CITATTJEK. Bladet Journalisten skal naturligvis primært tale journalistfagets sag – og ikke kildernes. Alligevel må jeg opponere mod lederen i blad nummer 17.

Her beklager redaktør Hesselager sig over, at kilder i stigende grad ønsker at kontrollere, hvad de citeres for. Han mener, at kilderne ikke skal bestemme noget som helst, når først citatet er leveret.
Det er et ganske enøjet synspunkt. Der er nemlig to parter i den sag. Journalisterne og kilderne.

Når kilder ønsker at kontrollere, skyldes det, at de i stigende grad citeres forkert, strammes og manipuleres – og at det kan have alvorlige konsekvenser for en kilde at blive fejlciteret, strammet og manipuleret.
Det skyldes desuden, at medierne skaber konflikter, der ikke eksisterer. At politiske kilder skildres som dødsfjender, selv om de i reglen taler pænt sammen. Og at stramning og manipulation ytrer sig helt ned i valget af enkeltord.

Politikere "tordner" og "raser" i den journalistiske verden, selv om de i virkeligheden blot "taler". I journalistikken vrimler det med "afsløringer" og "hemmelige rapporter", selv om det afslørede og hemmelige som regel har været fuldt tilgængeligt i månedsvis. Nægter en kilde at svare en journalist, for eksempel på grund af tavshedspligt, udlægges teksten således, at kilden "lægger låg på en sag". Eller hvad med ord som "indrømmer" og "erkender", der hænger kilden ud som en afhørt forbryder. Sådan går det over stok og sten og lige op i rubrikken.

Er det så sært, redaktør Hesselager, at kilder gerne vil kende den sammenhæng, de indgår i – eller manipuleres ind i?

Når flere og flere ønsker citater til gennemlæsning, skyldes det mistillid. Den er ikke opstået af ingenting. Måske skulle den journalistiske lejr overveje at reparere på troværdigheden i stedet for – som redaktøren skriver – at ville "generobre det sidste ord". Hvorfor ikke erobre de korrekte ord? Det ville højne tilliden og troværdigheden. Brug skytset mod de redaktører, som i den opskruede mediekonkurrence kræver manipulation og stramninger – i stedet for at bruge skytset mod kilderne.

– Anders Wedel Berthelsen,journalist og byrådsmedlem, Odense

SVAR. Kære Anders. Tak for dit bidrag, emnet er vigtigt. Jeg anerkender, at kilder kan føle sig misbrugt, hvilket er problematisk. Og jeg forstår godt, at de forsøger at tilkæmpe sig magten over egne citater og hele historien. Journalisten accepterer også gerne, at kilder præciserer og retter misforståelser. Min pointe er, at kilderne i dag ofte er så medietrænede – og journalisterne har så travlt – at journalistik risikerer at basere sig på aftaler mellem journalister og kilder, som mediebrugerne ikke kan gennemskue.

– Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten