så må det være op til læserne at vurdere, hvem der taler sandt. Det er den mulighed, man får," forklarer Rud Kofoed.
Men det var ikke godt nok for nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen.

 

Kræver dementi

Nyhedsdirektøren skrev en mail til den tidligere assistent, hvor hun bad om en forklaring.

I mellemtiden havde Rud Kofoed også fået fat i assistenten. Hun afviste sex-chikanen, men Rud Kofoed skrev ikke den historie i avisen.

Dagen efter fik Lisbeth Knudsen svar fra den tidligere assistent. Hun afviser fuldstændigt Freddy Blaks historie om sexchikane.

Derfor skrev Lisbeth Knudsen en mail til Ekstra Bladets chefredaktør, Hans Engell, hvor hun bad om et dementi.

Ifølge Lisbeth Knudsen svarede Hans Engell i en mail, at han ikke vil "trampe mere rundt i den sag", og at "det er for meget af det gode at trække sekretæren (assi-stenten red.) ind i det".

Et svar, der gjorde Lisbeth Knudsen vred.

"Det var fuldstændigt uacceptabelt for mig. Assistenten er for mig hovedpersonen i historien, hvis der har været tale om sexchikane mod hende," siger hun.

Derfor udsendte Lisbeth Knudsen den 15. november en pressemeddelelse, hvor hun krævede et dementi fra Ekstra Bladet og Freddy Blak.

"Det bemærkelsesværdige ved assistentens erklæring til mig er, at hun faktisk har oplyst ikke alene mig, men også Ekstra Bladets medarbejder, Rud Kofoed, om disse kendsgerninger. Ekstra Bladet er således i ond tro, når man afviser at bringe et dementi af plakaten (spisesedlen red.) og hi-storien fra den 5. november. Den form for journalistik er ikke alene under lavmålet. Den er etisk forkastelig."

Men Hans Engell afviser at bringe et dementi.

"Vi kan ikke dementere en historie, når vi ikke ved, om den er rigtig. Vi har jo ikke set Freddy Blaks dokumentation," siger Hans Engell.

Men han kommer alligevel med noget, der minder om en beklagelse:

"Set i bakspejlet burde vi have lavet den historie på en anden måde."

 

Nye anklager

Dagen efter Lisbeth Knudsens pressemeddelelse kom Ekstra Bladet paradoksalt nok med nye anklager mod den "anonyme" journalist fra TV-avisen.

Rud Kofoed fylder for tredje gang bagsiden af Ekstra Bladet ud med en historie, hvor Freddy Blak fastholder sine anklager. Assistenten afviser ganske vist anklagerne om sexchikane i artiklen, men bliver nu citeret for andre beskyldninger mod journalisten på TV-avisen.

"Han brugte meget ufine og alternative metoder," siger den tidligere assistent i Ekstra Bladet.

Rud Kofoed har heller ikke undersøgt, om de nye anklager fra assistenten er rigtige.

"Jeg havde bedt om at få tv-indslagene af journalisten på TV-avisen, men jeg har ikke fået dem. Så jeg har ikke kunnet tjekke hendes beskyldninger," siger han.

I den tredje og indtil videre sidste artikel i Ekstra Bladet om sagen afviser Freddy Blak endnu engang at sætte navn på journalisten. Nu siger han, at det kunne være fem-seks journalister på TV-avisen.

"Det er kujonagtigt, at Freddy Blak ikke tør sætte navn på. Det er også utroligt, at han ikke har anmeldt sagen til politiet, hvis der har forgået sexchikane på hans kontor," siger Lisbeth Knudsen.

Journalisten fra TV-avisen ønsker ikke sit navn frem. Han frygter, at Freddy Blak vil afvise, at sexchikanen har forbindelse til ham. Hvis Freddy Blak sætter navn på journalisten, vil

TV-avisen ikke tøve med et sagsanlæg.

I mellemtiden fortsætter snakken i krogene.

Freddy Blaks erindringsbog "Blakout", er afsnittet om journalisten fra TV-avisen skrevet om, efter at historien har været omtalt i Ekstra Bladet. Bogen udkommer 17. januar på Ekstra Bladets forlag.