BUPLs håndtering af sagen om de gyldne håndtryk var katastrofal fra starten, og den er faktisk kun blevet værre, mener ekspert i kommunikation og krisestyring
TROVÆRDIGHEDSTAB. De kunne godt have brugt én med salig Egon Olsens fornemmelse for timing og tilrettelæggelse. I hvert fald er det efterhånden svært at holde tal på, hvor mange gange BUPL er blevet taget på sengen i sagen om de gyldne håndtryk.

Det mener Jens Otto Kjær Hansen, direktør for CFJE (Center for Journalistik og Efteruddannelse). Han udgiver den 4. marts bogen »I andres brød – en håndbog om informationsarbejde, virksomhedskommunikation og public relations«. Bogen indeholder også et stort kapitel om krisestyring, og Journalisten har bedt ham anmelde BUPL-affæren i dét lys.

»Hverken Bente Sorgenfrey eller forretningsudvalget ser faresignalerne, da sagen begynder i oktober. Til trods for at det handler om et så følsomt emne som penge. Tre måneder senere er medieomtalen af de gyldne håndtryk i gang, og ingen har i den mellemliggende tid så meget som tænkt over et worst case scenario,« forklarer Jens Otto Kjær Hansen.

Han mener, BUPL burde have tænkt over en strategi, hvor de overvejede følgende spørgsmål: Skal vi sige undskyld og lægge kortene på bordet? Skal vi gå til modangreb, og skal vi bruge uvildige eksperter? Hvordan sikrer vi konsekvens i kommunikationen? Hvem udtaler sig om hvad? Hvem påtager sig ansvaret, hvis alt det, der kan gå galt, går galt? BUPL burde have gennemspillet scenariet for at være godt forberedt til krisen.

Da forgyldningen af de tre chefer kører i det høje gear i medierne, har Bente Sorgenfrey stadig ikke overvejet at fortælle om det økonomiske håndtryk, hun selv fik to måneder tidligere. Pludselig, ti dage efter den første medieomtale af BUPLs fadæse, sprænger historien om Sorgenfreys håndtryk, og den kaster ifølge Jens Otto Kjær Hansen benzin på pamper-bålet.

»Da det kommer frem, er Sorgenfreys troværdighedstab fuldstændigt. Offentligheden er holdt op med at skelne mellem de forskellige aktørers roller. Det, der bliver stående, er, at fagforeningsbosser beriger sig selv på medlemmernes bekostning,« siger han.

»Den næste fejl er klassisk: Knæfaldet eller bodshandlingen udskydes. I første omgang siger Bente Sorgenfrey, at hun ikke kan se noget forkert i at beholde pengene. Tre dage efter har hun ændret mening. Nu kan hun godt se, at der er noget moralsk forkert i det, og vil betale tilbage.«

En komplet kovending, der ikke en gang har tidsfaktoren på sin side. Jens Otto Kjær Hansen siger:

»Hun kunne lige så godt have beholdt pengene, for hendes troværdighed er helt væk. Det har heller ikke hjulpet hverken hende eller fagbevægelsen, at hun betalte pengene tilbage. Så nu har hun hverken penge eller troværdighed.«

»Senest har den nuværende formand Annette Trads Hansen så bebudet sin afgang. Dermed er farcen komplet. Hun går ikke med en undskyldning, men med et angreb. 'Jeg er blevet mobbet , det er synd for mig', siger hun. Det hele var altså bare en magtkamp! Hendes afgang får ingen synderlig virkning. BUPLs omdømme lider stadig, og hverken medlemmer eller offentlighed er beroliget.«

Og da formanden stiller sig op og siger, at hun selvfølgelig vil modtage sit gyldne håndtryk efter kun to måneders ansættelse, rammer det hovedet på sømmet, forklarer Jens Otto Kjær Hansen.

»Det er fuldkommen grotesk, og det lykkes hende at slå billedet af de griske tag-selv-fagforeningsfolk helt fast.«

– Hvad skal der nu til for at redde omdømmet?

»Alle i forretningsudvalget er ansvarlige og burde gå af omgående med en kæmpe undskyldning. De har brug for en 'Operation Rene Hænder' nu.«

– Med et udtryk fra den italienske mafia-rengøring?

»Ja, men så langt ud er det kommet,« siger Jens Otto Kjær Hansen, der til gengæld mener, at BUPL burde have en faglig pris for den forbilledlige og ærlige gennemgang af forløbet på organisationens website, www.bupl.dk.

BUPL-sagen kort

FORGYLDT. I oktober 2003 giver ledelsen i BUPLs forbundskontor en medarbejder en skriftlig advarsel. Det er en fællestillidsrepræsentant, og kollegerne kræver advarslen trukket tilbage. Det gør forretningsudvalget (FU) og underkender dermed tre chefers beslutning.

De tre chefer accepterer FUs afgørelse, på betingelse af at de kan fratræde deres stillinger på meget fordelagtige vilkår, hvis det fremtidige samarbejde ikke fungerer. Kort efter forlader alle tre chefer BUPL og får gyldne håndtryk på tilsammen 4,4 millioner kroner. Det giver store protester overalt i BUPLs organisation. FUs redegørelse stiller ikke forbundets hovedbestyrelse tilfreds, og der bliver indkaldt til ekstraordinær kongres den 11. marts.

BUPL-formand Bente Sorgenfrey, der har ansvaret for de tre chefers godtgørelser, er to måneder forinden selv gået videre til stillingen som formand for FTF. Hun hæver en fratrædelsesgodtgørelse på 335.000 kroner, som hun nægter at give afkald på.

I februar i år laver Sorgenfrey en kovending og vil nu pludselig gerne betale pengene tilbage. Samme dag anmelder et medlem af BUPL Sorgenfrey og resten af FU til politiet for mandatsvig.

Den 23. februar meddeler den nye BUPL-formand Annette Trads Hansen, efter to måneder på posten, at hun ikke genopstiller som formand på den ekstraordinære kongres. Hun siger, at hun selvfølgelig vil tage imod sin fratrædelsesgodtgørelse på 334.475 kroner.