Hvor lang tid skal vi journalister forgæves prøve at få en kilde til at svare på en kritisk historie? Det har der i årevis været tvivl om, især efter at netmedierne har sat fart på nyhedsmøllen, så hvert minut tæller.
Nu er der faldet en principiel kendelse i Pressenævnet, som ifølge to eksperter bekræfter, at det ikke er nok at vente en halv dag. Ekstra Bladet har fået kritik for at sende en mail til en kritiseret forretningsmand klokken 14.56 – og publiceret historien dagen efter.
To eksperter slår fast, at hvis man ikke har forelagt kilden alvorlig kritik, så er hverken en halv eller en hel dag nok.
En dag er ikke nok
Sten Schaumburg-Müller er mediejurist og professor ved Aarhus Universitet. Han henviser til en række afgørelser fra Pressenævnet i tidens løb.
»For 10 år siden var der en sag, hvor Dagen fik kritik. De forsøgte at kontakte en kritiseret part om eftermiddagen og bragte historien næste dag. De fik kritik, fordi historien godt kunne vente,« siger han.
Sten Schaumburg-Müller henviser også til en sag fra 2011, hvor et medie forsøgte at forelægge kritik. Det lykkedes ikke, og igen blev historien bragt dagen efter – og mediet fik kritik i Pressenævnet.
Professoren understreger, at der ikke er nogen forskel på, om det er en nyhed beregnet til print eller net.
»Der er ingen forskel i forhold til fristens længde, efter at netmedierne er kommet til. Pressenævnet har hverken strammet kursen eller omvendt. En dag til at svare på alvorlig kritik, det er simpelthen ikke nok.«
Hvis man sidder med en stærk historie på en netavis, skal man så alligevel vente et halvt døgn eller mere?
»Ja, sådan er det. Pressenævnet vurderer, om der er stort pres på for at få historien ud med det samme. Hvis den ikke kan vente, tages det med i vurderingen.«
Men medmindre historien løber, så skal man altså vente mindst en hel dag?
»Ja.«
Du skal i hvert fald springe første deadline over
Mark Ørsten er professor i journalistik på RUC. Han understreger også, at en halv eller en hel dag ikke er nok tid for en kritisk historie, medmindre den absolut ikke kan vente.
Men en halv dags frist lyder som noget, der ofte foregår på danske redaktioner … Hvis man har ringet, lagt besked og sendt en mail, er det så ikke nok?
»Nej. Ét er den journalistiske praksis, noget andet er hensynet til de mennesker, det går ud over. Det er blevet understreget igen i de nye presseetiske regler fra 2013, at kritik og svar skal bringes samme sted. Derfor er det ikke nok med en halv eller en hel dag,« siger Mark Ørsten.
Hvor lang tid skal man som minimum vente, hvis kilden ikke svarer?
»Man skal i hvert fald springe den første deadline over, hvis man har en rigtig kritisk historie, og så prøve igen dagen efter. Det er minimum.«
Ord mod ord
Den konkrete sag, som Ekstra Bladet netop har tabt ved Pressenævnet, har et andet væsentligt stridspunkt.
Avisen og kilden – erhvervsmand Kristian Holm – er uenige om, hvorvidt de har talt i telefon sammen, inden artiklerne blev bragt.
Ekstra Bladet fastholder, at de har talt sammen, og at erhvervsmanden smækkede røret på, fortæller chefredaktør Poul Madsen.
»Vi kunne have sendt båndet ind til Pressenævnet, men det valgte vi ikke at gøre. Det gør vi af princip aldrig. Men det er klart, at jeg sidder med en mærkelig fornemmelse og må genoverveje, om vi skal sende bånd med fremover – så det ikke ender med påstand mod påstand,« siger Poul Madsen.
Han understreger, at han er enig med Pressenævnet i, at en kritiseret part skal have fair tid til at svare.
Klager: Mediet bør vente tre dage
Kristian Holm afviser, at der har været telefonisk kontakt.
»Jeg har ikke på noget tidspunkt talt med Ekstra Bladet forud for, at artiklerne blev bragt. Det er først sket bagefter,« siger han til Journalisten.
Han er i øvrigt tilfreds med, at Pressenævnet har fastslået, at en halv dag ikke er nok – hvis man altså ikke har været i kontakt med den kritiserede part.
»For det meste er 24 timer fair nok. Men det er ikke altid, man alligevel kan nå at svare. Om et par dage skal jeg for eksempel til Abu Dhabi, og så har jeg ikke min telefon med. Jeg er på e-mail, men det kan godt være svært at svare på skrift, hvis sagen kræver en længere forklaring.«
Hvor lang tid synes du så, man som journalist skal forsøge at få et svar?
»Hvis det er en alvorlig sag, som haster, synes jeg alt, hvad der er modtaget inden klokken 14, skal besvares inden klokken 24. Men i en sag som min, hvor det ikke er afgørende, om det kommer den ene eller den anden dag, synes jeg, man bør vente op til tre dage. Jeg synes også, det er usympatisk, hvis man ikke siger klart til journalisterne, at man ikke vil udtale sig,« siger Kristian Holm.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære alle, såfremt i ønsker at læse hele historien fra begge side, har jeg lagt alt dokumentation online på www.kongstadholm.blogspot.com
Jeg er glad for Pressenævnet endeligt stramme op overfor pistol jounalistik.
Sensationspressen trænger til at blive holdt i kort snor.
Kristian Kongstad Holm
#dkmedier #sensationspressen #eb
Hvad er det med Ekstra Bladet og telefonoptagelser? For de kunne pludselig heller ikke finde dem, de påstod de ville fremlægge for skattekommissionen. Der mødte de også bare op med håndskrevne notater, og i Pressenævnet mener de det er nok bare at sige at de har ret.