search

En bidsk charmør

FARVEL. Festen er forbi. Svenn Bernhard Sørensen er død, 65 år gammel. Som journalist gennem 35 år på Ekstra Bladet inkarnerede han bladets sjæl. Uanset genren var han læsernes advokat: På den ene side grundig, præcis, kritisk og sylespids, og på den anden side morderligt morsom. Skønsanger og brutalis i én person.

Han vil også være kendt af mange fra sin store indsats i Dansk Journalistforbund (DJ). Han sad i forbundets hovedbestyrelse 1972-85 og blev i 1992 æresmedlem af DJ. Hans evner som både delegeretmøde-taler og overenskomst-forhandler er legendariske. På én gang en dreven taktiker og en charmerende improvisator.

Svenn Bernhard Sørensen var et karismatisk og generøst menneske, enhver festligheds naturlige midtpunkt. Han levede hårdt og helt igennem og viste med sit eksempel, at det ikke kun var i spalterne, han var en uovertruffen stilist. Respekt, Svenn. 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen