search

En fuser

VÅDT KRUDT 1. Journalisten benytter en sprogstrisser, der præsenteres som danskstuderende. Det er han forhåbentlig nogen tid endnu, altså danskstuderende, så han kan nå at kende forskel på intransitive og transitive verber.

VÅDT KRUDT 1. Journalisten benytter en sprogstrisser, der præsenteres som danskstuderende. Det er han forhåbentlig nogen tid endnu, altså danskstuderende, så han kan nå at kende forskel på intransitive og transitive verber. Han påstår frejdigt i Journalisten 03/2009, at en bombe ikke kan springe. Jo, det ved Muhammed den da kan. Man placerer eksempelvis en bordbombe foran sig, og via en tændstik lader man den springe. Med et dæmpet knald springer den i stumper og stykker og sender små flag ud over bordet.
Når Rullemarie ankommer til en ueksploderet dynamitbombe, er det for at sprænge denne. Nu er bomben ikke længere agens, men objekt i sætningen.
Verbet "springe" er intransitivt, mens "sprænge" er transitivt, og de fleste af mine journalistkolleger er næppe i tvivl om forskel og brug. Denne oplysning skal alene gavne Journalistens sprogrevser. Skulle han ønske bistand på andre lingvistiske områder, står jeg gerne til tjeneste. •
Vagn Simonsen, stud.mag.
(tysk sprog og kultur)

SVAR. Kære Vagn Simonsen og John Høst Schmidt, tak for jeres indlæg! Jeg har lavet en regulær tanketorsk. Jeg kender udmærket til transitivitetsaspektet, og derfor græmmede jeg mig også temmelig meget da jeg på udgivelsesdagen opdagede fuseren og straks gik ind på netversionen for at dementere klummens første frejdige linje samt den sidste af anholdelserne i klummen. (De resterende tre anholdelser i midten af klummen holder stadig.)
Der er nu ingen grund til at inddrage patiens og agens, eftersom en bombe der fungerer som agens, også kan stå i et transitivitetsforhold: "Bomben sprængte bilen i luften." I modsætning til: "Bomben sprang i luften." Det handler altså ikke om bombens rolle i sætningen. Det handler udelukkende om at verbet springe har valensen 1 og verbet sprænge har valensen 2. Det ser vi også her: "Han sprængte sig (vej) gennem klippen."
I rettelsen på nettet skrev jeg blandt andet: "Undskyld! En sexbombe er ikke den eneste bombe der kan springe. Det kan en ganske almindelig og helt farlig bombe også – hvis den gør det af sig selv. Ligesom sexbomber der springer i trampolin af sig selv, og ligesom blomster der springer ud af sig selv. Men hvis nogen gør det med bomben, så sprænger de den, og hvis bomben gør det med noget eller nogen, så sprænger den det/dem i småstykker. Transitiv/intransitiv kaldes forskellen også. Transitiv er når noget handler med/mod/i forhold til noget andet."
Klummen om springende bomber adskilte sig fra mine øvrige klummer derved at dens røde tråd ikke var udforskningen af en logik og ekspliciteringen af en regel, men i stedet udgjordes af den farce af billeder som de mestendels korrekte anholdelser skabte. Jeg havde lyst til at være morsom, og det banede vejen for tanketorsken. Det er læren, og den har jeg noteret mig. •
Martin Lund, sprogbetjent,
stud.mag. i dansk

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen