TVIND. Det, som skulle være en fritstrejfende, bidsk vagthund, er i Tvind-sagen om skattesnyd og underslæb bare en fed, doven køter, der har valgt at tage sig en blunder.
Fra i nogle år – og det er mange år siden – at have været pressens kæledægge, der blev strøget med hårene, har Tvind i de seneste årtier været jaget vildt. Nogle gange godt nok hysterisk udoku-menteret, men som oftest ganske rimeligt med god, gedigen kritisk journalistik. Sådan som det skal være. Det handler trods alt om et multinationalt foretagende med dansk udspring – med virksomheder, fonde, skoler, organisationer i snesevis verden over og med millioner eller milliarder på konti i skattely.
Nå, for at gøre en lang historie – den har varet i snart 40 år – kort, så kom højdepunktet for en masse kritisk, afslørende journalistik, da myndighederne blev nødt til at agere. Det blev til en flere år lang retssag. Amdi Petersen og hans medtiltalte blev – på nær én – frikendt. Til lederskribenternes overraskelse og beklagelse.
Anklagemyndigheden ankede.
Og så er det, jeg spørger: Hvornår ser vi mon noget i pressen om ankesagen?
Jo, jo – sagen kører faktisk. Lige nu. Som den måske mest hemmeligholdte retssag.
Prøv at søge på 'Tvind' på Infomedia – så popper 10.991 artikler op. Langt de fleste med en kritisk vinkel.
Men hvor mange artikler har du set om ankesagen?
Du kan meget vel have ret, hvis du siger: Ingen.
Der har nemlig kun været to – et Ritzau-telegram fra 7. november (den dag, ankesagen startede) bragt i Vejle Amts Folkeblad 8. november sidste år. Og en artikel i Berlingske samme dag.
Siden da – ikke én linje, ikke ét ord.
Er der da ikke sket noget, som vi som presse mener er værd at berette?
Jeg ved det ikke, for jeg har ikke været i retssalen i Århus – men jeg havde forventet, at de medier, der tidligere har gjort meget ud af den kritiske dækning af Tvind, ville være til stede for at rapportere.
Jeg ved bare, at der siden 7. november har været 60 retsmøder – ja, du læste rigtigt: 60. Og der skal være yderligere ni.
Men efter Vejle Amts Folkeblads Ritzau-telegram og Berlingskes artikel 8. november: Ikke et ord.
Man kan også vende sagen på hovedet:
Det kan jo være, at Tvind har ret – at de er uskyldsrene, at der er ved at ske et justitsmord på Amdi, Poul Jørgensen og de andre filantroper, at statsmagten bruger millioner af skattekroner på at slagte et idealistisk foretagende, som til alle tider kun har gjort det gode. I så fald vil det ske bag lukkede døre. Fordi pressen selv ikke vil åbne dem. For pressen er der ikke – som offentlighedens kritiske garant for, at den slags ikke sker ufortalt. Det er vel ikke mindst af den grund, at vi har den offentlighed i retsplejen, som salig Grundtvig fik med i grundloven.
Men vagthunden gider ikke, orker ikke, må ikke for redaktører, der vil have hurtig journalistik for færre penge. Vælg selv. Den vil hellere nappe sig en lur. /