Journalist Anette Kokholm er god til at tale med folk. Derfor er hun blevet ansat som redaktionschef på Dagen med ét altoverskyggende arbejdsområde: At sørge for at folk har det godt.

"Vi har en ambition om, at folk skal være glade og motiverede. Jeg er ansat til at føre ambitionen ud i livet."

Såre simpelt og alligevel en stillingsbetegnelse, der sikkert kalder på løftede øjenbryn. For hvad er det for noget sødsuppe, og hvordan kan man overhovedet sørge for, at folk er glade?

Anette Kokholm har kun været ansat på Dagen i 14 dage, men svaret er stærkt dedikeret og varer næsten uafbrudt i en time. Hun sidder på en bænk foran det gamle kanonbådsskur på Holmen i København, der huser hendes nye arbejdsplads, avisen Dagen.

Hun taler. Om mødekultur, kantinekultur, måder at tale sammen på, efterkritik på den rigtige måde, fyraftensmøder, og langsomt nærmer hun sig årsagen til, at ilden blev tændt.

"Jeg har arbejdet på DR i 11 år. Jeg arbejdede sammen med topprofessionelle folk på P3, og det var en stolthed for mig. Når jeg siger det sådan, er det fordi, det er tilfældigt. Ledelsen i DR opfatter ikke medarbejderne som den vigtigste ressource."

– Hvordan ser man det?

"Alle afdelinger skal konkurrere med hinanden. Som medarbejder i DR føler man sig ikke udvalgt. Jeg tror sgu på, at hvis der var nogen, der havde sagt til mig: Vi er bare vilde med dig, du er simpelthen ansat, fordi vi ikke kan undvære dig, så kunne de have fået mig til at gøre hvad som helst. Også blive ved med at møde klokken 4 om morgenen, selv om jeg hadede det."

Da Anette Kokholm havde fået sit tredje barn i 2000, sagde hun efterfølgende op i DR, hvor hun blandt andet har været vært for radioprogrammet Kronsj!. Hun blev freelance og begyndte blandt andet at undervise kvindelige ledere.
"Jeg tror, journalister er et særligt folkefærd. De har brug for, at chefen ser og anerkender, at de findes. Der tror jeg, at mange ledere fejler. De ved det ikke. Eller også bruger de bare ikke tiden."

Blå bog
De fleste journalister er til informationsmøde denne formiddag. Det er Anette Kokholms fortjeneste. Avisen har tegnet kontrakt med et nyhedsbureau, som flere medarbejdere ikke kender. Derfor beslutter hun at få firmaet til at holde et oplæg. Så alle er med.

"Det er et lillebitte og måske dårligt eksempel på, hvad jeg skal lave. Det vigtigste er, at jeg fornemmer, hvordan folk har det. Er der en, som har behov for en fridag, eller skal vi snakke om noget praktisk eller noget helt andet?"

Da Anette Kokholm startede på Dagen, fik hun ansvar for at arrangere en arbejdsweekend i slutningen af september. Oplægget var, at der skulle inviteres folk udefra og diskuteres journalistik. Anette Kokholm satte en stor sort streg hen over planerne.

"Det er bare ikke, hvad folk har behov for nu. De har behov for at få spurgt om alle de ting, de ikke kan nå at spørge om, når vi først kører."

Derfor har hun planlagt en social weekend.

"Folk skal have et forum, hvor det er legalt at tale sammen. Derfor skal vi løbe orienteringsløb. Vi skal også alle sammen skrive en del af Krestens (chefredaktør Kresten Schultz Jørgensen) festtale. Det ved han ikke. Vi skal skrive blå bog. En skøn journalisthøjskoleopgave. Jeg laver også et kort oplæg, der handler om kultur." Hun stopper og misser ud over vandet i kanalen, der løber lige foran vores bænk. Men straks er hun videre.

"Vi skal diskutere, hvilken kultur vi gerne vil have. Kigger vi hinanden i øjnene, når vi mødes på gangen, eller ser vi ned i gulvet. Sidder vi altid med de samme, når vi spiser frokost. Snakker vi om vores børn, eller gør vi ikke. Fortæller vi, hvis vi har skændtes med kæresten. Så skriver jeg op på tavlen, hvad folk synes er vigtigt. Alene den proces gør, at folk bliver meget mere bevidste."

Anette Kokholm understreger flere gange, at det er et taknemmeligt job, hun har fået.

"Jeg kan virkelig godt lide at være her. Folk er søde og smiler. Det skulle da også være mærkeligt andet."

Men hvis alle er glade, så er spørgsmålet, hvorfor det kan betale sig at have sådan en som hende.

"Hvis man skal være rigtig grim, så er det jo sådan, at jo bedre folk har det, jo bedre produkter laver de. Sådan er det helt købmandsagtigt regnet ud. Det er egentlig mærkeligt, at der er så mange chefer, der ikke har opdaget det."

Læs også: Dagens Fakta og Guldgraverne