search

En Gefärlich historie

Det er uetisk at få rabat på øl og drinks mod fremvisning af pressekort. Det mener Politiken, der har meddelt avisens praktikanter, at kortet ikke er et frynsekort.

Det er uetisk at få rabat på øl og drinks mod fremvisning af pressekort. Det mener Politiken, der har meddelt avisens praktikanter, at kortet ikke er et frynsekort. Pressekortet har igen sat sindene i kog.

PRESSEKORT. »Endelig kan du bruge dit pressekort til noget!« Tirsdag den 8. maj sendte en af Politikens praktikanter en mail til de andre journalistpraktikanter fra RUC. Af mailen fremgik det, at det var lykkedes at lave en lukrativ aftale om billige øl og drinks på in-stedet Gefährlich på Nørrebro – »hvis man viser pressekort i baren.«

Beskeden sluttede med: »It's all about love, hver onsdag på Gefährlich.«

Tre dage efter skrev Journalisten.dk om aftalen og interviewede i den forbindelse Læsernes Redaktør på Politiken, Lars Halskov. Han var målløs.

»Det hele er forkert og imod vores etik, og det skal stoppes øjeblikkeligt.«

Med henvisning til Politikens etiske regelsæt fik Halskov og resten af ledelsen straks annulleret aftalen med Gefährlich.

Ved det ugentlige praktikantmøde forklarede Lars Halskov og ledende redaktionschef Jesper Friis baggrunden for avisens beslutning. Aftalen var imod avisens etiske regler. Samtidig har grænserne for acceptabel brug af pressekortet flyttet sig.

»Engang blev pressekortet også anset for et frynsegode, men nu ser vi det udelukkende som et arbejdsredskab – det samme gælder for færdiguddannede journalister,« siger Lars Halskov til Journalisten.

Hermed er der trukket en streg i sandet for medarbejderne på Politiken.

Men sagen har også fået debatten om pressekortet til at blusse op igen. Alle, der har klikket ind på Journalistens hjemmeside de seneste uger, har kunnet følge en følelsesladet debat, hvor der tegner sig tre fløje.

Nogle mener, at man bare skal bruge kortet så meget som muligt. Det gælder for eksempel Nyhedsavisens chefredaktør David Trads.

»Jeg vil gerne bort fra funktionærkulturen. Når man er journalist, er man det hele dagen, og jo større viden, man samler sig, jo bedre – helt uanset om det sker i arbejdstiden eller fritiden,« siger Trads til Journalisten.dk.

På hardliner-fløjen finder man Journalisthøjskolens kommende rektor Anne-Marie Dohm, der mener, at pressekortet ikke er et kuponhæfte. Samme holdning har Ulrik Haagerup, chef for DRs nyhedsdivision. Han siger, at pressekortet »ikke er et adgangskort til de steder, hvor man ikke selv gider betale entréen.«

Den tredje og største gruppe har placeret sig et sted i midterfeltet. De løfter gerne den moralske pegefinger. Men de har svært ved at forklare præcist, hvor man trækker grænsen mellem brug og misbrug. Og de er slet ikke parate til forbud som i Norge.

DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård mener, at pressekortet er et arbejdsredskab, som alle medlemmer har et ansvar for at værne om.

»Og aftalen med Gefährlich falder ikke inden for de rammer,« siger han.

Derudover ønsker han at være tilbageholdende med at blande sig i, hvordan medlemmerne bruger pressekortet til at komme ind forskellige steder.

»Vi skal ikke være politibetjente over for medlemmerne,« siger Mogens Blicher Bjerregård. Han siger, at han har tillid til, at medlemmerne bruger pressekortet fornuftigt, og hvis forbundet bliver gjort opmærksom på misbrug, bliver kortet inddraget. Blicher Bjerregård afviser også, at DJs politik bunder i en frygt for at miste medlemmer.

»Tag bare Tivoli som eksempel. Selv om man ikke har kunnet bruge pressekort siden 2004, har det overhovedet ikke haft nogen som helst indvirkning på størrelsen af medlemsskaren.«

Leder af journalistuddannelsen på RUC Mette Terkelsen har i en mail til RUCs journalistpraktikanter opfordret de studerende til at betale fuld pris for egne drinks. For hende handler det om,
at journalister har større magt, end de selv tror.

»Husk, at kilder/restauranter jo ikke tør sige nej til journalister, for de vil gerne have et godt forhold til pressen,« skriver Mette Terkelsen.

Det er et argument, som pressechef i SAS Jens Langergaard har svært ved at forstå. Han mener, at det er i orden, at praktikanter finder ud af, hvor de får flest øl for deres penge. Det har journalistpraktikanter gjort til alle tider. Til Journalisten siger han: »Da jeg var praktikant på Aktuelt i starten af 1990erne, var jeg med til at starte en fredagsbar for de studerende. Det var ikke, fordi vi spillede på, at vi som journalistpraktikanter kunne give stedet mere omtale.

Vi var bare glade for at få rabat, og baren fik en større omsætning fredag eftermiddag.«

Tilbage på Politiken siger Lars Halskov, at flere praktikanter på avisen synes, at historien om Gefährlich er gået over gevind.

»Men jeg tror godt, de kunne forstå, at det ikke går at lave private aftaler.«

Selv om det konkrete indhold i sagen ifølge Lars Halskov er lille, så er det afgørende, at Politiken i praksis lever op til sine egne etiske retningslinjer.

»Som medie er det eneste, vi har, i sidste ende vores troværdighed. Så må man kalde os hellige. Vores eneste reelle svar på det vil være at efterleve reglerne i praksis,« siger Lars Halskov.

Spørgsmålet er imidlertid, om det overhovedet er tilladt for arbejdsgivere at opstille retningslinjer for brug af pressekort. Pressekortet er jo ikke udstedt af arbejdspladsen, men af Journalistforbundet.

»Hvis medarbejderen bruger kortet i sammenhæng med navnet på arbejdspladsen, må arbejdsgiveren gerne opstille regler for brugen – og de regler kan også række ud i journalisternes fritid. Det svarer til, at arbejdsgivere i den finansielle branche kan forbyde deres ansatte at spekulere i værdipapirer,« siger Karen-Margrethe Schebye, advokat med speciale i arbejdsret.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen