Hej Øjvind, det er bageren!
Ja, hej, Michael. Tak for sidst. Det var hyggeligt!
Ja, bestemt. Men jeg har brug for en tjeneste.
Selvfølgelig, gamle dreng. Altid til tjeneste for den nyudnævnte cheffotograf. Hvad handler det om?
Ja, du ved jo godt, at jeg har planer om at købe en lejlighed til hende, du ved?
Ja, det nævnte du godt nok noget om sidst. Er du for resten kommet til hægterne igen?
Javist. Frisk som en havørn. Men forstår du: Jeg mangler altså lige nogle gryn til udbetalingen på den her treværelses inde ved søerne.
Fint nok. Det kan jeg godt huske, men lige for tiden er min økonomi altså ikke robust nok til, at jeg kan låne penge ud!
Nej, nej. Det er heller ikke det, jeg mener. Men jeg kan få pengene i Middelfart Sparekasse.
Øvkæj. Fint nok! Men hvad har det lige med mig at gøre.
Jo, forstår du: De vil betale mig halvtreds tusinde for en annonce på side tre i vores fagblad!
Øvkæj. Men nu plejer vi jo ikke at have annoncer på side 3.
Nej, sådan er det jo heller ikke. Men hvis du nu har en elev, jeg kan bilde et eller andet ind om et billede af en løber, der reklamerer for Middelfart Sparekasse, og som jeg tog i sidste uge, så vil det være helt fint. Jeg siger et eller andet kløgtigt, som kan imponere, om hvordan jeg arbejder og alt det fis. Tumpen skriver, hvad jeg siger, og du sætter det på side 3. Det er det rene LLR, men vi siger det bare ikke til nogen. Doctrina de fide, du ved! En æressag, hehe!
Øvkæj, javist. Fint nok. Jeg har et fjols, der hedder et eller andet, jeg ikke kan huske. Jeg sætter ham på!
Alle tiders. Middelfart Sparekasse gi’r næste omgang
– J. Bygebjerg Grevil, journalist
SVAR: Kære J. Bygebjerg Grevil. Tak for dit indlæg – der jo taler for sig selv. Næsten. Men til opsamling af enkelte forvirrede læserne: Indlægget er en kritik af et foto i seneste nummer af Journalisten, hvor en løber bærer et nummer med et banklogo på brystet. Det var i øvrigt ikke side 3, men side 5.
– Øjvind Hesselager, ansvarshavende redaktør, Journalisten
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.