search

En avis bliver til

Den yngste avis i Danmark er Information. Den er fra 1943. I denne uge får dansk presse et nyt barn: Weekend-nu. Vi var med ved fødslen.28. MAJ, KLOKKEN 11.30

Den yngste avis i Danmark er Information. Den er fra 1943. I denne uge får dansk presse et nyt barn: Weekend-nu. Vi var med ved fødslen.

28. MAJ, KLOKKEN 11.30

"Hvor er ugens røvsparker? Hvor er den historie, som de andre ikke har? Hvor er historien, der har weekend-appeal?"

Flemming Sørensen gør sit arbejde som bladsnedker-konsulent på den kommende ugeavis, weekend-nu. Spørgsmålene vælter ud af den tidligere underviser på Danmarks Journalisthøjskole. Weekend-nu er hans første store opgave som selvstændig konsulent.

"Der er ikke rigtigt noget, som jeg har lyst til at læse," istemmer Erik Ambjørn, weekend-nu's designchef, mens han kigger op på whiteboardet, hvor skitsen _til prøvetrykket på den nye avis er tegnet op.

Diskussionen stopper for en stund. Kun ventilationsanlægget høres i det trange rosenrøde møderum på førstesalen i A-Pressens mediehøjborg på Kalvebod Brygge. I et hjørne står en gammel støvet IBM kugleskrivemaskine, i et andet et slukket fjernsyn. Det er godt en måned siden, at fagforeningsbosserne lagde Aktuelt i graven for altid. Men en lille gruppe tidligere Aktuelt-journalister forsøger at fuldføre drømmen om en ny avis, der skal klare sig selv uden tilskud.

"Altså, hvor er artiklen, som virkelig kommer til bunds?"

Erik Ambjørn forsøger at sparke liv i forsamlingen af journalister fra det tidligere Aktuelt.

På whiteboardet er første sektion tegnet op. De 14 sider skal bestå af artikler fra ind- og udland. Side to er et portræt af Ralf Pittelkow i anledning af en ny bog, side fire en reportage fra en skole på Vesterbro og side seks-syv et opslag om politik.

"Jeg troede, at første sektion skulle være de hårde historier. Portrættet og reportagen burde ligge i anden sektion," siger Erik Ambjørn.

"Det kunne ellers have været en god fredagsavis på Aktuelt," forsøger Bo Karlsen. "Men måske mangler vi den gode, lange historie," fortsætter han prøvende.
Flemming Sørensen ler, mens han igen spørger:

"Hvorfor skal jeg købe avisen? Jeg mangler det ultimative argument."

Henrik Winther bryder ind:

"Jeg troede, vi skulle lave det velskrevne, det analyserende og subjektive. Alle de andre aviser sparker jo røv med nyhedstrekanter og afsløringer."

"Vi skal ikke lave et magasin, men en ugeavis. Det er heller ikke så let at lave en spændende avis med artikler fra arkivet," skyder Jørgen Dragsdal ind.

Prøvetrykket bliver ikke lavet ud fra nye artikler, men ud fra gamle historier fra en uge i marts. Der er nemlig ingen ansatte på avisen endnu, og derfor heller ingen journalister til at skrive.

"Men folk skal jo have et motiv til at købe avisen," gentager Flemming Sørensen.

"Vi skulle måske bruge mange flere kræfter på én historie. For eksempel, at de socialdemokratiske borgmestre er truet på grund af nye politiske konstellationer," foreslår Thomas Flensborg.
Lars Olsen forsøger at bringe diskussionen videre:

"Okay, men kun én lang historie. Vi skal jo ikke ligne Weekendavisen. Men hvad med aktivisterne, vores tanke er jo, at vi skal lave avis for de aktive, dem der vil ændre på tingene. Vi skal have et fokus."

"Jeg tror, det bliver for snævert. Der er for få politisk aktive. Vi skal være bredere," siger Erik Ambjørn og fortsætter:

"Jeg tror, vi skal gøre os meget klart, at en ugeavis er noget andet end den daglige avis. Vi skal passe på ikke at skue for meget bagud. Det er vigtigt, at vi prøver at sætte dagsordenen for den kommende uge," siger Erik Ambjørn.
"Det er rigtigt. Vi skal ikke ligne de daglige avisers søndagsudgaver. Vi skal ud over Politikens PS-sektion," siger Bo Karlsen.

Efter frokosten gør Sørine Gotfredsen rede for anden sektion.

"Forsiden skal være lettilgængelig. Øverst har vi et portræt af skuespilleren Mads Mikkelsen, nederst en kommentar fra kulturredaktøren. Side to og tre skal hver uge indeholde mediekritik og mediehistorier i det hele taget," fortæller hun.

Flemming Sørensen smiler:

"Det er et godt nyt stofområde. Det er også godt med faste sider. Genkendelighed er utroligt vigtigt. Læserne skal vide, hvor tingene står i avisen."

Sørine Gotfredsen fortsætter:

"Fire er film og fem bøger. Vi vil ikke lave deciderede anmeldelser, men kun små omtaler og temahistorier. De lange anmeldelser ville ligge for meget op ad Weekendavisen," forklarer hun.

"Fedt. Anmeldelser har fanden skabt. Godt at de er ude," prædiker Flemming Sørensen.

En af artiklerne er så lang, at den fortsætter med henvisning til en anden side. Det kolliderer med en af Flemming Sørensens kæpheste:

"Overløb blev afskaffet for 50 år siden. Læserne er dovne, de zapper, og der skal meget til at fastholde dem. En avis er kun aktuel på dagen. Det er ikke ligesom et magasin, som folk læser i flere gange," forklarer avis-konsulenten.
"Det her er kun et forslag og meget foreløbigt. Det hele bliver alligevel lavet om, når annoncørerne kommer ind og placerer annoncer," siger Erik Ambjørn og fortsætter med en alvorlig mine:

"Men det er vigtigt, det vi laver nu. Det her prøvetryk skal sælge avisen til annoncører og investorer. Det er utroligt afgørende, at de første fire aviser sælger," siger han.

"Jeg er virkelig glad for det gamle Aktuelt-format med syv spalter," indleder designchef Erik Ambjørn diskussionen om avisens format.

Göteborg-Posten, Guardian Weekly og Sydsvenska Dagbladet ligger på det lange, sorte bord i mødelokalet. Aviserne fungerer som inspiration:

"Men det er lettere at sælge annoncer til broadsheet-formatet," fortsætter Erik Ambjørn.

"Broadsheet virker mere troværdigt, det har ligesom mere pondus," siger Sørine Gotfredsen.

Flemming Sørensen bryder ind:

"Broadsheet signalerer gammel støvet avis. Det bedste ved det gamle Aktuelt var sgu' formatet," siger han med et grin.

De fleste omkring bordet er stemte for det gamle Aktuelt-format. Mødet slutter med, at det syvspaltede Aktuelt-format fastholdes.

 

21. MAJ, KLOKKEN 9.00
"De kommer altså nok først klokken 10," undskylder Flemming Sørensen og kigger på uret.

Mødet skulle gå i gang klokken 9, men journalisterne er ikke ansat endnu, så avis-projektet fungerer kun med deres velvilje.

Klokken 10 er flokken af journalister igen samlet i mødelokalet. Erik Ambjørn lægger ud:

"Vi kan vælge mellem broadsheet og tabloid. Det syvspaltede bliver for dyrt."

Henrik Winther ryster på hovedet. Flere andre er skuffede.

"Det er ærgerligt. Vi har altid fået god respons på det syvspaltede design," siger Thomas Flensborg.

"Men vi kan jo prøve at redefinere broadsheet-formatet. Jeg er i hvert fald mere til broadsheet end tabloid," siger Ambjørn.

Flemming Sørensen melder sig i diskussionen:

"Hvis vi ikke kan få det syvspaltede, så skal vi vælge tabloid. Det er den vej, den internationale trend går. Flere udenlandske aviser er gået ned fra broadsheet til tabloid."

"Tabloid er B.T. for mig, det holder ikke," siger Henrik Winther.

Sidsel Boye bryder begejstret ind:
"Jeg fik gejsten igen, da Flemming Sørensen bragte tabloiden på banen. Tabloiden er mere feminin. Den er mere lækker," siger hun med et glimt i øjet.

Erik Ambjørn er stadig ikke overbevist:

"Måske er det noget fra min barndom. Jeg er ikke vild med tabloiden, men jeg kan måske rykkes."

Diskussionen ruller videre, indtil designchefen kræver en beslutning.

"Vi skal vælge formatet nu. Jeg har kun et par dage til at layoute prøvetrykket," siger Erik Ambjørn stresset.

"Broadsheet er en lammer," udbryder Sidsel Boye og udtrykker dermed flertallets holdning.

Tabloiden bliver valgt, mødet slutter og alle haster videre til redaktionslokalet. Om to minutter holder den nyudnævnte chefredaktør Jacob Andersen sin tiltrædelsestale.

 

21.AUGUST, KLOKKEN 11.40

"Det bliver MEGET kort."

Designchef Erik Ambjørn kører en hånd igennem håret og kigger dystert på os, som om han overvejer, om JOURNALISTEN skal smides ud igen. Men så smiler han og går ind.

"Vi mangler 53 sider til den sidste prøveudgave," siger han. Erik Ambjørn har den seneste måned forsøgt at få alle design-detaljer på plads, mens kone og barn har været i USA.

"Det har været vildt," siger han. Designchefen forklarer, at avisen kommer til at bestå af tre sektioner. 1. sektion med nyheder og baggrund, 2. sektion, der hedder weekend-fri.

"Den er lidt mere løs i koderne. Det skal være en oplevelse for læseren." 3. sektion skal hedde weekend-media.

"Den skal dække medierne bredt og have et mere stringent layout som 1. sektionen," siger Erik Ambjørn, mens han slår en kuglepen ned i hånden. Han virker cool, men han siger, at det bare er facade.

"Indeni er jeg en vulkan," griner han afvæbnende.

Diskussionerne i A-pressens mediehus har været mere anspændte de seneste dage. Deadline nærmer sig.

"Mange vil gerne skrive meget. Men i det her koncept kan man ikke skrive langt. Det er et luftigt layout," siger Erik Ambjørn.

Redaktionschef Lars Andersson kommer ind. Han kaster et flygtigt blik på gæsterne. Så vender han de strittende skægstubbe mod Erik Ambjørn.

"Vi mangler sgu billede til forsiden," siger Lars Andersen. Han taler om den sidste prøveudgave af weekend-nu. Det er en slags generalprøve på avisen med rigtige historier. Det handler om at afprøve hele produktionen.

Erik Ambjørn og Lars Andersson taler lavt sammen. Pludselig vender Erik Ambjørn sig og kigger JOURNALISTENs fotograf i øjnene.

"Har du ikke et billede af en gravid kvinde i dit arkiv."

"Øhhh, jow."

Erik Ambjørn nikker roligt.

"Kan du have det klar til i aften," siger han. Det kan vores fotograf godt.

"Godt," siger han.

Lars Andersson går ud igen. Han finder et lille rum henne ad gangen, hvor der bare står en telefon, et askebæger og hænger et billede med skiltet: "reserveret til Arbejdermuseet".

Lars Andersson har små øjne bag de firkantede briller. For to måneder siden blev han ringet op på sin arbejdsplads Ritzaus Bureau. Det var direktør Nicolai Kampmann, der ville høre, om han kunne tænke sig at være med til at lave en avis.

"Jeg har altid ment, at de andre aviser ikke er gode nok, sååå." Lars Andersson talte med sin kone og begyndte på weekend-nu få uger efter. Siden har han arbejdet 12 timer om dagen, syv dage om ugen.

"Den største hurdle har været, at vi skal begynde fra scratch med det hele. Jeg har for eksempel læst mig igennem postloven. Det havde jeg sgu ikke regnet med," griner han hostende.

Indholdssiden har stort set været på plads siden juni. Weekend-nu skal skrives til engagerede danskere, siger Lars Andersson. Målet er at lave public-service journalistik. Læserne skal oplyses og engageres.

"Men det vil klart fremgå af første nummer, at vi ikke er 120 procent færdige," erkender Lars Andersson.

"Vi har hele tiden været lidt bagefter. Derfor skal vi nok justere lidt på de første numre."

Han ser lidt forlegen ud.

"Jeg er nok blevet overrasket over, hvor meget man skal tænke på."

Lars Andersson finder en cigaret frem. På spørgsmålet, om han fortryder at have droppet sin trygge plads på Ritzau, siger han.

"Jeg tænker da nogle gange: Hvad er det, du har kastet dig ud i? Men det er jo skideskægt."

"Og det er først nu, det bliver rigtig sjovt."

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen